DR Medieforskning har i flere seerevalueringer erfaret, at en tv-værts personlige aktie i programmet er altafgørende. I forhold til formidlingen af eksempelvis vejret ønsker seerne den personlige historie fortalt af en karismatisk tv-vært med et storytelling-gen, frem for en vært som primært er professionel, nøgtern og faglig i sin formidling. Og når det kommer til sportsværter, ses en højere grad af tillid til værter, der selv er tidligere sportsstjerner, da seerne dermed let kan gennemskue værtens personlige engagement i emnet.
Seerne ønsker ”det hele menneske” som tv-vært – et menneske, som viser mere end blot sin professionelle side. Når værtens monologer opleves som indstuderede replikker, bliver seerne irriterede, mens oprigtighed og spontanitet fremhæves positivt. Som et eksempel beskriver en ung kvindelig seer her sin begejstring for en sportsværts personlige engagement:
”Jeg synes, det er rigtig fedt, at hun lever sig ind i spillet og siger: ”Det var så spændende, at jeg lige skal se, om jeg overhovedet kan sige noget.” Jeg elsker hendes indlevelse og humor, og at følelserne får frit løb!” (Kvinde, 16 år)
Seerne efterspørger kort og godt værter, der viser deres menneskelige side og har en personlig aktie i programmet, mens han/hun ikke må være for poleret og have professionel distance.
Ser vi på de danske programmer, som har ramt sendefladen i år, er der utrolig mange programmer med en værtstype, der tager seerne i hånden og viser virkeligheden fra et subjektivt perspektiv. Tendensen strækker sig fra den nysgerrige Felix Schmidt i Felix jagter vejen til succes (TV 2), til den målrettede Asger Aamund i Asger og de langtidsledige (DR2) og videre til den bekymrede Bo Bech i Køkkenkrisen (TV3).
For konstrueret form dur ikke
Seerne er irriterede, når de møder en for tydeligt konstrueret formmæssig opbygning af et program. Eksempelvis så vi i 2013, at henvisninger til hvad der sker om lidt i nyhedsprogrammer, magasiner og livsstilsprogrammer bliver kritiseret, fordi seerne oplever dem som irriterende formmæssige greb, der spilder deres dyrebare tid. Endvidere var eksplicitte krydsklipninger udsat for kritik, fordi de tydelige formgreb blev afkodet som mediegejl. Der skal gerne være en årsag til en handling, og hvis handlingen ikke virker autentisk, bliver seerne kritiske. Her er en typisk seerreaktion:
”Jeg bryder mig ikke om gentagelserne. Det virker som om, man hele tiden skal mindes om, hvilket program man ser – det burde vel ikke være nødvendigt. Og hvorfor skal de gentage de samme ting i hvert program, skrive på køleskabet, på bilen…? Det er simpelthen for konceptpræget.” (Mand, 54 år)
Selve formen på programmerne må altså ikke blive for konstrueret og fortænkt, da seerne i 2013 i høj grad efterspørger det autentiske.Det afspejlede sig også i seertalsresultaterne på nogle af de programmer, som ikke rummer konstruerede formgreb. Eksempelvis har Bonderøven og Søren Ryge (DR1) sjældent været så populære, som de var i 2013. Et karakteriska for TV3 er ofte en meget skarp skåren form, men Familien fra Bryggen (TV3) er et eksempel på det modsatte, hvor den autentiske stil dyrkes, og der bruges få formgreb. Programmet har i 2013 trukket rigtig mange seere ind forbi kanalen. Flagskibet på TV 2 Fri, Frihuset, er direkte og fylder en stor del af kanalens flade. Det er endnu et markant eksempel på et program, der er blottet for krydsklip og konceptprægede gentagelser.
Server konklusionen på et sølvfad
I DR Medieforsknings seerevalueringer så vi et ønske om ”hele sandheden, nu”. I evalueringer af magasiner og livsstilsformater fremstod det med al tydelighed, at seerne ikke ønsker at vente på en konklusion eller et pay off. Nogle programmer opererer med en sæsonafslutning op til sommer- og juleferien, hvor de ser nærmere på, hvordan det er gået med udvalgte sager eller personer. Men som seerne udtrykker det:
”Sæsonafslutningen kan jeg ikke vente på, jeg vil have resultatet nu i dette program… Sæt mig ikke på standby med en fiks melodi, lige som teleselskaberne gør.” (Kvinde, 42 år)
Den samme pointe kunne DR Medieforskning observere i en seerevaluering af den første dummyproduktion på Madmagasinet Bitz & Frisk, som sendes efter TV Avisen på DR1. Her var tv-seerne meget optagede af, at de resultater, som programmet fandt frem til, skulle fremstå tydeligt i programmet. Seerne efterspørger altså en bedre opsamling og en tydeligere konklusion. Når man ser tv, slapper af og i hovedreglen gerne vil underholdes, er seerne ikke indstillede på at skulle gøre tænkearbejdet selv. Den del må tv-producenterne klare. I 2013 så vi lanceringer af flere nye forbrugerprogrammer og ikke mindst programmer, hvor man opstillede eksperimenter for at arbejde sig tættere på en sandhed om, hvordan verden i virkeligheden hænger sammen.
Eksempler på programmer, der bygger på eksperimentet, er Gift ved første blik (DR3) og DR2 uden… Men også programmer som Detektor (DR2) og Den rene vare (TV 2) er eksempler på programmer, der forsøger at filtrere og teste de mange informationer, vi møder i vores hverdag, så vi kan få et klart svar serveret på et sølvfad.