Hallgrim Ørn Hallgrimsson, kaldet
Ørnen (Jens
Albinus)
Efterforskningsleder. Hallgrim ligner en mand, der
har let ved livet. Han er charmerende, handlekraftig
og vittig - har en god fysisk, er en indlysende leder
og en damernes ven med hele to lykkelige skilsmisser
bag sig.
Han er en usædvanlig intuitiv begavelse. Han
har det med at få lykkelige indfald, der ikke
nødvendigvis kan forklares logisk, men som
han selv har fuld tillid til og sætter hele
sin beslutsomhed bag.
Hallgrim er søn af en islandsk far og en dansk
mor og har to yngre søskende. Forældrene
blev skilt, da han var helt lille, og Hallgrim påtog
sig alt for tidligt ansvaret for familiens overlevelse,
fordi moren ikke ville tage mod almisser fra eksmanden.
Som konsekvens af den opvækst udviklede han
en heroisk attitude til livet - med store omkostninger
på det personlige plan, men med lige så
stor succes i karrieren.
Efter en veloverstået sproglig studentereksamen
flyttede Hallgrim til Danmark, hvor han, efter et
halvhjertet forsøg med et humaniora-studie,
gik ind i militæret, hvor han blev officer i
sprængningsgruppen i Farum. Han kunne have fortsat
sin karriere i militæret, men valgte i stedet
politiet, hvor han hurtigt avancerede til chef for
aktionsstyrken. Som 36-årig blev han udnævnt
til landets yngste vicekriminalinspektør og
leder af forhandlergruppen. Hans uddannelse og beherskelse
af flere sprog betød, han hurtigt blev sendt
på en yderst vanskelig FN-mission i Palæstina.
Hallgrim er nu vel tilbage i København, men
har endnu ikke besluttet, hvilken stilling han vil
søge indenfor politiet. Han bor på et
hotelværelse med sine ejendele. Det midlertidige
forekommer ham helt naturligt.
Hallgrim har ind i mellem svært ved at huske
Nietzsche’s råd: ”Den, der kæmper
mod et uhyre, skal tage sig i agt for ikke selv at
blive et uhyre”. I Palæstina udviklede
han en til tider skræmmende brutalitet for at
nå sine mål. Den kan han, i trængte
situationer, stadig falde tilbage på. Han kan
komme helt ud på kanten, og ved det godt selv.
Arbejdet er hans passion - det er det, der driver
ham. Men det er også det, der hidtil har forhindret
ham i, at komme i kontakt med sig selv. Det har kastet
ham ud i krisen, som gør, at han undertiden
pludselig bliver ramt af voldsomme og gådefulde
angstanfald, når han er alene.
Uden at vide det, står Hallgrim foran et radikalt
brud med nogle livsmønstre, han ikke anede
han lå under for - og mødet med en gåde
fra sin fortid.
|