Der er kommet nye medietilbud i danskernes hverdag. Streamingtjenesterne er den mest oplagte konkurrent til traditionelt broadcast-tv, men danskerne har i det hele taget fået mange nye muligheder for adspredelse i takt med udbredelsen af internettet, smartphones, tablets og sociale medier. Danskerne bruger i dag ca. 17 % af det samlede tv-forbrug på streaming. Tv-forbrug er i dag et sammensat begreb, men i denne sammenhæng tænker vi på sening af traditionelle tv-kanaler, den tidsforskudte tv-sening, sening af streamingtjenester, hvad enten de er fra traditionelle broadcastere eller fra andre udbydere. Herudover er også piratsening og sening af dvd og blu-rays medregnet i det samlede regnskab. Sammenlignet med 2013 er der sket en stigning på 5 procentpoint for streaming. Og overordnet set er det samlede tv-forbrug relativt stabilt.
Selvom seertidsfaldet på de traditionelle tv-kanaler ikke var lige så stort som sidste år, så har den fortsatte tilbagegang for de traditionelle kanaler, kombineret med streamingtjenesternes fortsatte fremgang, betydet en større ændring for en del danskere. De har nemlig taget konsekvensen af deres ændrede forbrug og enten helt afmeldt traditionelt fjernsyn eller skiftet til en mindre tv-pakke. Traditionelt har vores forhold til tv-udbyderne været som vores forhold til elselskabet, banken osv. Altså noget vi meget sjældent tænker over og endnu sjældnere ændrer på. Der er store aldersforskelle i tv-forbruget, og de unge har markant anderledes vaner end resten af befolkningen. De unge tilbringer ca. 33 % af deres samlede tv-forbrug på streaming. Det varsler nye forbrugsmønstre, selvom det endnu er umuligt at forudse de unges vaner, når de bliver ældre, stifter familie osv. Dette emne er vigtigt at beskæftige sig med. Ikke blot fordi det er interessant her og nu, men fordi det sandsynligvis er med til at forme fremtidens mediebillede og mediebrugere. Det, vi andre så småt er ved at tage til os, er hverdag og selvindlysende for de unge, som vokser op og ikke kender til en anden medievirkelighed. Selvom det næppe indvarsler hverken fjernsynets eller broadcasternes endeligt, så varsler det, at vi står på tærsklen til et nyt medieparadigme. De kommende mange år vil den gamle medielogik og det nye medieparadigme sameksistere, de vil udfordre og berige hinanden, og det er meget sandsynligt, at vi om en årrække står tilbage med en hybridform, som hverken minder om den gamle medielogik eller det, vi nu kalder det nye medieparadigme.
Vi giver i de følgende artikler forskellige vinkler på danskernes tv-vaner anno 2014 i et udviklingsperspektiv. Første artikel giver et overblik over hvor mange, der har ændret tv-abonnementer, overvejer at gøre det eller slet ikke overvejer at ændre noget som helst. Derefter følger en artikel om, hvordan on demandsening adskiller sig fra traditionelt flow tv-sening, og slutteligt tager vi et lille kig ud i fremtiden og ser på de faktorer, der påvirker mediemarkedet.