Marie Wied (Marina Bouras)

Vice-politimester. Marie har vundet ry som en af sin generations bedste juridiske begavelser i retssalen. Ingen kan som hun tale til dommernes eller nævningernes følelser. De seneste par år har hun været fungerende vice-statsadvokat hos Statsadvokaten i København, Martin Howitz. I et par store, spektakulære sager udgjorde de et frygtindgydende par, der både fik medhold i hårde domme og næsegrus beundring i pressen.

Da Rigspolitiet med opbakning fra regeringen besluttede at oprette den nye internationale afdeling, lå det derfor i luften, at den skulle Marie være chef for. Men pludselig mente Howitz, at Marie måske alligevel var for ung og anbefalede i stedet Thea – med Marie som hendes næstkommanderende. Howitz forklarer sin indstilling overfor Marie med, at andre let ville kunne lægge noget forkert i en så stor forfremmelse, eftersom det har været almindeligt kendt, at de to havde et kort, men hektisk forhold til hinanden. Marie ved udmærket, at han er dybt såret over, at hun forlod ham.

Trods denne skuffelse har Marie meget at takke Howitz for. Han er en mester i retorik, og har lært hende lydhørhed overfor de politiske strømninger og evnen til at forvalte karrieren perfekt i den forbindelse - samt fået hende til at forstå nødvendigheden af flid og selvdisciplin. Marie ved bedre end nogen, at jobbet som vice-mester betyder fast arbejde - også derhjemme, hver aften og hver weekend.

Marie har stor indlevelse i andre mennesker, er viljestærk og målrettet. I retssalen vinder hun let den anklagedes tillid med en tilsyneladende naivitet, for derefter at hugge til med en brutalitet, der kan få selv den mest rå drabsmand til at bryde sammen.

Da vi møder Marie første gang, er det en ung kvinde på toppen, som udstråler livsglæde og lattermildhed - og med adskillige knuste mandehjerter på samvittigheden. Hun lever et absolut selvvalgt single-liv i en lækker tre-værelses ved havnefronten i København. Køkken og alrum - stor dobbeltseng og tv i soveværelset - og et helt værelse fyldt med dyrt tøj og masser af sko. Hun har ingen planer om at få børn - men er begyndt at føle sig noget ensom, i takt med at veninderne stifter familie. Hun frygter det liv, der skjuler sig på den anden side af de fyrre. Hun har flere gange forsøgt at binde sig til en mand, men får hver gang klaustrofobi.

Marie er vokset op i en kunstnerfamilie. Hendes far er den berømte danske maler Christian Wied - hendes mor, Hanne, har administreret farens talent, økonomi og sociale opstigen, den store familie og alle vennerne. Der var store forventninger til Maries kunstneriske talent, men til alles overraskelse valgte hun jurastudiet - styret af en ungdommelig, men stærk retfærdighedsfølelse. Marie er skræmt af et halvbittert moderbillede, der har ofret sig for mandens karriere, og er udpræget ’fars pige’ - endnu har ingen mand kunnet konkurrere med hans kreativitet og rækkevidde, og dermed komme på tale som en værdig medspiller i hendes liv. Men da hun møder Hallgrim, sker der noget helt nyt med hende.