Ørnen Om Ørnen Billedgalleri Persongalleri Holdet bag Backstage Download Kommentarer
 
 

 



 
Tanker bag dekorationberne til Ørnen
Af Søren Gam - scenograf

I sit udgangspunkt var arbejdet med hoveddekorationen til Ørnen præget af lyst. Det gælder i øvrigt hele arbejdet med udviklingen af det visuelle koncept. En lyst til at prøve nyt. Både fordi der ligger en drivende inspiration i at udfordre sig selv. Men også fordi, serien i sit udgangspunkt har en anden dagsorden end almindelig set for politiserier.
Det lange drivende episke lag er her en mands personlige rejse og kamp for at finde fodfæste i tilværelsen. Et humanistisk udgangspunkt kunne man sige.
Det skabte en lyst til at bevæge sig bort fra det politieffektive, kølige univers, vi kender så godt fra amerikanske serier og såmænd også fra Rejseholdet.

  Et univers præget af distance og transparens. I modsætning hertil førte vi en leg med tæt, varm stoflighed. Opklaringsenheden som et hjemme i modsætning til de mere kølige miljøer ude omkring, hvor opklaringen foregår. Politi-effektivitet på en anderledes makronbund.

Selve udgangspunktet: Holmen og Planbygningen med Mastekranen lå fast, da jeg kom ind i projektet. Men straks sprang en lyst til at bruge det fantastiske område til noget dramatisk. Det er umiddelbart visuelt. Der er en pågående realisme. Berøring med mange andre institutioner og miljøer: Flåden, Kongehuset, Christiania, Opera og Teaterskole, Filmskole og Arkitektakademiet og sutterne på Christianshavn. Indenfor få hundrede meter møder man top og bund af det danske samfund. Det er i sandhed dramatisk grundstof. Og disse miljøer ligger alle bundet sammen af Havnen.

Vi havde også lyst til at bryde med den almindelige vandrette opbygning af billedet med personer foran og bagved hinanden, og i stedet arbejde med lag, med noget over og noget under. Fotografere i stejle billeder nedad og opad. Se personerne ovenfra og nedenfra med alle de dramatiske skrå linier det automatisk giver. - Med de anderledes bevægelser som det giver at skulle op og ned ad trapper, at føre en samtale på en gang med personer på 1. sal og i kælderen, at aflevere noget til en person på første sal etc.

For at få så fleksibel en dekoration som mulig, valgte vi at tage udgangspunkt i et helt åbent rum i stedet for en gang med lukkede kontorer. I det omfang vi så havde brug for det, kunne vi lukke af med reoler og skærmvægge. I praksis viste det sig dog, at stolperne, der bærer 1. salen var afskærmning nok i sig selv.

Det åbne rum og den gamle bygning kaldte på inspiration fra lofts i New York og London, som man også kan se af materialevalget, som er en skønsom blanding af noget eksklusivt moderne og slidte gamle materialer. Alt eftergjort fra nyt som en stor illusion på nær det bærende tømmer, der er fra nedrivningen af en bygning fra 1870’erne. Håndhugget tømmer af den ægte vare.

Dekorationerne såvel som seriens øvrige visuelle look blev til i et tæt, frugtbart og boblende samarbejde med instruktør og fotograf, så det var muligt at indarbejde belysningen og de fotografiske muligheder allerede fra starten. De ubehagelige overraskelser i optagelserne var derfor få, og de anvendelige muligheder så mange flere.