Når et afsnit er klippet færdigt, læses
det ind i ’Da Vinci’-maskinen og så
kan magien begynde. Og det er nærmest tryllekunster,
Sven Nielsen kan udrette: Billeder med dagslys kan blive
til skumring eller nat, nat kan blive til dag, og endda
en smuk solnedgang kan laves i maskinen. Man kan også
lege med farvernes mætning, så græsset
gøres grønnere og himlen mere blå,
eller nedtone farverne, så filmen får et
mere ’artistisk’ look.
Men også stemningen i billedet påvirkes
meget af lysets temperatur, og man kan derfor opnå
store effekter ved at lægge et varmere eller koldere
lys på billederne. Stemningen i billederne betyder
utrolig meget for, hvordan vi seere oplever en scene. Så
for at skabe det helt rigtige udtryk er afsnittets
fotograf med til at lave colourgradingen.
Da Sven Nielsen og fotograf Bo Tengberg skulle colourgrade
afsnit 10, startede de med at se afsnittet igennem
for at finde de fejl, der skulle udbedres og de
billeder, der bare kunne blive endnu flottere med
lidt finpudsning. Men colourgrading er en tidskrævende
proces, hvor der arbejdes billede for billede - og
afsnit 10 består af ikke mindre end 1300 klip,
der alle er blevet justeret.
I afsnit 10 brugte Sven Nielsen en del tid på
at rette scenen, hvor Hallgrim sidder på en
bænk og taler med sin far. Optagelserne blev
lavet, mens mørket faldt på, så
himlen er meget mørkere i nærbillederne
af Hallgrim. Det ser helt forkert ud, når de
bliver klippet sammen med lysere nærbilleder
af faderen, og det ville forstyrre seeren. Derfor
har Sven Nielsen sørget for, at himlens farve og lys
bliver ens i hele scenen.
Scenen, hvor Hallgrim går og taler med sin
kollega Regine på den tyske politigård,
er også blevet colourgradet en del. Her så
lyset fra lysstofrørerne i loftet nemlig helt
gult og forkert ud på optagelserne. Da Hallgrim
og Regine nåede frem til hendes kontor, blev
lyset til gengæld koldt, fordi kontoret havde
mange vinduer. Farvespringet mellem disse to rum
var alt for markant og måtte derfor udlignes
lidt.
Andre gange har filmholdet været nødt
til at skyde en del af en scene om flere dage efter, at
den første optagelse blev lavet. Og her kan
vejret godt være helt forskelligt på de
optagelser, der senere skal klippes sammen. Så må
colourgraderen i gang, så himlen og lyset bliver
ens i begge optagelser. Det bliver ikke så godt,
som hvis lyset havde været rigtigt, men det
bliver så godt, at det ikke virker forkert
for seerne.
Dernæst skal scenens belysning -
dag, skumring eller nat også svare til det tidspunkt,
som scenen i følge manuskriptet skal foregå
på. Det er nemlig ikke sikkert, at en eftermiddagsscene
optages i eftermiddags-belysning.
Colourgrading kan også bruges til at forstærke
en series look. I Rejseholdet blev der arbejdet meget
med koldt lys og blålige farvetoner, mens Krøniken
er mere kendt for sine varme farver og sit gyldne
lys. Mest markant var dog miniserien Den serbiske
dansker, hvor man via colourgrading havde trukket
al den røde farve ud af billederne - og dermed
opnåede et gennemgående stiltræk.
TV-Drama
|
