I Medieudviklingen 2012 beskrev vi, hvordan væksten i brugen af streamingtjenester påvirker øvrige musikmedier især på bekostning af CD og iTunes, og at musiklytningen på radio forblev på nogenlunde samme niveau. Tallene for 2013 viser at musikstreaming i dag udgør 39 % af lytningen til musik i aldersgruppen 15-29 år, mens radio er faldet til 29 %. I denne målgruppe har streamingtjenesterne dermed overhalet radio som den primære kilde til musiklytning.
Loading preview...
Radio er en gammeldags kasse
Overordnet viser tallene for 2013 også, at radiolytning på almindelige ”gammeldags” apparater er faldende blandt unge danskere mellem 15 og 29 år. Dog viser undersøgelsen også en vækst i lytning på mobil – en vækst der falder sammen med en generel stigning i erhvervelsen af smartphones i den unge aldersgruppe. Antallet af smartphones blandt teenagere i alderen 15 til 19 år er steget fra 42 % i 2011 til 86 % i 2013. Det bliver interessant at se, om radiolytning på mobil vil fortsætte med at stige, når tilvæksten af smartphones flader ud.
Teenageres radiovaner udhules
Teenagernes lyttekurve hen over dagen følger de voksnes kurve med mest lytning om morgenen og om eftermiddagen. I vores dybdeinterviews med de 16-19-årige viser det sig dog, at det er samværet med forældrene morgen og eftermiddag, der ses i lytterkurverne, snarere end teenagernes eget tilvalg af radiomediet. Det er denne fælleslytning, der forklarer, hvorfor P4 er Danmarks største kanal blandt teenagere.
Gennem dagen lytter teenagerne gennemgående mere til musiktjenester og YouTube end til radio. Når radio tilvælges, er det i højere grad enkeltprogrammer som Monte Carlo eller Mads & Monopolet på P3. Der er flere årsager til denne udvikling, men primært skyldes nedgangen i lyttetid på radio, at lytning til musik primært foregår på teenagernes foretrukne medier: computer og mobil. Konkurrencen mellem radio, YouTube og Spotify kan i stigende grad blive en konkurrence mellem tre ikoner på computeren eller mobilens skærm.
Streamingtjenester er den nye baggrundslytning for teenagere
DR Medieforsknings teenagestudie viser, at YouTube og Spotify udfylder forskellige funktioner hos teenagerne. Spotify og lignende musiktjenester bruges i stigende grad til at lytte til musik som baggrund gennem længere tid, mens brugeren er beskæftiget på computeren i hjemmet eller på mobilen under transport. Teenagerne har med andre ord i dag Spotify kørende i baggrunden, hvilket ellers typisk anses som radioens særkende.
Teenagestudiet viser endvidere, at grunden til væksten i teenageres brug af Spotify på bekostning af musiksamlingen skal findes i tre faktorer. 1. Det er gratis. 2. Der er en stor valgfrihed. 3. Det er kompatibelt med teenagernes øvrige mediebrug, dvs. delbart og lige foran næsen på dem på computer og mobil. Musiktjenesterne passer faktisk så godt ind i teenagernes liv, at mange endog oplever, at tjenesten har afløst en tidligere vane med ulovlig download af musik. Ikke fordi det er mere lovlydigt, men simpelthen fordi ”Spotify er så mega nemt”, som en 17-årig dreng udtrykker det.
Teenagere opdager ny musik på YouTube
Generelt oplever danskerne stadig radio som den klart vigtigste kilde til at opdage ny musik, men teenagestudiet viser at de unge foretrækker YouTube til at opdage ny musik. YouTubes store succes blandt teenagerne skyldes tjenestens søgefunktion og mulighed for hurtigere og mere målrettet at kunne høre ny musik end det er tilfældet på radio. YouTube er dermed også mere kompatibelt med teenagernes øvrige mediebrug, når alt nyt fra yndlingskunstnerne er umiddelbart delbart via fangrupper på YouTube og Facebook, og når man via søgefunktionen ”relaterede kunstnere” altid kun er ét klik væk fra det næste hit.
Teenagerne ser også radio som et medie til at opdage ny musik, men samtidig også som lidt gammeldags, da man jo alligevel skal på YouTube og slå sangen op efterfølgende for at kunne genhøre den. De oplever med andre ord radio som lidt langsommere, lidt mere uoverskueligt og knap så praktisk, når det handler om at opdage ny musik.
De sociale mediefællesskaber fylder mere og mere for teenageren
Radios særpræg kan komme under pres. Spotify vil i fremtiden konkurrere med radio om baggrundslytningen. YouTube vil konkurrere med radio om opdagelsen af ny musik. Og Facebook vil konkurrere med radio om selskab og nyhedsopdateringer.
Teenageundersøgelsen viser, hvor meget teenagere i dag opdager verden gennem sociale medier på computer og smartphone. Smartphonen forlader aldrig teenagerens krop. Altid tændt, altid på lydløs og altid med Facebook åben. Computeren bruges altid – både i undervisningen i skolen og om aftenen samtidig med at man ser tv i hjemmet med resten af familien.
Al kommunikation går igennem Facebook. At være en del af et fællesskab er det vigtigste for teenagere, og i dag er det Facebook, der formidler dette fællesskab. Facebook handler primært om at tale med vennerne, og man deler sjovt medieindhold og dagligdagsnyheder med sine venner i lukkede grupper. Et stort socialt medie-økosystem som radio endnu ikke er en naturlig del af. YouTube og Spotify er delbart på Facebook – det er radio ikke. Danmarks største lydfællesskab, radio, dukker derfor ikke så ofte op i teenagerens liv og fylder dermed mindre i teenagerens bevidsthed end for bare nogle år siden.
Og hvad så med radio?
Sang vi ikke også denne sang, da tv, internet og iPod’en første gang så dagens lys? Radio har alligevel fastholdt sin brede forankring i den danske befolkning gennem alle de ovenstående teknologiske nyskabelser. Musik og sociale fællesskaber har altid været dyrket intenst af de unge generationer, men erfaringen viser, at denne ild dæmpes, når teenageårene afløses af voksenlivets forpligtigelser. Vil den nuværende generation af teenagere så også vælge radiomediet til, når de bliver voksne og deres livssituation ændrer sig? Umiddelbart ja, men der er nogle aspekter ved teenagernes mediebrug, som er på kollisionskurs med radio som analogt broadcastmedie.
Generationen er den første ægte digitale generation af mediebrugere. De kender og bruger ikke analoge broadcastmedier som resten af befolkningen. De er vant til at kunne bestemme medieindholdet selv – hvor, hvordan, hvornår og med hvem. Facebook, YouTube, Spotify og andre sociale medier og musiktjenester tilbyder for første gang teenagerne de samme funktioner og stemning som radio gennem 90 år har leveret til danskerne.
Teenagernes brug af sociale og digitale medier markerer et paradigmeskifte i forhold til tidligere generationers medieadfærd. Det er dog for tidligt at sige med sikkerhed, hvor meget dette paradigmeskifte vil ændre lyttevanerne i fremtiden.