Knap 9 ud af 10 danskere fulgte valgkampen på tv, som var det mest benyttede valgmedie. På tværs af alder er der kun små udsving i brugen af tv. Også hvad angår den oplevede vigtighed, vurderes tv højere end de øvrige medier. Over halvdelen af befolkningen angiver tv som det vigtigste medie til at følge valget. Når tv for de fleste både var det vigtigste og mest brugte valgmedie, skyldtes det ikke mindst, at dele af valgkampen var skabt til tv. Det gælder særligt de direkte transmissioner af dueller, partilederrunder og selvfølgelig valgaftenen.
Det næstmest benyttede medie var nettet inkl. sociale medier, hvor 60 % fulgte valget. Nettet blev primært brugt til løbende at følge med i nyhedsstrømmen. Mens tv havde bredt fat på tværs af alder, ser vi her store forskelle. 89 % af de unge fulgte valget på nettet inkl. sociale medier, mens det for de ældste kun gælder 36 %. De færreste bruger de sociale medier til at dele egne holdninger, men foretrækker i stedet at følge andres oplevelser på valgaftenen. Den højere brug af net og sociale medier blandt den yngre del af befolkningen, giver også udslag i den oplevede vigtighed. Blandt de 18-29-årige angiver knap halvdelen nettet som det vigtigste valgmedie, der således opleves vigtigere end tv i denne aldersgruppe.
På en tredjeplads følger radioen, efterfulgt af den trykte presse. Til forskel fra net og sociale medier, var brugen af radio og print under valget ikke kendetegnet ved nogen større generationskløft. Valget blev fulgt lidt tættere i radioen af de yngre end de ældre lyttere, og mens printmediet stod stærkest blandt danskere over 60 år, blev det også brugt af godt en tredjedel af de 18-29-årige.
DR når bredest ud
83 % af danskerne fulgte valget på tværs af tv, radio og net fra DR. Dermed er DR det mediehus, som flest brugte til at følge valget, efterfulgt af TV 2 som var i kontakt med 77 % af befolkningen. Når DR og TV 2 står stærkest, skyldes det primært hovedkanalerne DR1 og TV 2. Som anført kommer tv-mediet særligt til sin ret under de store live-begivenheder. Valgaftenen blev fx fulgt af over 3 millioner på tværs af de to kanaler. I lighed med de seneste valg fulgte lidt flere valgaftenen på DR1 frem for TV 2, hvilket seerne begrunder med, at de fik et grundigt overblik, dygtige værter og en let afkodelig grafik med prognoser og resultater på kanalen.
Også på nettet var DR og TV 2 størst: 29 % fulgte valget på dr.dk, mens 25 % klikkede sig ind på tv2.dk. Når DR og TV 2 også er store på nettet, skyldes det bl.a. at de store tv-begivenheder trækker trafik til nettet. På valgdagen havde dr.dk 1 million brugere, der foruden muligheden for at følge den generelle nyhedsstrøm i særlig grad brugte muligheden for at se valgresultater for de enkelte afstemningssteder. Også i forbindelse med tv-dueller og partilederrunder oplevede dr.dk fremgang. Efter dr.dk og tv2.dk fulgte flest valget på politiken.dk og ekstrabladet.dk – hhv. 17 % og 16 %. Ekstra Bladet er normalt en af de største spillere på nettet, men det er ikke nødvendigvis for at følge et valg, at brugerne besøger ekstrabladet.dk.
Kandidattest hjælper de unge
Mange nyhedssites gav brugerne mulighed for at tage en såkaldt kandidattest, hvor man ved at afgive svar på en række spørgsmål kan se, hvilke politikere man er mest og mindst enig med. Både kandidattesten fra DR og TV 2 blev hver især taget knap 1,2 millioner gange. Kandidattesten fra DR er mest populær blandt de yngre vælgere, som i højere grad tog testen flere gange. Kandidattesten bruges til at bekræfte danskernes beslutning om, hvem de skal stemme på, men for de unge hjælper den i højere grad også til at vælge parti og kandidat end for hele befolkningen. Over halvdelen af dem, der benyttede kandidattesten på dr.dk, tog tilsvarende tests fra andre mediehuse. Det tyder på, at danskerne søger at få bekræftet deres beslutning fra flere forskellige kilder.
De sociale medier nåede under folketingsvalget niveauer, vi ikke har set ved hverken kommunalvalget i 2013 eller europaparlamentsvalget i 2014. Mens 44 % af befolkningen fulgte valget på Facebook, benyttede kun 6 % Twitter i løbet af valgkampen. Twitter er i Danmark et nichemedie, der dog nyder en privilegeret tilværelse blandt politikere og journalister, men end ikke under valget oplevede det sociale medie en øget brug blandt hele befolkningen.
Vanens magt afgør valg af medie
Tilstedeværelse på tv er sandsynligvis hovedårsagen til, at 36 % opfattede DR som det vigtigste valgmedie, mens 33 % syntes, at TV 2 var vigtigst. Herfra er der langt ned til listens nummer tre: Politiken, der på tværs af platforme bliver opfattet som det vigtigste valgmedie af blot 4 % af befolkningen.
Valget af medie og medieudbyder er i et vist omfang underlagt vanens magt. Eksempelvis ligner seerprofilen på valgaftenen på DR1 og TV 2 til forveksling seerprofilen på hhv. TV Avisen og Nyhederne, mens flere brugere af diverse nyhedssites svarer, at de har fulgt valget netop her, fordi de i forvejen benytter disse sites. Befolkningen søger under et valg altså i høj grad hen mod de medier og brands, de allerede bruger.
Medierne havde sat alt ind på at dække det længe ventede folketingsvalg, så da valget endelig blev udskrevet d. 27. maj, var dækningen massiv, hvilket den fortsatte med at være helt ind til valgdagen. Inden valget blev udskrevet, syntes 21 % af befolkningen, at den politiske nyhedsdækning fyldte for meget. Fra valget blev udskrevet og helt frem til valgdagen, fulgte DR Medieforskning løbende danskernes holdning til valgdækningen. Halvdelen syntes, at valgdækningen fyldte for meget i de danske medier, og dette niveau var nogenlunde stabilt igennem hele valgkampen. Valgforstoppelsen stiger i takt med alderen: Mens 32 % af de yngste syntes, at valgte fyldte for meget, gælder det for 56 % af de ældste. Det skyldes sandsynligvis, at de ældre ser langt mere tv end de yngre generationer, og således blev eksponeret for en større mængde af nyheds- og aktualitetsprogrammer om valget.