De sociale medier – med Facebook i spidsen – bliver i stigende grad brugt til at læse nyheder, hvilket ændrer den måde, vi får nyheder på. En tredjedel af danskerne peger i dag på sociale medier som en af deres foretrukne nyhedskilder, og blandt de 20-35-årige gælder det for halvdelen. På sociale medier kommer nyhederne ind i en ny kontekst, hvor de flyder sammen med private feriebilleder og statusopdateringer fra venner. DR Medieforskning har undersøgt, hvad der sker med brugen og forståelsen af nyheder, når de sociale medier danner rammen. Derfor har vi fulgt 20 yngre danskere, som både har et højt forbrug af nyheder og sociale medier for at undersøge betydningen af nyheder på sociale medier.
Gennemgående oplevede deltagerne i undersøgelsen, at de brugte sociale medier markant mere i deres nyhedsbrug, end de som udgangspunkt troede. Grunden til, at sociale medier fylder mere af brugernes tid, uden at forbruget opfattes eller registreres som nyhedsforbrug af brugerne selv, kan tilskrives flere faktorer. Først og fremmest kan man på baggrund af undersøgelsen se, at nyheder på sociale medier ikke er det første, man tænker på, når man skal sige, hvor man får nyheder fra. Oftest tænker man på mere traditionelle nyhedsmedier, når man fortæller om sit nyhedsbrug. For det andet skyldes forskellen, at nyhedsstrømmen på fx Facebook umærkeligt glider sammen med brugernes personlige nyheder og derfor ikke umiddelbart opleves som nyhedsopdateringer. Undersøgelsen afdækkede her to funktioner ved nyhedsforbruget på de sociale medier, som umærkeligt og sikkert øger forbruget af nyheder. Funktionerne handler om personliggørelse og filtrering.
Nyhedsstrømmen bliver gjort personlig
Personliggørelsen af nyhedsstrømmen på de sociale medier er kendetegnet ved, at deltagerne i undersøgelsen i stigende grad følger personer eller organisationer i modsætning til mere traditionelle nyhedsbrands fra radio-, tv- og printindustrien. Altså en bevægelse fra at se og høre nyheder via etablerede nyhedsformidlere til at følge personer eller organisationer med mere subjektive holdninger til aktuelle nyheder. En udvikling der i yderste instans kan ende i, at nyhedsforbruget i Danmark vil foregå i en lang række mindre fællesskaber eller såkaldte ekkokamre, hvor man i hvert fællesskab bliver eksponeret for de samme nyheder – uden en fælles referenceramme i forhold til det store fællesskab.
Undersøgelsens deltagere var selv opmærksomme på udfordringerne ved ekkokammeret, men ekkokammeret skal heller ikke udelukkende forstås negativt. For det skaber også samhørighed, hvor man oplever, at man deler holdninger og værdier med sin omgangskreds. Personliggørelsen er også brugernes mulighed for at udfordre journalistikkens gatekeeper-funktion. Her kan man følge de politikere, man er enige eller uenige med, og dermed få deres budskaber uden den journalistiske bearbejdelse.
De fleste deltagere i undersøgelsen følger først og fremmest politikere, de selv er enige med og dermed holdninger, de gerne vil abonnere på. Der er dog også en deltager i undersøgelsen, som følger en række politikere fra den anden fløj for at få udfordret sine egne holdninger. Personliggørelsen behøver ikke kun at være politikere eller personer, det kan også være institutioner, som fx politiet. Flere deltagere i undersøgelsen fortæller, at de følger politiet i deres region, så de er opdateret på, om der sker noget, de skal forholde sig til i deres nærområde.
Vennerne er de nye redaktører
Filtrering af nyhedsstrømmen på de sociale medier handler om, at nyheder i stigende omfang finder vej til brugerens Facebookside gennem venner, der uploader, henviser, filtrerer og kommenterer nyheder på de sociale medier. Altså en nyhedsformidling, hvor nyhedsbrugeren ikke får en autoritativ nyhedsdækning direkte fra fx DR eller TV 2, men i stedet ser en nyhedshistorie på fx Facebook, der oprindeligt var vinklet på én måde, men som via filtrering kan være remixet, så vinklen på historien er fuldstændig ændret. Undersøgelsen peger på, at bestemte nyhedstyper bliver favoriseret i filtreringsprocessen på de sociale medier, og at nyhedstyper, som i dag ikke ville leve op til væsentlighedskravene hos de traditionelle mediehuse, i stigende omfang får en langt større rolle på de sociale medier. Det er særligt nyheder, som typisk vækker følelser. Det kan både være gode historier, der får grinet og smilet frem eller historier, som vækker harme og indignation. Der er ingen tvivl om, at det er disse typer af nyheder, der nyder fremme i en verden, hvor nyheder også er noget, man deler med hinanden. Undersøgelsen viste fx, at en historie om et lesbisk par i Mariager, der blev chikaneret og bl.a. fik smurt deres vinduer ind i hundelort, blev delt massivt på Facebook. Historien er et godt eksempel på, at netop harme og indignation bliver en stærk drivkraft for at dele indhold og nyheder på de sociale medier.
Et fragmenteret nyhedsbillede
Danskerne vil fortsætte med at bruge sociale medier til at læse og finde nyheder. Det har allerede medført et kontroltab for de traditionelle medier, og der er ikke noget der tyder på, at dette tab ikke blot vil accelerere fremadrettet. De nyheder, der kommer frem hos den enkelte, er ikke længere udvalgt ud fra, hvad, medierne vurderer, er væsentligt og relevant, men ud fra hvad der bliver delt, og hvordan algoritmen på Facebook vælger at vise nyhederne i de løbende feeds. Det vil få en effekt på selve nyhedsformidlingen, at indgangen til nyhederne skabes på helt andre præmisser end tidligere. Allerede nu har nyhedshuse som amerikanske Huffington Post arbejdet med at udvikle deres historier løbende efterhånden, som de bliver delt og skaber debat på sociale medier.
Men lad det også være sagt, at der selvfølgelig er en meget stor gruppe af danskere, der ikke benytter sig af muligheden for at dele nyheder, kommentere på nyhederne, eller reagere på de nyheder vennerne deler. Omkring 40 % af danskerne oplever således ikke at få nyhedsindhold via Facebook i løbet af en almindelig uge. Tendensen går altså ikke i en entydig retning. Det efterlader et meget fragmenteret billede, hvor nyheder konsumeres forskelligt på forskellige platforme, hvor udvælgelsen af nyheder ikke altid er overladt til en forsideredaktør, og hvor vinklingen af nyheder kan blive udfordret.