Din bedste ven bor i lommen

I starten af 00’erne begyndte der at komme fokus på de muligheder, det nye telefonnetværk 3G ville give. Pludselig ville man via mobiltelefonen kunne sende større mængder data og se tv, video, høre radio og streame musik – altså gå på nettet, sådan for alvor. Men det tog faktisk noget tid, før danskerne tog mulighederne til sig. Selvom mulighederne for at gå på nettet på de nye, små apparater faktisk var til stede allerede i midten af 00’erne, var det først i 2010, at danskerne for alvor begyndte at gå på nettet fra smartphonen. I 2015 er over halvdelen af danskerne dagligt på nettet fra deres mobil.

Den perfekte storm

Omkring 2010 begyndte tingene at falde i hak. Apples iPhone blev lanceret i 2007 og satte helt nye standarder for brugervenlighed og gav brugerne grund til at hente apps til de små apparater. Noget, som ikke rigtig var lykkes for andre. Datapriserne blev væsentligt billigere, og danskerne skulle ikke længere bekymre sig om, hvad det ville sige at hente 1 MB data til den nette sum af 10 kr.

Men det krævede selvfølgelig mere end brugervenlighed og gennemskuelige priser. Den perfekte storm, og dermed større udbredelse af smartphones, opstod da smartphones og sociale medier fandt hinanden. I Medieudviklingen 2009 beskrev vi fire typer af mobiltelefonbrugere. Det var allerede dengang meget tydeligt, at en af brugertyperne var meget sociale og sendte mange tekst- og billedbeskeder. Denne gruppe var præget af unge kvinder, men de havde ikke smartphones og benyttede sig ikke af internettet fra mobiltelefonen på dette tidspunkt. Da denne store gruppe for alvor hoppede over på smartphones og fik Facebook og andre sociale medier installeret, tog udviklingen fart. Der opstod altså en perfekt storm til gavn for både de sociale medier og smartphones.

En digital schweizerkniv

Foruden sociale medier har andre typer af apps, produkter og tjenester også medvirket til at udbrede smartphones, fx musikstreaming, GPS, og bank apps. Musikstreaming var kendt længe før smartphonen blev populær, men tjenesterne var primært låst til en computer. Med smartphonens ankomst blev musikstreaming g jort mobil og skabte både værdi til telefonen men også de musiktjenester, der benyttede sig af streaming, og som var afhængige af en internetforbindelse for at virke.

Smartphonens mulighed for hele tiden at kunne genkende sin placering vha. GPS var afgørende for udviklingen i brugen af kort, men skabte fx også nye datingmuligheder. Denne type af dating-apps brugte telefonens GPS til at vise singler i nærområdet.

Bankområdet begyndte også for alvor at rykke ind på smartphonen. Den blev dermed også det økonomiske kontrolcenter, hvorfra man løbende kunne klare sine bankforretninger. Dette har i dag g jort, at nye typer af betalingsmuligheder skyder op, hvor man bruger sin smartphone til økonomiske transaktioner – fx Mobilepay og Swipp. I dag bruger over halvdelen af danskerne mobiltelefonen til økonomiske transaktioner i løbet af en måned.

Nye internet- og medievaner

Mobiltelefonen har i dag ændret vores internet- og medievaner og kilet sig ind som en konstant faktor i døgnrytmen, fordi den er særlig god til de korte pauser. For ca. 30 % af danskerne er mobiltelefonen nu det første, man kigger på, når man står op om morgenen, og det sidste man kigger på, inden man går i seng.

Radioen har stadig mange lyttere om morgenen, og når man er på vej hjem fra arbejde. Computeren bliver stadig benyttet af de fleste i arbejdstiden, og tv’et har stadig mange seere om aftenen i primetime. Men mobiltelefonen bliver benyttet i kombination med de ældre medietyper stort set døgnet rundt.

Samtidig er mobiltelefonen i stigende grad den foretrukne enhed, når man tilgår indhold på internettet. I 2014 brugte hver dansker i gennemsnit 35 minutter om dagen på internettet via mobiltelefonen. I 2015 er dette tal steget til 41 minutter. I samme periode er internetforbruget via computer faldet fra 74 minutter til 71 minutter dagligt, og i 2015 er det kun computeren, der bliver benyttet mere end smartphonen, når danskerne går på internettet. At danskernes internet- og medievaner bliver mere mobile, kan vi fx se på sociale medier. 24 % af de danske Facebookbrugere er nu kun på Facebook via mobiltelefonen, mens 63 % benytter både computer og mobiltelefon.

Hvor er vi på vej hen?

Noget kunne tyde på, at den næste transformation handler om at gøre telefonen til en personlig assistent, hvor apps taler sammen indbyrdes, deler information med hinanden og dermed lærer os bedre at kende. Hvor vi færdes, vil vi være i nærheden af andre enheder, der potentielt set kan udveksle data med smartphonen. Ser man bort fra de helt åbenlyse problematikker med privatlivets fred, så er mulighederne i hvert fald til stede for, at smartphonen vil få mere intelligens og hjælpe os igennem hverdagens mange gøremål. Der er ikke tale om en fjern fremtid. Allerede nu udveksler apps data, hvor en computer estimerer vores gøremål på baggrund af data. Fx ved at råde om trafiksituationen på vej hjem, eller gøre opmærksom på flyforsinkelser.

I disse år ser vi også ure og andre typer af sensorer på kroppen, som bl.a. kan måle ens puls og har adgang til din smartphone. Tænker vi videre i mulige scenarier, kunne man forestille sig, at disse sensorer fx taler sammen med indkøbslisten og giver dig råd om motion og kostvaner baseret på din egen indkøbs- og motionshistorik. Du får altså en påmindelse om at huske broccolien på vej i supermarkedet, og en alarm når du har ”glemt” at købe den, fordi telefonen samkører indkøbslisten med bonen, efter du betalte med dit ur.

Smartphonen har allerede i sit korte liv haft stor indflydelse på medievaner, brancher og vores sociale liv. Der er ingen tvivl om, at det vil fortsætte. Der er heller ingen tvivl om, at smartphonen vil få mere intelligens og gå mere i retning af en personlig assistent, der kommer tættere ind på livet af os. Det store spørgsmål er derfor, hvor meget vi vil tillade smartphonen at blande sig i vores liv.