De seneste år er generationskløften i danskernes brug af medier blevet tydeligere. Særligt befolkningen under 40 år har skruet ned for forbruget af flow-TV og flow-radio for i stedet at bruge tid på andre medietilbud på nettet.
Forskellen er også tydelig i danskernes brug af nyheder, og helt generelt føler mange under 40 år, at de ikke har tid nok til nyheder. Den manglende tid giver dem dårlig samvittighed, for de vil gerne følge mere med i nyhedsbilledet, end de gør.
Konklusionen når medieforskerne Tina Skov Gretlund og Lene Heiselberg fra DR Medieforskning frem til i en undersøgelse, der bliver offentliggjort i rapporten ’Medieudviklingen 2018’, som DR Medieforskning præsenterer torsdag.
I undersøgelsen har DR Medieforskning i 2017 og 2018 – i samarbejde med Kantar Gallup - undersøgt nyhedsforbruget hos 2.129 repræsentativt udvalgte danskere i alderen 18-60 år. Derudover er der blevet lavet dybdeinterviews med 16 af deltagerne.
Danskerne under 40 år bruger sådan set lige så meget tid på digitale nyheder, som dem over 40 år. Men til gengæld bruger befolkningen over 40 år langt mere tid på eksempelvis på TV- og radionyheder på de traditionelle medier. Det gør de, fordi de i forvejen brugere mere tid på at se TV og høre radio.
- Da jeg var barn og ung, så jeg nyhederne fast, fordi mine forældre gjorde det. Det var typisk oveni spisetid. Dengang læste jeg også den avis, som mine forældre læste, men efter at det er blevet så let at få sine nyheder serveret på anden vis, har jeg droppet TV-nyheder og avis, siger en 28-årig kvinde for eksempel i undersøgelsen.
Ofte kun overskrifter og billeder
Tina Skov Gretlund og Lene Heiselberg konkluderer i ’Medieudviklingen 2018’, at danskere under 40 år godt nok bruger mere og mere tid på mobilen, men på trods af det øgede tidsforbrug, kommer nyhedsbrugerne sjældent længere end til overskrifter og billeder.
- Konkurrencen nyhedsmedierne imellem opleves hård, men når danskerne selv skal beskrive konkurrencesituationen, er nyhederne pludselig også i hård konkurrence med tilbud, som intet har med nyheder at gøre. Så er de i stedet i direkte konkurrence med for eksempel Instagram, Forældreintra og bold.dk. Den konkurrencesituation opstår dels, fordi de under 40-årige har travlt, og dels fordi mobilen efterhånden løser alle hverdagens opgaver, siger de to medieforskere.
Mens de ældre generationer dedikerer tid til at følge med i de dagsaktuelle nyheder, gør danskerne under 40 år det ikke rigtig, konkluderer de. I stedet foregår nyhedsforbruget i de pauser, der opstår i dagens løb – det kunne være ved busstoppestedet, i kassekøen i supermarkedet og så videre. Med andre ord bliver nyhederne brugt som tidsfordriv, når de under 40-årige ikke har andre vigtige ting at tage sig af.
Den yngre del af befolkningen begrunder deres manglende tid til nyheder med tidspres, travlhed og stress – og deraf følger så den dårlige samvittighed.
- De vil gerne følge mere med, end de gør. De vil gerne være klædt bedre på som samfundsborgere og vælgere i et demokratisk samfund, men det er svært, når man har travlt, og er nødt til at tage sig af det vigtigste først, hvilket sjældent er nyheder. Flere har fortalt os, at de har svært ved at gennemskue, hvordan tingene virkelig hænger sammen i den enorme mængde af nyheder, de bliver eksponeret for. Den dårlige samvittighed opstår, fordi de så føler, det er svært at begå sig socialt, når de ikke er orienteret om, hvad der er det store samtaleemne lige nu, konkluderer Lene Heiselberg og Tina Skov Gretlund.
Ifølge dem kan konsekvensen af den dårlige samvittighed går i to retninger. Enten vælger man at lade stå til, eller også gør de en indsats for at ændre tingenes tilstand.