Ørnen Om Ørnen Billedgalleri Persongalleri Holdet bag Backstage Download Kommentarer
 
 
Forrige afsnit Næste afsnit





 

Hasse Alfredson

Hasse Alfredson, som også er en fremragende forfatter, manuskriptforfatter og instruktør, har gennem mange år været en af Sveriges bedst kendte skuespillere. Han startede som humorist på svensk tv, men har siden medvirket i utallige store film og drama-produktioner. Mange af dem er også blevet vist på DR, bl.a. ’Udvandrerne’ (’71), ’Nybyggerne’ (’71), ’Den gode vilje’ (’91) og 'Jerusalem' (’96).

Et af karrierens højdepunkter var ’Den enfoldige morder’ (’82), som han selv instruerede og skrev manuskript til på baggrund af sin egen roman. Den indbragte ham en Sølvbjørn ved Filmfestivalen i Berlin. Siden har han instrueret flere andre spillefilm.

Hasse Alfredson har tidligere medvirket i en dansk film, nemlig Erik Clausens ’Den store badedag’ (’91), og han har også en rolle i danske Simon Stahos svenske film ’Dag og nat’ (2004).

Hasse Alfredsons forfatterskab spænder lige fra børnebøger over romaner til en nylig udgivet tegneserie over Sveriges historie.