For første gang i den tid lyttertallene er blevet målt elektronisk, har de lokale kommercielle radiostationer samlet en højere lytterandel end de nationale kommercielle kanaler. Allerede i 2012 blev forskellen på de to kommercielle sektorer mindsket, og i 2013 blev de nationale kommercielle stationer overhalet, så de lokale kommercielle kanaler nu er 3,3 lytterandelspoint større end de nationale kommercielle.
Samlet set betyder det, at kommerciel radio gik en smule tilbage fra 22,7 % af radiolytningen i 2012 til 22,1 % i 2013. De lytterandele som de kommercielle kanaler har tabt, er blevet fordelt mellem DR og Radio 24syv.
Bagved ændringerne i radiomarkedets lytterandele, gemmer sig den gammelkendte historie om et medie som danskerne bruger mindre. Også i 2013 gik lyttetiden ned. Fra 1 time og 59 minutter pr. dag pr. dansker i 2012 til 1 time og 57 minutter i 2013. Andelen af danskere som benytter mediet i løbet af en uge faldt også i 2013 med et halvt procentpoint.
De som ikke har fravalgt mediet, men fortsat lytter, lytter faktisk også færre minutter. En gennemsnitlig radiolytter, der tændte for radioen i 2013, lyttede 2 timer og 38 minutter – en smule mindre end året før. Kombinationen af færre lyttere og mindre lytning blandt de som fortsat lytter gør, at radiomediet er i tilbagegang.
Ny SBS Discovery-strategi er endnu ingen succes
SBS blev opkøbt af Discovery ved udgangen af 2012. SBS havde et halvt år tidligere erhvervet sig Radio 100, Radio Soft og Radio Klassisk, så al national kommerciel radio nu er samlet i det nye fusionerede medieselskab. I marts 2013 kunne SBS Discovery melde ud at man fra d. 2. april 2013 ville søsætte en ambitiøs ny radiostrategi. Hovedpunkterne heri var 1. Et stærkere fokus på målgruppen 15-50 år, 2. Oprettelsen af MyRock, som en maskulint orienteret rockkanal, der kan høres i de større byer, 3. En mere rocket profil på Radio 100, som også fik forbedret sin dækning, 4. En foryngelse af Pop FM og 5. En forflyttelse af Radio Soft og Radio Klassisk til kun at blive distribueret digitalt via SBS Discoverys netradio Radio Play.
Desværre for SBS Discovery har den nye strategi endnu ikke vist sig at være en succes. Hvor SBS Discoverys nationale kanaler havde en lytterandel på 11,9 % i 2012, faldt denne i starten af året, fra januar til marts, til et niveau på 9,7 % – og efter den nye strategi er blevet implementeret faldt andelen yderligere til 9,3 %. Kigger man på den kommercielle målgruppe, de 15-50-årige, så faldt lytter-andelen også her, fra 17,5 % til 14,4 %.
Nova FM er tiltænkt en hovedrolle i den nye strategi, og det er da også den kanal som i SBS Discovery-regi har klaret sig bedst. Blandt 15-50-årige er kanalen gået lidt frem til 6,9 % fra april og frem. MyRock har ikke været nogen stor spiller på markedet og kan kun præstere 0,5 % i målgruppen. Både Radio Soft, The Voice og Pop FM har mistet lytterandele i 2013, men værst er det gået ud over det gamle hovedbrand Radio 100, som til trods for bedre dækning og ny profil er blevet kraftigt reduceret fra 4,2 % af de 15-50-åriges lytning i 2012 til 1,6 % af lytningen efter omlægningen.
P7 MIX giver digital fremgang
Årets solstrålehistorie på dansk radio må være P7 Mix. Kanalen er rent digital, og har med popmusik, blandt andet i søndagens 7 timer lange maratonudsendelser, løbende vundet lyttere. 420.000 lyttede i snit til kanalen i 2012 og nu i 2013 er gennemsnittet vokset til 570.000 lyttere pr uge. Også i forhold til lytterandele har kanalen haft vokseværk fra en lytterandel på 1,5 % i 2012 til næsten det dobbelte, 2,7 %, i 2013.
P7 Mix er den mest lyttede kun-digitale kanal i landet, og dens fremgang har da også betydet en generel fremgang for den digitale lytning i Danmark. Den samlede digitale lytning er generelt stigende, og også i 2013 har danskerne øget deres digitale radiolytning. I 2013 er den digitale lytning til DR øget med lidt over 2 minutter til 15 minutter pr. dansker pr. dag. P7 Mix stod for 20 % af den digitale lytning, hvilket er en stor fremgang fra 2012, hvor kanalen stod for 13 %.
Denne vækst kan også aflæses i andelen af radiolytningen som foregår på andet end traditionel FM-radio. Hvor 90 % af radiolytningen foregik på FM i 2010, er det tal nu 76 %. Den digitale lytning steg fra 14 % i 2012 til 17 % i 2013.
Selvom den digitale andel af lytningen er steget, så er der fortsat ikke meget, der tyder på, at den samlede digitale andel af lytningen når op i nærheden af de 50 %, som er sat som mål for, hvornår man skal diskutere FM-slukning i Danmark. Jokeren i dette spil er P4, som godt nok står for 10 % af den digitale lytning, men har potentiale til en del mere. Kanalen udsendes nemlig ikke på DAB, men kun kan høres digitalt via internettet.
Et medie med en digital fremtid?
Fra politisk hold blev der truffet beslutninger i 2013, som potentielt kan påvirke radiomediet og dets mulige digitalisering. Kulturstyrelsen fremlagde en justeret køreplan for digital radio i Danmark, som blandt andet omfattede en ændring af DAB-standarden i Danmark, så man ville overgå til DAB+-standarden pr. 1. december 2014, hvilket bl.a. har den konsekvens at DRs P4 kan komme på DAB. Det kan unægtelig komme til at betyde meget for danskernes digitale radiolytning, da P4 selvstændigt står for 41 % af danskernes radiolytning, og det bliver spændende at følge hvilken effekt det får for den digitale lytning. Omvendt er det usikkert hvad et formatskifte betyder for danskernes radioapparater. Vi ved at 37 % af danske husstande har adgang til DABradio, men hvor stor en andel af disse, der er parate til DAB+- standarden, er usikkert.
Det er derfor fortsat uvist, om man vil kunne nå op på de 50 % af lytningen som skal være digital i 2018, før man vil genoverveje FM-båndets fremtid. Den digitale radiofremtid er derfor fortsat usikker i Danmark, selvom vi i 2013 blev lidt klogere på hvordan omverdensbetingelserne for radioen vil tage sig ud de næste mange år. I sidste ende er det fortsat op til danskerne, om de tager digital radio til sig, og her spiller en kanal som P7 Mix sandsynligvis en stor rolle, da indholdet og kanaludbuddet fortsat er den væsentligste årsag, som danskerne angiver, når de skal forklare hvorfor de anskaffer sig digitale radioapparater.