En lille quiz var der også plads til i sommersendefladen 1973. Her var Peter Ronild vært for quizprogrammerne 'Fortidens vidne'. I lørdagsprogrammerne dystede et fast panel bestående af Malin Lindgren, Ernst Priemé og Erik Nørgaard samt en gæst, der blev skiftet ud hver uge, om begivenheder fra avisernes
forsider. Skulle du have fået lyst til at se eller gense noget af DR's sommerfjernsyn fra 1973, har du faktisk muligheden straks her på dr.dk. På dr.dk/bonanza ligger der for eksempel en stribe episoder af 'Legestue', 'Kikkassen', programmer med Hans-Henrik Ley, 'Musikhjørnet' og andet godt fra dengang. Og har du fået lyst til at grave mere i, hvad DR har sendt gennem tiden, kan du se programoversigter for alle 98 år på dr.dk/alletidersprogramoversigter. Foto: DR Arkiv.