Se mere af det, du godt kan lide
Når du bruger DRTV, vil vi gerne give dig en så relevant oplevelse som muligt. Det gør vi bl.a. gennem& anbefalinger af indhold. På DRTV kan du blive mødt af to slags anbefalinger af indhold, der kan interessere dig:
Redaktionelle anbefalinger
Redaktionelle anbefalinger er anbefalinger, hvor DR har vurderet, at indholdet er relevant at præsentere for alle DRTV-brugere uden skelnen til den enkelte brugers indholdspræferencer. Det vil typisk være fx dansk fiktion, nyheder eller store dokumentarserier.
Automatiske anbefalinger
Automatiske anbefalinger er anbefalinger, hvor& DR indsamler oplysninger om din adfærd de steder, hvor du bruger dit login til DR – hvis du altså giver samtykke til, at vi indsamler disse oplysninger. Vi forbinder oplysningerne med dit login og din IP-adresse. Du kan altid ændre dit samtykke i Indstillinger under Præferencer.
Med automatiske anbefalinger kan vi fx sikre, at du som bruger får anbefalet indhold, som du har vist interesse for, og at børn får anbefalet børneindhold.
DR bestemmer altid, hvilken algoritme der bruges til at generere de automatiske anbefalinger, og der er derfor menneskelige valg bag algoritmen- Algoritmer er – kort fortalt – computerens bud på, hvilket indhold du måske interesserer dig for, og de kan virke på to måder:
Algoritme baseret på brugeradfærd
En algoritme baseret på brugeradfærd sammenligner en brugers adfærd på DRTV med andre lignende brugere og finder programmer, som de& har til fælles. Du kender det måske som "Andre har også set".
Algoritme baseret på metadata
En algoritme baseret på data, som giver information om andre data. Hvis du fx ser et program om arkitektur eller med en bestemt vært, vil algoritmen baseret på metadata finde andre programmer om arkitektur og/eller denne vært og foreslå dem til dig. Du kender det måske som den del af DRTV, der hedder "Se også", som vises, når du har set et program.
Hvordan ved vi, hvad der passer til dig?
De automatiske anbefalinger er bl.a. baseret på:
- •
Dine tidligere afspilninger, din søgehistorik og dine favoritter
- •
Andre brugere som ser det samme som dig
- •
Alle dine profiler –også hvis du fx har oprettet profiler med anbefalinger til børn
Når dine interesser ændrer sig, følger vi med
Hver gang du bruger DRTV, bliver vi bedre til at anbefale dig indhold. De automatiske anbefalinger har en såkaldt bevægelig hukommelse – det betyder, at algoritmen husker maks. 60 dage tilbage i din historik. Sådan sikrer vi, at anbefalingerne altid følger med dine interesser, så du kun får anbefalet det, der betyder noget for dig.
Hvis du siger nej tak til anbefalinger
Kort fortalt, så& modtager du ikke automatiske anbefalinger, hvis du takker nej til det. Du vil derefter nøjes med vores redaktionelle anbefalinger, som alle får på DRTV. Du skal vide, at vi udelukkende bruger data til at lave anbefalinger til indhold og hverken kan eller vil udlede personlige oplysninger, fx bopæl, køn, seksualitet, religiøs overbevisning eller politisk ståsted. Ligesom DR heller ikke bruger dine data til kommercielle formål til tredjeparter.