I den digitale tidsalder er mediebrugen spredt over mange forskellige medieplatforme, og DRs indhold er tilstede, hvor danskerne er både på nettet og på de sociale medier.
Over en halv million brugere om dagen i gennemsnit besøger dr.dk (Kilde: Dansk Online Index) for at høre radio, se tv, læse nyheder eller bruge nye formater som webdoks og tidslinjer.
Den digitale udvikling startede 20 år før, i 1996, da DR gik på internettet med sit tredje medie: DR Online.
1996: DR går på nettet og DR2 sender første gang
I 1996 gik DR på internettet og fik dermed sit tredje medie: DR online. Brugerne kunne læse tekstnyheder og lytte til tidligere radioudsendelser, og i løbet af det første år nåede brugertallet op på cirka 20.000 brugere dagligt.
Senere kom de sociale medier til, blandt andet Facebook, Twitter, YouTube og Snapchat.
19 år senere, i 2015, var den mest læste artikel på dr.dk en video-artikel, hvor børnene fra DR Ultrastyrken havde spurgt håndboldspillere, hvordan man tisser med harpiks på hænderne: VIDEO Hvordan tisser man med harpiks på hænderne?. 310.000 brugere har læst artiklen. (Kilde: Gemius Prism / DR Medieforskning).
Det mest delte opslag på DR's Facebook-sider i 2016 var denne video fra P3:
Det var også i 1996, at DR åbnede sin anden tv-kanal: DR2, som sendte mere smalle programmer med samfundsdebat og satire fra klokken 20. Kanalen blev hurtigt døbt ’Kanal Klog’ af danskerne.
Kanalen bød også på mere løssluppen humor: Musikeren Simon Kvamm fik sit folkelige gennembrud med det meget populære 'Drengene fra Angora' i 2004, og satireprogrammet ’Casper og Mandrilaftalen’ blev også succesfuldt.
DR 2 blev dog sendt via satellit og kabel, så omkring 40 procent af danskerne kunne ikke modtage kanalen. Det førte til stor utilfredshed blandt licensbetalerne. I dag har alle adgang til kanalen.
2006: DR flytter til DR Byen
I 2006 blev DR’s nye lokaler, DR Byen på Amager, taget i brug med kontorer, studier og koncerthus.
Byggeriet (især Koncerthuset, indviet i 2009) kom til at overskride det oprindelige budget (1999) med 25%.
Det førte til afskedigelser i direktion, bestyrelse og medarbejderne og besparelser i programvirksomheden.
Det var også i 2006, at danskerne som noget nyt kunne se tv-programmer på dr.dk.
2009: Nye kanaler til børn og til kulturinteresserede
Børn kunne lære bogstaver og tal med Hr. Skæg, da DR i 2009 oprettede DR Ramasjang som en af tre nye kanaler: DR Ramasjang for børn, DR K med historie- og kulturstof og DR HD med udenlandske dokumentar- og naturprogrammer.
I 2013 blev Ramasjang lavet om til to kanaler: Ramasjang til børn under 7 år og DR Ultra til børn op til 12 år.
Samtidig blev DR HD og nyhedskanalen DR Update lukket, DR3 kom til og DR2 blev til en 24 timers kanal.
2011: Første kvindelige generaldirektør
Efter 86 år med mandlige overhoveder, fik DR i 2011 sin første kvindelige generaldirektør: Maria Rørbye Rønn.
- DR står over for nogle spændende udfordringer i en medieverden, hvor danskernes medieforbrug ændrer sig hurtigt. (...) Min rolle bliver at sikre, at DR i endnu højere grad fokuserer på indholdet og kvaliteten, så DR også har betydning for danskerne i fremtiden, sagde Rørbye Rønn.
Rørbye Rønn afløste Kenneth Plummer (2005-10), og før Plummer var Christian Nissen generaldirektør fra 1994-2004.
2016: Fokus på kvalitet, brugerne og digitale tilbud
I 2016, 91 år efter Statsradiofonien sendte den allerførste udsendelse, var public service-opgaven stadig den samme i følge DR's virksomhedsstrategi 2015-18.
Men hverken samfund, brugere eller medierne er de samme, selv om vi stadig ser tv og hører radio.
Små børn swiper med lethed rundt mellem tv-tilbud på en tablet, vi læser nyhederne på mobilen på farten i i bussen, ser tv når vi har lyst på nettet og deler det indhold, vi kan lide, på for eksempel Facebook eller Twitter.
Virksomhedsstrategien i 2015-18 har derfor fokus på blandt andet originalt kvalitetsindhold, attraktive digitale tilbud, børneuniverser til digitalt indfødte og nyheder, hvor brugerne er.
For eksempel Ultra app’en til børn, dramaproduktioner som Bedrag og Arvingerne og banebrydende journalistisk som Den store skattelæk om firmaer, der hjælper rige mennesker fra hele verden med at holde deres formue skjult for skattemyndighederne.
Kilder: danmarkshistorien.dk, denstoredanske.dk, kulturarv.dk, dr.dk, politiken.dk, webmuseum.dk, Dansk Online Index.dk, DR Medieforskning, DR's Virksomhedsstrategi 2015-18.