Ørnen vandt International Emmy Award
2005
Læs reaktioner fra holdet bag serien.
Så blev spændingen om årets Emmy-priser
udløst ved en gallafest i New York - og den
blev afløst af et glædesbrøl fra
den danske delegation i salen. I ført smoking
og gallakjoler sad de med maverne fulde af sommerfugle,
da vinderen af kategorien ’bedste internationale
dramaserie’ blev udråbt: ” And the
winner is... The Eagle” En ny triumf dansk tv-dramatik
- og ikke mindst for holdet bag - var i hus.
Den Internationale Emmy Awards regnes som tv-verdenens
mest eftertragtede pris - og det er anden gang, at
Peter Thorsboe og Sven Clausen side om side kunne
modtage en Emmy-statuette fra den internationale jury.
Første gang var for Rejseholdet i 2002. Denne
gang var de to flankeret af seriens anden forfatter,
Mai Brostrøm og seriens producent Michael Bille
Frandsen.
Siden dengang i 2002 har TV-Drama som bekendt fået
prisen for Nikolaj og Julie i 2003, og sidste år
var Krøniken nomineret. Med nomineringen af
Ørnen blev der skrevet Emmy-historie, for i
de 33 år, hvor den Internationale Emmy Award
er blevet uddelt, er det ikke tidligere sket, at den
samme tv-station har fået nomineret et program
som ’bedste dramaserie’ fire år
i træk. Og at DR TV-Drama nu har vundet tre
Emmy’er på fire år er en tv-historisk
bedrift.
Ørnen vandt over tre andre udenlandske serier
i kategorien, nemlig ’The Cadets’ fra
den russiske TV Channel Russia og de to BBC-serier
’New Tricks’ og ’Spooks’.
Den danske delegation ved gallafesten bestod af holdet
bag serien: Forfatterne Mai Brostrøm og Peter
Thorsboe, seriens executive producer Sven Clausen
og producent Michael Bille Frandsen, konceptuerende
instruktør og fotograf Niels Arden Oplev og
Lars Vestergaard samt komponisten Jacob Groth. Skuespillerne
blev repræsenteret af Jens Albinus, Steen Stig
Lommer og Marina Bouras. Herudover deltog DRs generaldirektør
Kenneth Plummer og TV-direktør Lars Grarup.
Efter triumnfen blev der festet på ’The
Rainbow Room’ i The Rockefeller Center.
TV-Drama
|