Den gule farve er den samme, men breaking news spreder sig hurtigere, end de gjorde for bare fem år siden. Det fremgår af en undersøgelse, som DR Medieforskning har lavet blandt mere end 2400 danskere med udgangspunkt i fem nyhedshistorier fra slutningen af 2016 og starten af 2017.
”Det er tydeligt, at fjernsynet taber terræn som breaking medie, og at færre danskere oplever deres første møde med breaking news på tv, radio og print, mens flere første gang er i kontakt med ”de gule nyheder” på digitale medier,” siger medieforskerne Michael Oxfeldt og Sofie Scheutz fra DR Medieforskning.
De har i rapporten ’Medieudviklingen 2017’, der udkom for nylig, set nærmere på vores brug af såkaldte breaking-historier, og de har gjort det fem år efter, at DR Medieforskning lavede en lignende undersøgelse i 2012.
De to medieforskere har konkret set på, hvordan og hvornår befolkningen hørte om fem nyhedshistorier – nemlig at Trump vandt præsidentvalget i USA, at LA og K blev inviteret med i regering, at Ann ”Mopper” Kessler døde, at der var terrorangreb på et julemarked i Berlin samt nyheden om, at en lavine ramte et skisportssted i Italien.
”26 procent af nyhedsbrugerne over 15 år hører første gang om en breaking-historie på tv, hvilket er et fald på syv procentpoint i forhold til 2012, Omtrent lige så mange støder første gang på en breaking-historie via nyhedssites og -apps, mens 16 procent får breaket nyhederne på de sociale medier,” konkluderer Michael Oxfeldt og Sofie Scheutz.
10 procent flere hører det straks
De forklarer, at vi typisk får breaking news, hvor vi ellers får vores nyheder, og den digitale vækst har været med til at sikre, at breaking news når meget hurtigere ud. Nettet tilbyder billeder, lyd og tekst i et og samme medie – og det kombineret med mediets fleksibilitet, gør det velegnet til breaking news, mener de to medieforskere.
Det viser sig blandt andet ved, at 10 procent flere nyhedsbrugere nu møder nyheden på breaking-tidspunktet, end det var tilfældet i 2012. Lidt mere end hver anden dansker hører om nyheden inden for den første time, efter den bliver breaket, mens 93 procent opdager den inden for det første døgn.
”Hvor hurtigt en nyhed spredes, afhænger blandt andet af hvornår den bliver breaket. Chancen for hurtig og bred spredning er større, jo tættere på et stort nyhedstidspunkt, nyheden bliver breaket – for eksempel omkring de store aftenudsendelser på DR1 og TV 2 eller fra morgenstunden, hvor mange har for vane at orientere sig i nyhederne, og hvor radioen har sin storhedstid på døgnet,” siger Michael Oxfeldt og Sofie Scheutz.
Nyheden om, at det var Donald Trump og ikke Hillary Clinton, som blev USA’s nye præsident, blev opdaget af 76 procent på breaking-tidspunktet og spredte sig til så godt som alle danskere i løbet af døgnet efter. Derimod var det kun 43 procent af befolkningen, der på breaking-tidspunktet hørte, at der kom ny, såkaldt VLAK-regering. Den nyhed kom også en hverdagsformiddag, hvor mange var på arbejde.
Personlig relevans og løbende udvikling
Hvor hurtigt en nyhed spredes, afhænger i høj grad også af, hvem der spreder den. Da Linse Kesslers mor døde, blev nyheden ikke breaket via officielle medier, men via Linse Kesslers Facebook-side. Det fangede cirka en fjerdedel af befolkningen på breaking-tidspunktet, men takket være, at mange andre medier tog den op, havde 75 procent hørt det triste budskab, inden der var gået 24 timer, fremgår det af DR Medieforsknings undersøgelse.
”Undersøgelsen viser, at overraskelse, væsentlighed og fascination alle er gode udgangspunkter for breaking news. Derudover efterspørger brugerne yderligere to ting, for at de selv ryger op i det gule felt: Historien skal have personlig relevans og en løbende udvikling,” forklarer Sofie Scheutz og Michael Oxfeldt.
I undersøgelsen bad de respondenterne, som de har fundet via DR Panelet, om at kategorisere, hvad de syntes var ”breaking news” blandt de fem udvalgte nyhedshistorier. Her var der enighedom, at Trump-nyheden og terrorangrebet på julemarkedet i Berlin var ”ægte” breaking, mens der var større uenighed om, hvorvidt regeringsomdannelsen fortjente at blive kaldt det. Og de fleste mente ikke, at ”Mopper”s dødsfald og den italienske lavine fortjente en gul breaking-bjælke.
”Selv om man kan have oplevelsen af, at den gule farve fylder stadig mere i det danske nyhedsbillede, har brugerne tydeligvis udviklet en evne til at sortere i nyhedernes vigtighed, uafhængigt af hvorvidt medierne har pakket nyheden ind i gult eller ej,” mener Sofie Scheutz og Michael Oxfeldt.
Læs hele historien fra ’Medieudviklingen 2017’ om breaking news her