Brugen af sociale medier i forbindelse med tv-oplevelser er et fænomen, der har fået øget bevågenhed de seneste år. Fænomenet går under betegnelsen social tv, og dækker f.eks. over tv-seere, der skriver statusopdateringer eller kommentarer på sociale medier om et bestemt tv-program, mens det bliver vist på tv. Selvom danskerne generelt bruger mere tid på sociale medier, er brugen af sociale medier i forbindelse med tv-oplevelser stadig et lille fænomen, og sammenligner vi 2013 med 2014, er brugen af social tv uændret. 5 % bruger dagligt sociale medier relateret til det, de ser i tv, mens 2 % dagligt producerer indhold på sociale medier relateret til det, de ser i tv. Til sammenligning har 61 % af danskerne dagligt blikket og koncentrationen rettet mod en sekundær skærm i løbet af tv-seningen med mobiltelefonen som den foretrukne sekundære skærm. Samtidig er det værd at notere, at tv’et ikke altid er den primære skærm.
Facebook er det foretrukne sociale medie, når vi snakker social tv. 75 % af dem, der bruger sociale medier i forbindelse med tv, foretrækker Facebook, mens 2 % foretrækker Twitter. Twitter er altså en meget lille del af social tv i Danmark sammenlignet med Facebook. Det skal ses i lyset af, at 59 % af danskerne dagligt er på Facebook, mens kun 4 % dagligt benytter Twitter. Omvendt stiger danskernes brug af Twitter under større tv events. Her fylder tv-relateret Facebook-indhold kun to til seks gange så meget som Twitterindhold. Derudover producerer Twitter-brugerne typisk flere tweets i løbet af et tv-program, end Facebook-brugerne skriver statusopdateringer.
Få bidrager, men flere følger med
Brugen af social tv er ligeligt fordelt mellem mænd og kvinder. Samtidig falder brugen med alderen, de fleste brugere er typisk under 50 år, og social tv er i lidt højere grad et storbyfænomen. Den største andel af social tv brugere er lurere, dvs. folk der foretrækker at læse andres indhold og kommentarer på sociale medier frem for at producere selv. Afhængigt af tv-program udgør lurerne typisk 4-5 % af seerne, mens producenterne typisk udgør 1-2 % af seerne. Eksempelvis benyttede 5 % af de 2,4 mio. danske seere under Eurovision-finalen sociale medier relateret til showet, mens 1 % producerede indhold på de sociale medier relateret til showet. Brugen af social tv er ofte spontan, og brugerne har ikke nødvendigvis bestemt sig for at bruge sociale medier, inden de sætter sig til rette foran tv-skærmen. Det så vi f.eks. under Eurovision-finalen, hvor halvdelen af de seere, der benyttede sociale medier, besluttede sig undervejs.
Social tv fylder mest under større events – særligt musikshows, sport, drama og debatprogrammer. Et tv-program får en ekstra dimension, når seerne ved, at mange andre ser med samtidig, og spørger man dem, hvorfor de bruger sociale medier som et led i deres tv-oplevelse, er der særligt tre svar, der går igen: Man vil høre andres mening om programmet – kendte som ukendte, man vil gerne dele tvoplevelsen med venner og familie, og man forventer eksklusiv information og underholdning på de sociale medier, som tvskærmen ikke viser. Samtidig angiver social tv-brugerne, at sociale medier gør tv-oplevelsen sjovere og mere interessant og bevirker, at man bliver hængende længere tid foran tv-skærmen.
Sociale medier giver nye tv-muligheder
Social tv er ikke et nyt fænomen. Tv-seere har altid været sociale omkring deres tv-oplevelser. Tidligere (og stadigvæk) blev telefoner og sms-beskeder taget i brug, når tv-oplevelsen skulle diskuteres med venner og familie, man ikke fysisk delte tv-oplevelsen med. Men sociale medier og tilhørende teknologier giver også nye muligheder og tv-oplevelser, vi ikke har haft før.
For det første giver sociale medier den enkelte tv-seer nye kommunikationsmuligheder. Sociale medier forstørrer omfanget af samtaler, der kan nå ud til et bredere publikum end traditionelle kommunikationskanaler. De sociale medier giver seeren en stemme, der kan råbe højere end før, og som aktivt kan bruges som brugergenereret indhold i tv-programmerne.
For det andet kan sociale medier skabe nye tv-fællesskaber. Dermed styrker sociale medier nye og større seergrupper i en stadigt mere fragmenteret medievirkelighed og faciliterer samtaler om tv-programmerne mellem potentielt set alle, der ser med. Det giver seerne nye tv-oplevelser skabt sammen med andre seere og nye interaktionsmuligheder, mens det sker.
For det tredje fungerer sociale medier som en indirekte markedsføringskanal, der kan lokke flere seere til via sociale feeds. I Danmark ser vi dog endnu ikke eksempler på, at tweets og statusopdateringer har fået seertal til at stige, men udelukkende eksempler på at antallet af tweets og tv-seere følges ad. I andre lande hvor social tv fylder mere, kan sociale medier være en medvirkende årsag til mindre stigninger i seertallene. Eksempelvis har Kantar Media i en analyse af britiske tv-programmer i 2013 og 2014 konkluderet, at tvseeres tweets fik tv-seningen til at stige med 0,2 % for samtlige britiske tv-programmer. Ud fra disse resultater må den samlede effekt altså siges at være relativt begrænset.
Brugen af sociale medier i forbindelse med tv-oplevelser mangler stadig for alvor at slå igennem i den brede danske befolkning. Skal fænomenet vokse yderligere, vil det givetvis kræve, at tv-seere dels bruger sociale medier mere og på nye måder i forbindelse med tvsening, og formentlig også at tv-aktører giver seerne større incitament til det. Potentialet er dog til stede, og det store spørgsmål er, i hvor stort et omfang fænomenet kan vokse. Sammenhængen mellem tweets og seertal peger på, at live tv og sociale medier kan styrke hinanden. Social tv er derfor et eksempel på, at digitale teknologier kan understøtte live tv og den etablerede tv-verden, frem for at undergrave den.