FORORD: Mediernes betydning

Ansatte i mediebranchen kan indimellem beskyldes for at have en lidt opblæst selvforståelse, som kan forekomme lidt indbildsk på udenforstående – og indimellem med rette, vil jeg gerne indrømme. Men corona-pandemien understregede også betydningen af et velfungerende medieøkosystem. Jeg vil næsten svinge mig op til at sige, at medierne reddede liv i 2020.

(© DR Medieforskning)

Da vi lagde sidste hånd på Medieudviklingen 2019, var der mange spændende udviklinger, som vi glædede os til at følge i 2020: Hvad ville Discoverys tvist med YouSee om kanaldistribution få af betydning? Og hvad ville der ske, når DR lavede to tv-kanaler om til rene digitale tilbud? Ville Disney+ overtage magten på det danske streamingmarked? På lydfronten imødeså vi to nye taleradiokanaler i hhv. Radio4 fra november 2019 og Radio LOUD fra april 2020 – hvad ville det komme til at betyde?

På mange måder var 2020 et år, der skulle give os afklaring på mange af disse spørgsmål. Men corona-pandemien vendte op og ned på alt, hvad vi havde forventet os af 2020. Derfor har vi i år dedikeret en hel artikel til at undersøge coronaens påvirkning af danskernes mediebrug.

Uden at spoile for meget kan jeg godt afsløre, at det blandt andet øgede danskernes nyhedsforbrug ganske betragteligt, og også danske mediers nyhedsproduktion fik et ordentlig tryk opad. Særligt i de første dage, uger og måneder omkring den store nedlukning i marts var danskernes behov for information enormt, og medierne gik i gult, sendte ekstra udsendelser og lavede live-opdateringer, mens myndigheder startede informationskampagner i diverse medier, butikker og busser samt på coronasmitte.dk.

Den alvorlige situation illustrerede på bedste vis behovet for at have velfungerende, uvildige og uafhængige medier, som en befolkning både benytter og har tillid til. Danskerne tillagde myndighedernes informationer tårnhøj troværdighed, og selvom de sociale medier stillede platform til rådighed for dem, som udgyder misinformation, så viste vores undersøgelser, at langt størstedelen af danskerne faktisk har overordentlig stor tillid til den information myndighederne udsender.

Og det var ikke kun myndighederne, som danskerne oplevede som troværdige under corona-pandemien. Det samme gjorde sig gældende for nyhedsmedierne. Danskerne mener ganske enkelt, at de kan stole på medierne. Og det kan lyde banalt, men er det langt fra.

I en tid hvor der desværre råbes fake news til højre og venstre, synes jeg, at det er værd at stoppe op og glæde sig over, at vi lever i et land med et så velfungerende medieøkosystem, hvor befolkningen har stor tillid til medierne, som dermed kan nå ud til alle med brugbar og troværdig information fra myndigheder, som danskerne ligeledes har tillid til. Som nævnt ovenfor er det min påstand, at det har været med til at redde liv under pandemien, fordi danskerne ikke har skullet forholde sig til modstridende informationer alt efter hvilket nyhedstilbud de har brugt eller pga. mistillid til myndighederne. Vi fik den samme information fra medierne, og vi har faktisk stor og stabil tiltro til dem.

Spejder man ud i verden opdager man hurtigt, at ikke alle lande er så privilegerede. Nogle steder har medierne og befolkningerne delt sig op i blokke, hvor man ikke taler sammen, men alene henter sin information fra dem, man i forvejen er enig med. Her er ingen fælles samtale. Kun polarisering, konflikt og deraf følgende mistillid og misinformation.

Medier verden over er pressede. Pressede af demagogiske politikere, teknologiske platforme uden redaktionelt ansvar og forretningsmodeller under hastig forandring. Velfungerende medier skal ikke tages for givet. Velfungerende medier er ikke en selvfølge. Velfungerende medier kræver involvering, indsats og investering.

Med disse ord vil jeg ønske dig god læselyst med Medieudviklingen 2020.

Dennis Christensen,

Chef for DR Medieforskning