Efter tv-mediets succesfulde digitalisering i 2009 har radiomediet længe været det næste i køen for at springe på den digitale bølge. Selvom DAB-standarden efterhånden har været fremme i en lang årrække, og mulighederne for at lytte netradio ej heller er ny, så har danskerne kun langsomt taget de digitale radiomuligheder til sig. Fra politisk hold er det besluttet, at det skal være danskernes vilje til digital radio, som skal være den afgørende målestok for om FM skal slukkes. Således er kravet det, at ”såfremt det medio 2018 kan konstateres, at minimum 50 % af radiolytningen, herunder i biler, sker på digitale platforme,” så slukkes FM ved udgangen af 2019, som det hedder i Kulturstyrelsens køreplan for digital radio.
Selvom udbredelsen af digital radio blandt lytterne sker langsomt er danskernes lytning til radio via digitale platforme stigende. Selvom næsten alle danske husstande i dag har adgang til digital radio via internettet, smartphone-udbredelsen på rekordtid er skudt i vejret og DAB-radio-udbredelsen er stagneret de seneste år, så er det fortsat DAB-radioerne, som står for den betydeligste del af danskernes digitale radiolytning. DAB lytning udgør 65 % af den digitale lytning, mens internetdistribueret digital radio udgør de resterende 35 %. Det skyldes naturligvis, at DAB-radioer opfører sig som normale radioer og derfor oftest ”bare står tændt i baggrunden”, mens netlytningen er karakteriseret ved kortere lyttesessioner.
Mere end en femtedel af lytningen er nu digital
Status for 2014 er således den, at 21 % af danskernes DR-radiolytning er digital. Det er kun lytningen til DRs kanaler, der måles opdelt på platforme, så når man således taler om at 21 % af lytningen er digital, så må man altså forudsætte, at kommerciel lytning er fordelt som DR-lytning. Om det er en rimelig antagelse, er svært at svare på. Eftersom alle DRs kanaler er tilgængelige via DAB, og kun et fåtal af de kommercielle er det, er der en oplagt mulighed for, at den kommercielle lytning er mindre digital end DR-lytningen. Særligt når man kender DABs betydning for den digitale lytning. Omvendt er kommercielle lyttere yngre, hvilket kan trække i den modsatte retning.
De sidste år har væksten i den digitale lytning været på ca. 3 procentpoint pr. år, og forudsætter man at væksten fortsætter i det leje, vil man nå 33 % i 2018. Der er selvsagt flere ubekendte faktorer i denne ligning, f.eks. det udbud, der skal pågå i 2015, hvor en række kanaler kan få sendetilladelse til at udsende på DAB+ i løbet af 2015, men især P4, som også står for at blive introduceret på DAB+ i 2015. Da P4 er landets ubestridt største kanal med 37 % af den samlede lytning, er dette ganske væsentligt for muligheden for at nå til 50 % digital lytning. De øvrige store DR-kanaler, der også sender på FM, er i gennemsnit lyttet 32 % digitalt, mens det tal kun er 5 % for P4. Hvis man fremskrev udviklingen fra 2014 og forudsatte, at P4 ville blive ligeså digitalt aflyttet som de øvrige FM-kanaler fra DR, så ville den digitale lytning i 2015 udgøre 35 %, forudsat at P4 opretholder sin størrelse. Fremskriver man dette tal med den nuværende vækstrate, når man 44 % digital lytning i 2018. Når P4 kommer på DAB, vil den digitale vækst dog sandsynligvis øges til mere end de tre procentpoint årligt, men hvorvidt dette vil bringe den digitale lytning op på 50 % i 2018 er usikkert.
Danskerne lytter mindre radio
Vender man blikket væk fra den digitale udvikling, så fortsætter radioen de tendenser, som vi har set de sidste mange år: Mediet er i kontakt med lidt færre danskere hver uge, og lyttetiden falder. Hvor 93 % af danskerne benyttede radiomediet ugentligt i 2013, var dette tal faldet til 92 % i 2014. Gennemsnitsdanskeren lyttede til radio 117 minutter pr. dag i 2013, og i 2014 er tallet 116 minutter. Altså er lidt færre danskere i kontakt med mediet, og danskerne lytter mindre pr. dag. Akkurat som tendensen plejer at være.
Tilbagegangen dækker dog over enkelte aldersmæssige forskelle. Teenagerne har faktisk øget deres lyttetid fra 55 minutter til 59 minutter, mens alle aldersgrupper fra 20 år og opefter har sænket deres tidsforbrug på radio. Hvad er det så teenagerne lytter mere til? Først og fremmest er det kommerciel radio. Teenagerne lyttede til 22 minutters kommerciel radio pr. dag i 2013, og i 2014 er dette steget til 28 minutter – en vækst på 26 %. Det er særligt kanalen MyRock, som er vokset fra næsten intet i 2013 til 1 minut pr. teenager pr. dag i 2014, men også Pop FM og Nova har oplevet fremgang hos teenagerne. Størst fremgang sker dog i den lokale lytning. Hvor teenagerne i 2013 aflagde 12 minutter dagligt, lyttede de 16 minutter til de lokale kommercielle kanaler i 2014. Så billedet af at de yngste vender mediet ryggen, er i al fald en kende upræcist.
Stabilitet på markedet
Ses der slutteligt på kanalernes 2014, så er historien om radiomarkedet stadig en historie om relativ stor stabilitet. Der er praktisk talt ikke sket forskydninger i top 10 placeringerne.
Dog ses det tydeligt, at det fald i lytterandele, som P4 oplevede fra midten af 2013, er fortsat gennem 2014. Det ses også samtidig, at der ikke er nogen enkeltstående kanal, som direkte har overtaget P4’s lytterandele, hvilket skyldes, at P4’s lytterandelstab primært skal tilskrives en mindre lytning til kanalen. Ser man på dem, som lyttede P4 i 2013, så har kun den fjerdedel, som lyttede mest, sænket deres lytning til P4 i 2014, mens de resterende 75 % har øget deres lytning til P4. Men da P4’s kernelyttere lytter meget længe til kanalen, og de har sænket deres forbrug, så giver den anledning til et samlet tab for kanalen.
P1 og Nova FM har også haft et godt 2014 og er steget en smule i årets løb, mens de gamle Talpa Radioer, Radio Soft og Radio 100, har tabt mellem en fjerdedel og en tredjedel af deres markedsstørrelse, og er nu begge ude af top 10. Novas ejere, SBS Discovery, kan naturligvis også være tilfredse med året, der gik, hvor kanalen genvandt retten til at sende på FM5 kanalpladsen og derved sikrede sig ro på distributionssiden de næste mange år frem.
Summen af disse ændringer på markedet er, at DR tabte tre lytterandelspoint og faldt fra 76 til 73 %, hvilket betyder at public service samlet set (DR og Radio- 24syv) udgør 75 % af lytningen i Danmark mod 78 % i 2013. Kommerciel radios andel af radiolytningen steg fra 22 til 25 %.
Året bød altså på nogle interessante udmeldinger og udviklinger i forhold til mediets digitale udvikling, men i forhold til kanalernes indbyrdes forhold og mediets generelle udvikling har ikke meget ændret sig.