Ørnen nomineret til International
Emmy Award. 2005
Peter Thorsboe og Mai Brostrøm, Ørnens
hovedforfattere: ”Vi er selvfølgelig
enormt stolte og taknemmelige over at vores krimi-odysse
er nomineret til en Emmy, som årets bedste tv-drama.
Som forfattere startede vi med at udvikle Ørnens
univers og karakterer helt tilbage i 2002,
og det har været et langt, sejt træk.
Stort tillykke til alle i DR, der har været
med til at gøre Ørnen levende - fra
skuespillere, instruktører og producenter
til hele det store produktionshold, der står
bag”
Ørnens konceptuerende instruktør,
Niels Arden Oplev:
”Det er jo fantastisk for hele holdet,
at vi har gjort det igen. Og for mit eget vedkommende,
så er det virkelig dejligt at få bekræftet,
at den konceptuering, jeg har lavet, først
med Rejseholdet og nu her med Ørnen, virker
internationalt. To Emmy-nomineringer på tre
år - det kan ikke være et lucky punch.
Så man begynder jo at tro på, at man kan
noget. Jeg håber også, at nomineringen
vil give serien endnu et skub ud i verden, så
den kan blive vist i flere lande. For det her beviser
jo, at når bare man laver kvalitet, så
kan man godt nå ud over grænserne, selv
om vi taler dansk”
Skuespiller Jens Albinus, Hallgrim Hallgrimsson:
"Det er da meget skægt. Det er
først og fremmest en opmuntring til hele holdet.
Ørnen er en stor hold-indsats, hvor alle -
foran såvel som bag kameraet - er uundværlige."
Michael Bille Frandsen, Ørnens producent:
”Jeg er glad og stolt på hele det store
holds vegne. Jeg synes, vi har fortjent det, for vi
har arbejdet hårdt på at lave fantastisk
fjernsyn. Ørnen bygger videre på de erfaringer,
der blev gjort på ’Rejseholdet’,
og selv om vi har givet os selv en ny, stor udfordring,
så rammer vi alligevel så præcist,
at vi nu igen skal til USA og kæmpe om en Emmy.
Det er fantastisk!”
Tilbage
TV-Drama
|