DRs tilbud skal kunne bruges af alle, og derfor har DR i snart en årrække arbejdet med tilgængelighed, så døve, blinde eller folk, der har svært ved at læse, også får noget ud af DRs programmer.
Specielt hvis man er blind, har man fået mere ud af sit fjernsyn i 2017, end man har fået så mange tidligere år. For ikke mindst inden for området synstolkning, er der sket meget nyt i det seneste år. Synstolkning er et særligt lydspor, som sendes samtidig med billedsiden til et tv-program, og synstolkningen beskriver, hvad der sker i udsendelsen, nærmest som en lydbog, der særligt er målrettet blinde og svagtseende.
I 2017 har DR sendt 63,1 førstegangssendetimer med synstolkning mod 45 året før. DR har for eksempel tilbudt det på dramaserierne ’Arvingerne’ og ’Herrens Veje’, ’Historien om Danmark’ og julekalenderen ’Snefald’. Samtidig har DR haft synstolkning på genudsendelserne af en lang række dramaproduktioner på DR1 og DR TV, for eksempel ’Matador’. Så samlet set har der været 261 programmer med synstolkning i 2017.
Ifølge DRs tilgængelighedsredaktør Heidi Sivebæk har der længe været et stort ønske om, at DR kunne tilbyde synstolkning live, så blinde også kan følge med i programmer som ’Alle mod 1’ eller ’X Factor’, der foregår her og nu. Og det er blevet en realitet det seneste år.
”Vi har længe været bange for, at kvaliteten ikke ville være god nok, men det er gået langt bedre end forventet med de to programmer, og derfor er der udsigt til, at endnu flere nye udsendelser vil blive sendt med livetolkning i 2018,” forklarer Heidi Sivebæk.
Mere nordisk samarbejde
Hun tilføjer, at de nordiske tv-stationer også i stigende grad samarbejder på området.
”Det betød blandt andet, at vi kunne tilbyde norsk synstolkning, da DR3 viste successerien ’Skam’. Godt nok er det ikke det samme som en dansk, men her er vores udgangspunkt, at nogle, der forstår norsk, hellere vil have det på norsk end slet ikke. For hvor gerne vi end ville, kan vi desværre ikke tilbyde synstolkning på alt,” forklarer Heidi Sivebæk.
En af de næste indsatser bliver at få synstolkning på danske film, som DR har været med til at co-producere.
Blandt nyskabelserne i 2017 har også været kanalen DR K Syn, som har været meget efterspurgt. Ligesom DR1 Syn, DR2 Syn og DR3 Syn fungerer kanalen som tvillingekanal til DRs hovedkanaler, men med et ekstra lydspor.
På for eksempel DR K Syn læser en kunstig herrestemme underteksterne op, når der optræder fremmedsprog i et program. Oplæsningen findes også på den udgave, som bagefter kommer til at ligge på DRTV.
”Oplæste undertekster er til glæde for rigtig mange – især de 600.000 usikre læsere og de 65.000 blinde og svagsynede, som man vurderer, der er i Danmark,” siger Heidi Sivebæk.
Et andet sted inden for tilgængelighed, hvor der også fortsat er vækst, er på området undertekster.
”DR tilbyder altid undertekster på nyhedsudsendelser, ved valg og ved begivenheder, der har stor samfundsmæssig interesse. Ved kommunalvalget sidste år tekstede DR således samtlige programmer om det,” forklarer Heidi Sivebæk, der samtidig fortæller, at DR gør alt for at tilbyde undertekster på breaking news så hurtigt som muligt.
”Det lykkedes på 99 procent af alle breaking-nyheder i 2017,” siger Heidi Sivebæk, der fortæller, at DR også har haft særligt fokus på at få tekstet videoklip på dr.dk, artikler og sociale medier i 2017.
”Den slags tekster gavner ud over hørehæmmede også alle dem, der ser videoerne uden lyd, måske fordi de sidder i et tog eller i en bus og ikke vil forstyrre alle omkring sig,” siger DRs tilgængelighedsredaktør.
Sammenlagt kunne DR i 2017 tilbyde undertekster til 97 procent af de forproducerede, danske programmer og 80 procent af de direkte udsendelser. I 2016 var de tilsvarende tal henholdsvis 94 og 63 procent.
Selv om ordet ikke i sig selv er særligt sexet, er standardisering også noget af det, som DR arbejder kontinuerligt med for at forbedre og sikre tilgængeligheden i tjenester og tiltag.
”Vi gør et stort arbejde for at gøre det nemmere at bruge hjemmesider, web og apps, og derfor drøfter vi hele tiden udfordringer og kvalitetsforbedringer med handicaporganisationerne, ligesom vi gør alt for at sikre, at funktionerne er ens hver gang – også på tværs af medier. Ligesom alle andre bevæger blinde, døve og folk med læsebesvær sig flittigt rundt i mediebilledet, og det skal i hvert fald ikke være teknik og bøvl, der gør, at de ikke kan følge med,” siger Heidi Sivebæk.