Nøj, det’ for børn

DR's tema om dansk børnekulturindhold fortæller historien om, hvordan indhold til børn – både fra DR og andre – har formet generationer med leg og kreativitet. Det er et nostalgisk tilbageblik og nutidigt blik nyere børneuniverser.

Desuden stilles spørgsmålet, hvad det gør ved nye generationer, at alle nu ikke ser det samme danske børnekulturindhold i samme grad som tidligere.

Hovedelement

De velkendte børneuniverser repræsenteres gennem karakterer, der fremstår i en mere abstrakt form gennem et kvadrat og en tegning fra en kuglepen. Kvadratet har noget tekstur eller farve fra karakteren, og stregen tegner videre og giver tydeligere hint om, hvem karakteren er. Baggrunden udgøres af en papirtekstur.

Logo

Logoet findes i en sort og en hvid udgave. Den sorte er den primære.

Figurer

Der er kvadratiske udgaver af 15 figurer, som repræsenterer bredden af danske børneuniverser. Af rettighedshensyn findes der kun figurer fra DR’s programmer.

De findes både med og uden kuglepensstreger.

Kvadrater har ALTID lige store og må IKKE variere indbyrdes i størrelse.

Figurerne må KUN bruges på DR’s egne platforme og altså ikke ved eksterne samarbejder.

Kuglepensstreg

Den håndtegnede streg fra en kuglepen laves med en Photoshop-brush. Den ligger til download, hedder ballpoint-pen_@mariapaulafd.abr og importeres i Photoshop.

Pennens størrelse tilpasses, så det svarer til en normal kuglepen. På et billede i 1920x1080px passer en pennestørrelse på 10px. Man kan med fordel bruge en trykfølsom Wacom-pen for et mere realistisk udtry. Mus bør undgås.

Stregens farve er altid blå som R:10 G:20 B:140. – HEX: 0A148C

Papirtekstur

Baggrunden udgøres af en papirtekstur. Teksturen er altid den samme, men kan skifte farve eller mønster til en bestemt karakter, hvis det redaktionelle indhold lægger op til det. Ellers er den altid sandfarvet.

I Photoshop-filerne ligger den øverst med Overlay som blend mode, og nederst ligger sandfarven. Ind imellem ligger kvadrater og streger.

Eksempler

Nedenfor ses en række eksempler på designet i brug.

Spørgsmål

Har du spørgsmål til brug af design, så kontakt:

Christian Rahbek Olsen

crao@dr.dk

28542466