Vi snakker ofte om streamingtjenester som en direkte erstatning for almindeligt tv. Flow-tv er opbygget omkring tv-kanaler med forskellige brands, identiteter, stemninger og personligheder. Streamingtjenester handler primært om enkeltprogrammer (f.eks. tv-serier) eller enkeltbegivenheder (f.eks. fodboldkampe), og dette karakteriserer vi i denne artikel som on demand.
Der er selvsagt tale om to meget forskellige grupper i både størrelse og kendetegn. Hvor andelen af danskere, der dagligt ser on demand, er en lille gruppe på omkring 10 % og primært består af unge, så er det mere end 70 % af danskerne, der dagligt ser tv. Ikke desto mindre peger denne tilgang på, hvad der gør de to tv-former unikke for brugerne, hvad almindeligt tv og on demand har tilfælles, og hvilke behov de to distributionsformer hver især dækker.
Undersøgelsen er foretaget blandt to grupper danskere: De, som er ”almindelige” tvseere, og de, som ser on demandtjenester. De to grupper er så blevet bedt om at forholde sig til oplevelsen af de to seningstyper og sætte ord på oplevelsen. Et langt stykke hen ad vejen er de to grupper enige om beskrivelsen af de to medieformer, men der er også nogle store forskelle.
Tv er socialt og afslappende
Almindeligt tvs største styrke er den trefoldige oplevelse af, at det foregår her og nu, at det er afslappende og at der er en stor social dimension. De tre egenskaber vægtes lige højt af næsten alle tv-seerne i undersøgelsen. Det er svært at sætte ord på det, som mange kalder ”en tv-oplevelse”, men disse egenskaber peger på tv’ets unikke styrke. For udover at seerne har en følelse af, at tv er noget, som sker lige nu, så dækker det nogle grundlæggende sociale behov – f.eks. for at have selskab eller høre til. Både ord som hyggeligt og samvær vægtes højt og med en klar forrang til førstnævnte. Det peger på, at selvom tv ofte ses i selskab med andre (det gør ca. 40 % af tv-seningen), så har mediet i sig selv en oplevet social værdi, hvor hyggen ved at se tv ikke nødvendigvis kun opstår, når vi har en sidemand i sofaen. Det har en værdi alene, fordi det er noget, vi oplever på samme tidspunkt som andre mennesker.
Begreber som lean back, at stene eller koble af er ofte blevet brugt om tv, og der ingen tvivl om, at netop dette afslappende aspekt af tv, hvor man ikke skal tage stilling til særligt meget, er en af de største styrker. Et faktum som også gang på gang bliver understreget af de løbende programtests DR Medieforskning foretager. Mange tv-seere associerer også begrebet baggrundstapet med almindeligt tv, hvilket styrker denne antagelse, for det peger på den store uforpligtende dimension, der er i tv-sening. Vi behøver ikke koncentrere os hele tiden, men kan have tv´et kørende i baggrunden, mens vi laver andre ting. Det bekræfter, at tv en del af tiden fungerer som et sekundært medie som f.eks. også radio, men det er også heri, et af tv-mediets største styrker ligger. Det kræver ikke noget af os hele tiden, for at vi alligevel får dækket nogle af vores allermest basale behov. Tv er dog mere end hygge og afkobling, og mange seere peger også på begreber som oplysende og væsentligt som nogle af tvmediets kerneværdier.
Ser man på tværs af aldersgrupper, er der langt flere ligheder end forskelle på, hvordan tv vurderes, og de ovennævnte pointer gør sig også gældende for de unge mellem 15 og 29 år, som man ellers kan antage har nogle markant andre holdninger til almindeligt tv. For unge spiller den sociale dimension dog umiddelbart en endnu større rolle end for de ældre, og samtidig peger flere unge på begrebet baggrundstapet.
On demand handler om fordybelse
On demand-senings største styrke er oplevelsen af fordybelse. Det er ofte noget, man gør alene med en oplevelse af stor væsentlighed og oplysning. Det lyder krævende, men alligevel opleves det lige så afslappende som almindeligt tv for de danskere, der ser meget on demand. On demand opleves også aktuelt for mere end halvdelen af brugerne, og det er umiddelbart ikke her, det føles væsensforskelligt fra almindeligt tv, selvom ordet aktuelt ikke er helt så udbredt angående on demand, som ved almindeligt tv. Her er det naturligvis nødvendigt at påpege, at det aktualitetsbegreb vi traditionelt bruger og forbinder med traditionelt tv, givetvis ikke er det samme aktualitetsbegreb, vi har med at gøre på on demand. Her tænkes der snarere aktualitet i et ”mig-perspektiv”. Dvs. hvad har jeg brug for og lyst til her og nu.
Dette peger på, at der er nogle grundlæggende forskelle mellem on demand og almindeligt tv. Hvor on demands styrker kredser omkring fordybelse, er den sociale dimension langt mere fraværende. Næsten halvdelen bruger ordet hyggeligt om on demand, men samvær er der til gengæld meget få som peger på.
Generelt set klarer traditionelt tv sig godt blandt on demand’erne, og her er det tydeligt, at den sociale dimension er en af de største unikke styrker for almindeligt tv – også blandt danskere med et højt forbrug af on demand-indhold. Til gengæld ser vi også en brugergruppe, hvis brug af almindelig tv har en noget anden karakter, idet hele 39 % peger på tidsspilde i forbindelse med tv (for almindelige tv-seere er det niveau nede på 20 %), og 59 % kalder også almindeligt tv for baggrundstapet. Og på samme tid slår on demand almindeligt tv på begreber som afslappende, uforpligtende, oplysende, væsentligt og nærværende. For denne gruppe har on demand altså trods alt nogle ret klare kerneværdier sammenlignet med almindeligt tv, hvorfor on demand på rigtig mange parametre står ret stærkt i denne lille gruppe.
Kan on demand blive mere socialt?
Hvorvidt den sociale oplevelse har en chance for at vokse i forhold til on demand, er endnu for tidligt at sige noget om. Det vil kræve nogle ændringer både i vores vaner og særligt den måde, vi modtager tv, for at de to oplevelser kan smelte yderligere sammen. Men omvendt ser vi også en generation, der vokser op med on demand som en naturlig del af deres måde at bruge medier på, og de vil unægtelig få et anderledes forhold til både flow og on demand-tv. De første bevægelser herimod kan der læses mere om i en anden artikel i Medieudviklingen 2014 om børns medievaner.
Det er naturligvis vigtigt at have sig for øje, at dette er et øjebliksbillede af, hvordan danskerne i dag opfatter de forskellige seningsformer. Som nævnt i indledningen til dette tema, så kan det meget vel tænkes at de forskellige seningstyper, såvel som de overordnede medieparadigmer, der er knyttet dertil, kan fusioneres, udvikles og ændres til en ny hybrid. En ny seningsform, hvor nogle af disse motiver kan indgå på andre måder eller helt nye brugsmotiver kan opstå. De unge, der vokser op nu, og som ikke kommer til at kende til en verden med kun broadcast-tv, vil muligvis finde helt nye måder at forbruge tv og motiver hertil.