Videoprojekt2020

Hvad er Videoprojekt2020?

Videoprojekt2020 består af en lang række Mogrt-filer til Premiere Pro 2020, som gør det enkelt, automatiseret og nemt at arbejde med DR grafikskabeloner i Premiere Pro. For at bruge disse Mogrts skal du blot sørge for at have installeret Premiere Pro 2020 på din DR PC/MAC.

PC

For at installere Premiere Pro 2020 på din PC, skal softwaren bestilles via Serviceportalen: Bestil her

Sammen med Premiere Pro 2020, vil de nye Mogrts blive installeret automatisk. Hver gang du logger på din Windows på en DR-lokation vil Mogrt-filerne blive synkroniserede og hente eventuelle nye opdateringer.

MAC

For at få Premiere Pro 2020 på din Mac, kan softwaren installeres via Self Service, hvor de nye Mogrts vil blive installeret automatisk. Når der er opdateringer, er det nødvendigt at du henter disse manuelt via Self Service.

For hjælp til installation på din PC eller MAC, kontakt Thomas Fuglsang (thof@dr.dk) eller Jesper Fonager (jfj@dr.dk)

Ekstern

Arbejder du eksternt, kan Mogrts rekvireres ved at skrive til designmanager@dr.dk

Sådan fungerer det

Klik på linket for at se en hurtig videoguide: Videoprojekt 2020 guide

Åben Premiere Pro 2020 - gå til "Window" og derefter "Essential Graphics".

Essential Graphics-vinduet at nu synligt. Sørg for at boksen Local er tjekket af og at der står DR SoMe i fanen.

I søgefeltet kan du søge efter det brand, du skal arbejde med. Til hvert brand er der lavet 5 forskellige filer: Avanceret skilt, Overskrift, Subt, Toptekst og "Vandmærke og lukker. Disse filer er alle lavet i 3 forskellige formater (high, square, wide).

For at søge mere specifikt, kan man fx skrive "Ultra H", for kun at se Mogrts for Ultra high-formater.

Alle Mogrts er responsive, hvilket betyder, at de kan forlænges og forkortes i arbejdspanelet, uden at det får betydning for længde og tid af animationerne (se eksempel på dette i guiden nedenfor)

Vigtigt: Sørg altid for at "Vandmærke og lukker" ligger øverst i dit arbejdspanel, så vandmærke og lukker altid er synligt på videoen.

Ret i teksten

Flyt den Mogrt der skal anvendes over i arbejdspanelet og marker den. I "Essential Graphics" under "Edit" er der en masse funktioner, som gør det muligt at lave følgende ændringer:

Tekst: Her skriver du den tekst du ønsker. De ord der står mellem tegnene < … > bliver markeret med en understregning.

Fontstørrelse: Flyt markøren for at vælge den fontstørrelse du ønsker.

Tekstfarve: Vælg mellem lys og mørk tekst.

Vandret justering: Vælg mellem venstre-, centreret- og højrejusteret tekst.

Lodret justering: Flyt markøren for at vælge den lodrette justering.

Animation: Marker boksen hvis du vil have animation og understregning på din tekst

Vis baggrundsfarve: Marker boksen hvis du vil have vist baggrundsfarven. Du er dog altid velkommen til at benytte en anden farve fra brandets sekundære farvepalette. Den skal dog laves manuelt. Du finder de sekundære farvepaletter til hvert brand på dr.dk/designmanager/brands

Vis Safe Area: Marker boksen hvis du ønsker at få vist safe area. Tekst og understregning må ikke overskride den grønne eller lilla kant.

Har du spørgsmål til de nye Mogrts, er du altid velkommen til at kontakte designmanager@dr.dk