Ørnen Om Ørnen Billedgalleri Persongalleri Holdet bag Backstage Download Kommentarer
 
 
 



 

Pletskud

Da Sergej i femte afsnit af ’Ørnen’ skal til afhøring på Holmen, rammes han i brystet af en snig-skytte. Samme snigskytte bliver derefter selv skudt i tindingen af en af politiets egne skarpskytter. Sergej bliver alvorligt såret, og snigskytten dør på stedet.

Til denne scene var det nødvendigt at indkalde Ørnens faste special effect-team, der består af Hummer Højmark og Lars K. Andersen. En sådan nedskydning skal nemlig se helt realistisk ud, for at virke på seerne. De to er specialister i at få katastrofer til at indtræffe under meget kontrol-lerede forhold, samtidig med at effekten både ser dramatisk og realistisk ud. Og skulle nogle stadig tro, at man klarer et skudsår ved at hælde masser af ketchup på, så tager de grundigt fejl!

  Sergejs skudsår blev lavet med en mikroskopisk, elektrisk sprængladning, der sad fast på hans krop sammen med en pose med blod i to farver. For at skuespilleren ikke skal komme til skade under eksplosionen, er sprængladningen monteret på en stålplade. Når ladningen aktiveres, sprænger den hul i tøjet og blodposen. Kunsten ved den slags effekter er at få det til at se ud, som om kuglen går ind i kroppen på Sergej. Derfor må eksplosionen ikke sprænge ud af kroppen og lave gnister og røg. Det har krævet mange indledende forsøg af special effects-folkene, før effekten så helt rigtig ud.

Effekten med kuglen, der rammer tindingen på snitskytten Darius Petrauskas, kaldes et ’Bullet hit’. Det er lavet med et specialfremstillet pusterør med lasersigte, så en lille blodkapsel kan komme flyvende og ramme huden som et rigtigt projektil.

Denne effekt er opfundet af Hummer Højmark, og er en god og hurtig måde at lave en effektvirkning on location, der fungerer i et enkelt bilede. Blodkapslen er på størrelse med en pille, og den er støbt i stearinsyre og indeholder tre forskellige lag. Det ene lag er sort, voksagtigt blod, der laver en fordybning, så det ser ud som om, huden er skrabet væk. Samtidig ligner det også krudtslam omkring såret. Næste lag er rødt, tykt blod, der bliver omkring såret, og til sidst er der et lag tyndt blod, der løber lidt. Når kuglen rammer huden, ligner den et rigtigt skudsår.

Pusterørets lasersigte laver en lysprik på huden, der hvor kuglen vil ramme. Det er lidt af en tillidssag mellem den, der puster og skuespilleren, for sådan en kugle skal helst ikke ramme i øjet! Derfor skal der også tages hensyn til vindretningen, der hvor scenen skal optages. Selve skuddet gør ikke ondt på skuespilleren. Det føles mere som et knips, når kuglen rammer huden, så skuespilleren ikke er i tvivl om, hvornår han er ramt og skal reagere.