I 1960'erne fik de unge en ny musikradio at lytte til, i 70'erne kom kultserien Matador på skærmen for første gang og i 80'erne blev Danmarks Radios tv-monopol brudt, da TV 2 kom til.
1963: Ny musikradio til unge: P3
I 50’erne opstod et helt nyt ord og begreb i Danmark: Teenageren. Og teenageren lyttede til tidens nye musik: jazz og rock ’n’ roll.
Bare ikke foran radioen i stuen. Der lyttede forældrene til Danmarks Radios klassiske torsdagskoncert og Otto Leisner, som spillede tidens slagere i Giro 413.
De unge måtte selv ud og købe en pladespiller og LP’er, hvis de ville høre rock ’n’ roll.
Derfor begyndte piratsenderen Radio Mercur at sende populærmusik, underholdning og reklamer.
Det var kun Danmarks Radio, der måtte sende radio i Danmark, så programmerne blev produceret i København og derefter sejlet ud til og sendt fra skibet Lucky Star, som lå i internationalt farvand i Øresund. Mercur blev først lukket i sommeren 1962.
Et halvt år senere åbnede Danmarks Radio Program 3 med musik til unge: Musikradioen. Kanalen gik i luften 1. januar 1963 kl. 12.00 med ”rap journalistik og kvik musik”.
http://mu.net.dr.dk/admin/ProgramCard/Get/urn:dr:mu:programcard:57fcb15fa11f9f1174de736e
Allerede inden premieren fik kanalen kritik. Blandt andet af Knud Risager, chef for Musikkonservatoriet:
- Når det nye program nu opstår under navnet Musikradioen, så vil jeg kalde det for en tilsnigelse. Underholdningsindustrien er et forretningsmæssigt anliggende, som det ikke kan være statens opgave at varetage. Det er tværtimod nødvendigt at bekæmpe popmentaliteten (…). I stedet for at dæmme op for et kulturforfald, rækker man nu altså hånd til det.
Han mente også, at kanalens fornemste opgave var at afskaffe sig selv.
Efter fire uger i æteren krævede en del lyttere, at den lidt rigelige talestrøm på kanalen skulle stoppe og henviste til, at Radio Mercur ikke havde nær så meget snak.
Musikradioens daglige leder, Kaj Bruun, sagde i Politiken den 26. januar 1963:
- Vi er enige om, at snakken mellem pladerne bør indskrænkes til det mindst mulige.
P3 har i dag stadig fokus på musik med blandt andet KarriereKanonen, som er talentudvikling for lovende danske musikere.
Giro 413 havde for øvrigt 70 års jubilæum i 2016. Programmer sender stadig på P5.
1965: TV-Avisen sender første gang
TV-Avisen havde premiere 15. oktober klokken 20 fra Radiohuset på Frederiksberg. Eric Danielsen var vært med en tophistorie om, at Nobels Litteraturpris gik til den russiske forfatter Mikhail Sholokhov.
Det nye program erstattede Aktuelt, som hidtil havde fortalt danskerne om seneste nyt i en form for ugerevy.
Aktuelt fortalte faktisk ikke danskerne ret meget om danske forhold, men bestod primært af tv-materiale fra udenlandske bureauer. TV-Avisen skulle derimod vise nyheder udvalgt efter væsentlighed.
I Berlingske Tidende 16. oktober 1965 skrev TV-anmelderen Harald Holder, at:
-... TV-Avisen aldrig for alvor vil blive nogen konkurrent til den skrevne og illustrerede avis. I denne har man da den fordel, at man kan springe over, hvad man ikke interesserer sig for. I TV-Avisen kan man risikere at blive hypnotiseret af en oplæsers fysiognomi.
Ligesom i dag, hvor DRs indhold jævnligt bliver debatteret af politikere, gjorde TV-Avisen det også i 1965: Ændringen i nyhedsformidlingen førte til en debat i Folketinget.
Året efter kunne over 1 million danske husstande potentielt se med på TV-Avisen: De havde nu fjernsyn.
I 2016 havde TV Avisen udviklet sig til dette, hvor værten Kim Bildsøe præsenterede nyheder med grafik i studiet:
1968: Danmarks Radio opretter en afdeling for børn og unge
I 1968 skete der noget ret afgørende for fjernsyns-kiggende børn og unge: Danmarks Radio oprettede en særlig børne- og ungdomsafdeling, som ville lave programmer, som ikke var så belærende som 1950’ernes oplysende skole-tv.
Mogens Vemmer var chef for afdelingen og lod programmedarbejderne eksperimentere med måden, der kunne laves børne-tv. Og da han selv interviewede for eksempel Rolling Stones i 1965, havde han spørgsmål med fra de unge selv.
Afdelingen har produceret programmer som Bamse og Kylling, Kaj og Andrea, Sigurds Bjørnetime, Zig-Zag, Ramajetterne og Skæg med bogstever.
1969: Månelanding bliver transmitteret direkte
http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:5810a7c5a11f9f1614468a7c
21. juli klokken 3:56 om morgenen satte den amerikanske astronaut Neil Armstrong sine ben på Månen som det første menneske nogensinde. Lyt herover til hans første ord på Månen.
Og danskerne kunne følge med hjemme i stuerne i den hidtil største begivenhed i tv-historien: en direkte transmission fra Månerejsen med Claus Toksvig som kommentator.
Samme år blev farvefjernsyn indført gradvist. I 1971 havde 38.165 danske husstande farve-tv.
1973: Ny afdeling i Aarhus
For at kunne dække hele landet bedre, åbnede Danmarks Radio i 1973 en afdeling i Aarhus: Provinsafdelingen.
Afdelingen har blandt andet produceret Dus med dyrene, Den store bagedyst, Nak og æd, Bonderøven, Kender du typen og Hammerslag. Afdelingen er løbende vokset: I 2007 flyttede det meste af B&U-afdelingen til Aarhus, og i 2017 følger blandt andet Sporten, Vejret og forbrugerstof.
Det var også i 1973, at underholdning officielt blev tilføjet Danmarks Radios forpligtelser ud over oplysning og kulturformidling.
Det resulterede blandt andet i de populære tv-serier ’Huset på Christianshavn’ (1970-77) og ’Matador’ (1978-81).
1978: Første afsnit af serie med kultstatus: Matador
11. november 1978 blev det første afsnit sendt af en serie, som danskerne siden gav kultstatus: Matador.
Serien følger flere personer og familier på forskellige steder i den sociale rangstige fra 1929 til 1947 i den fiktive provinsby Korsbæk.
I 1985 blev serien genudsendt, og et af afsnittene blev skønnet set af hele 3,6 millioner seere - tallet er dog nok noget lavere på grund af den daværende måde at måle seertal, men afsnittet er stadig det meste sete på dansk tv nogensinde.
Det var også i 1978, at danskerne for første gang kunne se farverne på værten Steen Bostrups slips: TV-Avisen begyndte at sende i farver.
1983: Premiere på tekst-tv
Et medie oprindelig tænkt til døve og hørehæmmede blev i 2016 brugt af næsten hver fjerde dansker dagligt eller næsten dagligt: Tekst-tv (Kilde: Kantar Gallup Annual Survey uge 14-26 2016).
Danmarks Radio havde premiere på det nye medie i 1983, og egentlig var det tænkt som en måde at give døve og hørehæmmede mulighed for at få nyheder på tekst.
Men tekst-tv blev hurtigt meget populært i resten af befolkningen: Tre år efter indførelsen brugte 300.000 danskere det dagligt.
1988: TV 2 bryder Danmarks Radios tv-monopol
TV-Avisens medarbejdere havde nerver på lørdag 1. oktober i 1988: Dagen var kommet, hvor Danmarks Radios mangeårige tv-monopol ville blive brudt med TV 2’s allerførste tv-sekunder klokken 17:00.
Den første nyhedsudsendelse på den nye kanal var planlagt til klokken 19:30 –præcis samtidig med Danmarks Radios TV-Avis.
TV 2 gik efter at være mere folkelige ved blandt andet at få flere ’almindelige mennesker’ ind i nyhederne, ligesom der blev oprettet flere regionalstationer rundt om i landet.
Formålet med kanalen var blandt andet at give Danmarks Radio konkurrence på formidling af nyheder på TV og give danskerne adgang til mere dansk tv. Den nye station sendte desuden programmer med fokus på underholdning.
Kilder: danmarkshistorien.dk, denstoredanske.dk, kulturarv.dk, dr.dk, politiken.dk, webmuseum.dk, Dansk Online Index.dk, DR Medieforskning
Vil du læse endnu mere om DRs historie, er her samlet stort set alt: