Der har været sagt meget om unges nyhedsforbrug. For eksempel at de 15-29-årige ikke skulle interessere sig for nyheder, demokrati og samfund, og at de blot spilder tiden på ”fordummende sociale medier”. Men måske står det slet ikke så galt til, som nogle forældre og andre ”voksne” får det til at lyde.
”Nyhedsforbruget stiger svagt, jo ældre man bliver. I 2017 benyttede 90 procent af alle 15-29-årige nyheder dagligt – mod 95 procent blandt hele befolkningen. Godt nok bruger den unge aldersgruppe nyheder en anelse mindre end den øvrige befolkning, men 90 procent må siges at være et højt tal – nok også højere, end hvad mange i forældregenerationen måske forestiller sig,” siger lederen af DR Medieforskning, Dennis Christensen, der har skrevet om de unges nyhedsforbrug i rapporten ’Medieudviklingen 2017’, der udkom for nylig.
Faktisk er det sådan, at andelen af unge, der forbruger nyheder dagligt, har været mærkbart højt og stabilt over de senere år.
”Der er altså ikke umiddelbart noget, der tyder på, at unge bruger nyheder markant mindre end tidligere. Naturligvis er det at have adgang til og modtage nyheder på daglig basis ikke det samme som at have indsigt og forstå de store samfundsmæssige spørgsmål. Men det må dog være en forudsætning for forståelse, at man faktisk forbruger nyheder og nyhedsmedier,” mener Dennis Christensen.
Nyhedslandskabet er anderledes
Han forklarer, at det snarere er nyhedslandskabet, der er anderledes – nemlig hvordan de unge får deres nyheder i forhold til forældre- og bedsteforældre-generationen.
De unge får for eksempel mange af deres nyheder via nyhedssites, nyhedsapps og i særdeleshed via de sociale medier, mens de sjældnere end tidligere sætter sig til rette foran TV-Avisen og TV 2 Nyhederne om aftenen. Derimod er andelen af unge, der dagligt får deres nyheder via radio relativt stabilt over tid.
”Fjerner man sociale medier fra de unges mediebrug, er det stadig 80 procent af de unge, som forbruger nyheder dagligt. De unge bruger altså i stort omfang også andre kilder til nyheder end sociale medier,” siger Dennis Christensen.
Han kalder de ældre aldersklasse mere ”monomedielle” i deres nyhedsforbrug. Blandt de 30-49-årige står radio og tv stadig stærkt, når dagens nyheder skal studeres, mens avisen har sit absolutte kernepublikum i befolkningen over 50 år.
”På mange måder kan man sige, at vi holder fast i de nyhedsmedier, der dominerede i vores formative år,” siger medieforskeren, der synes, det bliver interessant at følge, om det også bliver sådan med sociale medier på længere sigt.
Dennis Christensen mener, at man må huske, at de fleste vælger nyhedsmedier, der passer til deres medieforbrug.
”Når forældregenerationen ser nyheder i tv, er det ikke, fordi de synes, tv-nyheder nødvendigvis er bedre end avisnyheder, men simpelthen fordi de ser mere tv. Og det samme med nutidens unge. De følger ikke nødvendigvis nyheder på Facebook, fordi de synes, de får de bedste nyheder der, men nok snarere, fordi de er på sociale medier i forvejen,” siger lederen af DR Medieforskning. Hele rapporten 'Medieudviklingen 2017' kan ses på dr.dk/medieforskning