|
Da Mai Brostrøm og Peter Thorsboe
begyndte at udvikle Ørnen, kendte de ikke meget
til grænse-overskridende kriminalitet. Men fra
arbejdet med ’Rejseholdet’, vidste Peter
Thorsboe, at den grænse-overskridende kriminalitet
var et område, som dansk politi var begyndt
at bruge rigtig mange ressourcer på. Som Thea
siger i afsnit 1: Når de kriminelle bliver internationale,
så må politiet følge med. Forfatterne
besøgte Europol og fik et billede af, hvor
velorganiseret den kriminelle underverden er.
”I ’Ørnen’ prøver
vi at beskrive verden, som den er. Vi behøver
ikke at gøre virkeligheden værre i underholdningens
tjeneste, for den er slem nok. Den grænseoverskridende
kriminalitet er jo et område, der vokser i ly
af det internationale fokus på terror”,
forklarer Peter Thorsboe.
Når nye emner som flykapring, økonomisk
kriminalitet eller beriget uran skal være centrum
for handlingen, dykker forfatterne ned i bunker af
materiale fra aviser, bøger, nettet og leksika,
og de får også hjælp fra konsulenter
fra relevante myndigheder og ambassader. Det hele
bliver parret med en vis intuitiv fornemmelse.
”Problemet er, at hver gang man får en
idé til en historie og begynder at arbejde
med den, så konfron-teres man hele tiden med
sin egen uvidenhed. Den er man så nødt
til at samle op på, for at få et afsæt
til at kunne fantasere videre. Hvis man ikke kender
særlig meget til det man skriver om, så
ryger man i den faldgrube, at ens referencer er noget,
man har fra bøger eller har set på film
og i andre tv-serier. Det er bedre at hente dem i
det virkelige liv”, fortæller Mai Brostrøm.
’Ørnen’s troværdighed skyldes,
at Peter Thorsboe og Mai Brostrøm har mulighed
for et tæt samarbejde med politiet.
”Vi har gode kilder i politiet, som vi bruger
til inspiration og rådgivning. De læser
manuskripterne igennem, og hvis vi får røde
mærker over sprogbrug eller bestemte situationer,
så retter vi det. Hvis noget er forkert, er
det som regel en spændende udfordring at lave
det om! Det kaster noget nyt af sig”, siger
Peter Thorsboe.
Selv om grundresearchen er på plads, er der
hele tiden detaljer, der skal tjekkes under manuskript-skrivningen.
”Research er jo også at tale med en læge,
inden vi skriver om Hallgrims hjerteanfald i afsnit
2. Hvad er proceduren på hospitalet i sådan
et tilfælde?”, siger Peter Thorsboe.
”Vi har også kontakt til en rigtig god
retspsykiater, der både ved noget om, hvordan
en psyke som Hallgrims hænger sammen og også
om kriminelles psykologi, fordi hun blandt andet laver
gerningsmandprofiler. Vi rådfører os
med mange mennesker undervejs for at få styr
på store og små detaljer. Det kan være
lige fra at finde den rigtige russiske lokalavis til
at få noget at vide om internationale grupperinger
i Danmark. Det er vigtigt, at man ikke skriver på
sine positive eller negative fordomme”, mener
Mai Brostrøm.
I starten stod de to forfattere selv for næsten
al research. Men på grund af produktionstempoet
magter de ikke længere den store research alene.
Efter afsnit 8 har de fået tre researchere stillet
til rådighed, som løber i forvejen og
skaffer facts til forfatterne.
”Vi får nu en mappe fra researcherne
med avisartikler, og dem læser vi og bruger
noget af det. Det ligger som en bevidsthed og er med
til at danne et generelt billede af emnet, som vi
så kan arbejde ud fra. Vi siger ikke, at vi
ikke laver fejl, for det gør vi, men vi bestræber
os på at lave en meget realistisk tv-serie.
Derfor er research er en meget væsentlig del
af arbejdet. Den kreative proces, hvor vi finder på
plottet i historien og psykologien i figurerne, er
selvfølgelig den sværeste del af arbejdet,
men vi står på et fundament af research”,
understreger Peter Thorsboe, som sammen med Mai Brostrøm
lige nu skriver på afsnit 11 og 12.
|
|