Afleveringsguide - DR Lyd og radio

1

Hvordan afleveres programmer til DR?

DR Lyd modtager leverancer fra to hovedgrupper - eksterne producenter og interne producenter. Eksterne producenter er produktionsselskaber hyret af DR til at producere indhold. Interne producenter er DR’s egne redaktioner og afdelinger, som leverer indhold.

Formålet med denne guide er at informere begge grupper om:

  • Leverancekrav for billeder/grafik, programtekster og lydfiler.

  • Hvilke overvejelser man bør have for øje i forhold til kvalitetssikring.

  • Den lavpraktiske procedure for aflevering.

Læs gerne hele guiden igennem så du har et godt billede af leverancekravene, og vær opmærksom på, at der kan være forskel på afleveringsproceduren for eksterne og interne producenter.

Få et hurtigt overblik over de to forskellige afleveringsprocedurer herunder:

I de næste tre kapitler finder du detaljeret information om leverancekrav, kvalitetssikring og afleveringsprocedurer. Nederst i hvert kapitel finder du afleveringsproceduren samt evt. relevante brugervejledninger.

2. Billeder

3. Tekster

4. Audio

2

Billeder

Et godt billede er helt afgørende, når lytterne vælger indhold i DR Lyd. Formår billederne ikke at sælge et program i det store udbud af indhold, vælger brugerne noget andet indhold, som virker mere spændende.

Hvad skal afleveres?

DR Lyd anvender følgende tre typer af billeder:

Seriebillede: det overordnede billede for hele programmet/serien. Det skal være nemt at genkende og let at afkode i forhold genre, afsender, stil og tone.

Episodebillede: skal rumme essensen af den enkelte episode og samtidig binde episoden visuelt sammen med den overordnede serie/program. Det kan illustrere episodens emne, tema eller fremhæve genkendelige gæster.

Podcastbillede: anvendes hvis programmet er planlagt til at udkomme på eksterne platforme som Apple Podcast/iTunes, Spotify eller lignende podcasttjenester som trækker på DR's podcastfeeds.

Hvorfor er kvaliteten af programbilleder vigtig?

Billeder er vigtige i særligt to henseender: 1) når lytteren leder efter sin yndlingspodcast; 2) når lytteren er på jagt efter noget nyt og spændende at høre.

Derfor er det vigtigt at have for øje, at en podcast skal kunne sælge sig selv visuelt. Hvordan det gøres bedst, kan afhænge af podcastens emne, stil, tone og målgruppe. Vær derfor opmærksom på nedenstående fem punkter når du udvælger og bearbejder programbilleder.

1. Billedskalering og kontekst

Billeder for programmer og podcasts vil for mange brugeres vedkommende opleves i et lille format. Det gælder både på DR Lyd og andre podcasttjenester. Tænk derfor over billedet kompleksitet og om billedets budskab let kan afkodes i en lille størrelse.

  • Her et udsnit fra iTunes hvor de mange podcast tilbud visuelt kappes om opmærksomheden. Simple billeder fremstår klart - hvorimod kompleksitet opleves rodet.
  • DR er blot én af mange producenter. Det ideelle programbillede formår både at skille sig ud fra mængden - samt klart at vise DR som afsender via logoet i venstre hjørne.
1 / 2

    2. Nærhed og ansigtsfokus

    I tråd med ovenstående er billedbeskæring, fokus på ansigter, og et begrænset antal motiver vigtigt for et simpelt udtryk. Se eksempler herunder for et hurtigt overblik.

    • Undgå billeder i helfigur - med mindre kropssprog fortæller en tydelig historie.
    • Vær bevidst om beskæring - er der en grund til ikke at gå tættere på?
    • Tæt beskæring på ansigt giver størst effekt - specielt på billeder i små størrelser.
    • Undgå at gemme ansigter væk bag f.eks. hår og solbriller.
    • Vær bevidst om blikretning.
    • Øjenkontakt skaber nærvær.
    • For mange personer i et billede udvander fokus.
    • Begræns så vidt muligt antal til maks. 3 personer.
    • Få personer i billedet giver det største nærvær.
    1 / 9

    3. Fokus og lyssætning

    Ikke alle billeder tages af professionelle fotografer. I disse tilfælde, bør man være ekstra opmærksom på nedenstående faktorer.

    • Sørg for at der er stillet skarpt på motivet - og ikke på omgivelserne.
    • Undgå rodede baggrunde - det tager fokus fra motivet.
    • En baggrund kan godt være aktiv, så længe der er stillet skarpt på motivet i front, og baggrunden er sløret.
    • Undgå modlys - som gør ansigtet mørkt.
    • Undgå ovenlys - som kan give et træt look.
    • Vær bevidst om slagskygger - som får dele af ansigtet til at forsvinde.
    • Undgå overbelyste og underbelyste billeder.
    1 / 7

    4. Kompatibilitet, etik og rettigheder

    Vær opmærksom på, at billeder skal kunne fungere i alle relevante formater, at de overholder interne/eksterne retningslinjer, samt har de påkrævede rettigheder.

    • Sørg for at dit motiv ikke er placeret i øverste venstre hjørne, så der altid er plads til DR's logo.
    • Det kan virke oplagt at begynde med at finde programmets overordnede seriebillede i bredformat. Det kan dog være en fordel at "tænke kvadratisk" fra start - da alle seriebilleder skal kunne versioneres til kvadratiske episode/podcast formater.
    • Så undgår du problemer som dette - at personer yderst i billedet forsvinder ud af rammen.
    • Tag derfor altid gruppebilleder på lidt afstand, stående tæt sammen, med rigelig plads i top og bund.
    • Så er der altid baggrund nok til at beskære kvadratisk. Hav dette for øje tidligt i processen - så slipper du for at tage billeder om, og bruge tid på udvælgelse af billeder der ikke fungerer.
    • Følsomme sjæle og børn bruger også DR's radiotilbud - derfor skal alle programbilleder overholde DR's etiske retningslinjer (se link herunder). Derudover bør du være opmærksom på at eksterne podcast-tjenester, som dit program kan udkomme på, kan have yderligere indskrænkende retningslinjer.
    • Programmer med eksplicit indhold kan ofte løses grafisk - fremfor et billede. Et eksempel på dette er podcasten "Hvad tænder os to?" der handler om eksplicit sex, men ikke virker andstødende visuelt.
    • Billeder skal altid være clearet til brug for program- og presseomtale på alle platforme. Det gælder såvel medvirkende på billederne, fotografer eller andre rettighedshavere - undgå f.eks. firma logoer på dine billeder. Derudover skal der tages særligt hensyn til medvirkende eller børn, som ikke kan forventes at være vant til at medvirke i radio-produktioner.
    1 / 8

    Obs. Hvis du er den mindste smule i tvivl om etik i forbindelse med et program, skal du kontakte din programredaktør, og sørge for at orientere dig i DR's etiske retningslinjer.

    5. Grafiske retningslinjer

    Hav altid for øje hvilken kanal der leveres indhold til. Et billede ser ud på én måde på P1 og en anden måde P8. Orientér dig derfor altid i den enkelte kanals designmanual, så du leverer i tråd med de pågældende retningslinjer.

    Find designmanualer på links herunder, og se billedeksempler for et hurtigt overblik over de forskellige kanalers visuelle udtryk.

    P1, P2, P3, P4, P5, P6, P8, DR LYD

    • Eksempler på programbilleder fra P1.
    • Eksempler på programbilleder fra P2.
    • Eksempler på programbilleder fra P3.
    • Eksempler på programbilleder fra P4.
    • Eksempler på programbilleder fra P5.
    • Eksempler på programbilleder fra P6 Beat.
    • Eksempler på programbilleder fra P8 Jazz.
    • Eksempler på programbilleder fra DR LYD.
    1 / 8
    3

    Tekster

    Programtekster er noget af det mest afgørende, når brugerne er på jagt efter noget nyt at lytte til. Teksten skal ikke være et langt detaljeret referat, men en kort sælgende tekst, der allerede fra første linje vækker interesse og nysgerrighed hos lytterne.

    Hvad skal afleveres?

    DR arbejder med fire typer af tekster:

    Titel: Kort og sigende titel, som giver lytterne en fornemmelse af emne, genre og tone.

    Seriebeskrivelse: Kort beskrivelse af hvad hele serien handler om.

    Punchline: En forkortet udgave af seriebeskrivelsen som sikrer god visning på forsiden af DR Lyd.

    Episodebeskrivelse: Hvad handler episoden om og hvem er med?

    • På DR LYD programsider: Serie-beskrivelser fremgår i dette felt på programmets egen side, her tilgået via webbrowser. Holdes beskrivelsen under 250 anslag - vises hele teksten fra start.
    • I tilfælde hvor serie-beskrivelsen ikke kan holdes under 250 anslag - forkortes teksten.
    • På DR LYD's forside: Eksempel på visning af punchline. Holdes den under 66 anslag - vises hele teksten.
    • I tilfælde hvor 66 anslag overskrides - forkortes teksten.
    • På mobil apps og tablets: Bemærk at serie-beskrivelser vil fremstå forskelligt afhængigt af hvilken platform og enhed der anvendes - skriv derfor altid det vigtigste først.
    1 / 5

    Nævn format, gerne, tone, tema og vært. Gå ud fra at læseren - mennesker som robot - ikke kender noget til disse på forhånd. Skriv i objektiv tredjeperson:

    Fx. "XX er et debatprogram, hvor vært xx - der er kompetent via/kendt fra - inviterer relevante gæster i studiet for at diskutere og debattere aktuelle emner og temaer inden for politik, samfund, medier og kultur samt andre aktuelle emner, hvilket sker i en seriøs og ordentlig tone."

    • Episode-beskrivelser fremgår i dette felt på programmets egen side. Holdes beskrivelsen kort - vises hele teksten.
    • I fald episoden kalder på en længere beskrivelse – forkortes teksten.
    • Episode-titler bør holdes så beskrivende og præcise som muligt - meget lange titler kan blive forkortet.
    • I tilfælde hvor episode-titler ikke er relevant, grundet programmets karakter - indsættes automatisk dato og tidspunkt.
    • På mobil apps og tablets: Episode-beskrivelsers synlige længde vil igen afhænge af platform og enhed - skriv derfor altid det vigtigste først.
    1 / 5

      Ti tips til gode tekster

      1. Kort og godt: Skriv korte seriebeskrivelser og præcise episodebeskrivelser. Husk at kun de første linjer typisk er synlige i første view.

      2. Start med en kort appetitvækkende sætning: I kan med få ord vække seernes interesse og give en ide om, hvad programmet går ud på. ”DR's krimipodcast. Hver uge undersøger vi nye og gamle kriminalsager og går bag om opklaring, forbrydelse og straf.” (Djævlen i detaljen).

      3. Slå en krog i læseren fra starten af brødteksten: Med noget, der fanger opmærksomheden, fx et citat fra programmet.

      4. Find konflikten: Hvad er på spil? ”Hvis vi er rigtigt syge, så skal vi se at komme op i omdrejninger. Det er i hvert fald den hypotese min gæst arbejder med” (Brinkmann på P1).

      5. Find den personlige vinkel: Tag udgangspunkt i programmets medvirkende/hovedperson. ”Designeren og influenceren, der tog verdens bedste beslutning, da hun tegnede en ejerskifteforsikring på sit sommerhus, og som bliver lykkelig, når hun maler og finder gode loppefund.” (Du kender typen: Mette Helena Rasmussen).

      6. Afslør noget, men ikke alt: ”Det er midt om natten. Kvinden ligger fastspændt på den lukkede afdeling med bælte om armene og om maven. Isoleret, medicineret og alene, under observation af nattevagten på afdelingen.

      Det næste kvinden husker, er nattevagten, der løfter hendes dyne og gør ting ved hende, som hun sent skal glemme.” (Det perfekte offer).

      7. Skriv til både mennesket og robotten: Gå ud fra at modtageren - mennesker såvel som robotter - ikke kender noget til hverken emne, vært eller gæst.

      8. Skriv til målgruppen og kanalen: Der er forskel på P1 og P3.

      9. Hold fokus på programmets kerne: Det er ofte bedre at fremhæve en-to sigende elementer end at lave en fuld gennemgang af programmet.

      10. Søgbarhed er vigtigt: Skriv enkelt og objektivt med navne, titler. og nøgleord om emnet, som målgruppen anvender til søgninger på søgemanskiner.

      4

      Audio

      Lige meget hvilket udstyr og hvilket software man benytter til at producere sine udsendelser og episoder, skal de færdige lydfiler afleveres til DR's systemer. Benytter man ikke DR's eget afviklings- og studiesystemer, Dalet RSHD, Dalet Galaxy, DigAS, skal man være opmærksom på følgende tekniske krav til lydfilerne.

      Tekniske krav til lydfiler:

      • Wav fil

      • 16 bit

      • 48 KHz

      • Maks peak: -1dBFS

      • Loudness af hele programmet: -18 LUFS

      Vi håber denne guide har været hjælpsom. Har du spørgsmål eller kommentarer, kan du skrive til misp@dr.dk.