Som Helle Vesterager Jespersen husker det, begyndte det et par dage efter hendes datters død.

Det var på den 24-årige Louisa Vesterager Jespersens egen Facebook-profil, og det var midt imellem afskedshilsner, fotos af Louisa og kondolencer fra vidt fremmede mennesker, at en ukendt person pludselig uploadede den.

Videoen af Louisa Vesterager Jespersen, der bliver halshugget.

Helle, du har modtaget en video

Omtrent samtidig modtog Helle Vesterager Jespersen selv drabsvideoen på sin egen Facebook-profil. Ligesom Louisas søster gjorde. Kort efter var der endnu en ukendt person, der sendte videoen til Helle Vesterager Jespersen over Messenger. Og en anden, der sendte den til Louisas søster. Og så til Helle Vesterager Jespersen igen. Og igen. Og igen.

Og delingen er aldrig stoppet.

Helle Vesterager Jespersens datter, Louisa Vesterager Jespersen, rejste i december 2018 til Marokko sammen med sin veninde og studiekammerat, Maren Ueland. De to studerede friluftsliv på universitetet i Norge, de var erfarne eventyrer, og de ville fejre julen der i Marokko, sammen.

Det nåede de ikke.

I stedet blev de to kvinder dræbt af terrorister for foden af Toubkal-bjerget den 17. december.

Men terroristerne nøjedes ikke med at dræbe Louisa Vesterager Jespersen. De filmede også det brutale drab og delte optagelserne.

Og det er de optagelser eller fotos derfra, som Helle Vesterager Jespersen og hendes anden datter, Louisas søster, nu får tilsendt eller delt på deres Facebook-væg af vidt fremmede mennesker. Ofte med hadefulde kommentarer.

Hun døde som en idiot

Hver gang Helle Vesterager Jespersen modtager den et minut og tyve sekunder lange video eller eksplicitte billeder fra den, gør hun det samme: hun anmelder videoen eller billedet til Facebook, og hun anmelder afsenderen til Facebook.

Men uanset hvor mange gange hun gør det, sker der ifølge Helle Vesterager Jespersen … ingenting. Eller det er ikke rigtigt, der sker noget, forklarer hun. Videoen bliver nogle gange taget ned.

Så går der lidt tid, så kommer der en ny.

Og så skal Helle til det endnu engang.

Hvis hun havde brugt sit hoved, havde hun ikke mistet det

Politiet kan heller ikke forhindre videoen i at blive spredt. Det forsøgte de ellers i starten, de overtog Helle Vesterager Jespersen og hendes børns sociale profiler og anmeldte videoerne og afsenderne til Facebook. Politiet forsøgte også at finde frem til afsenderne, men efter et par måneder stoppede de med at overvåge profilerne, og hun måtte selv stå for det hele.

Politiet kunne ifølge Helle Vesterager Jespersen ikke stille noget op, når afsenderne ikke var fra Danmark.

DR har bedt politiet i den lokale politikreds, hvor Helle Vesterager Jespersen bor, om en kommentar til hendes fremstilling. Politiet har svaret over mail, at sagen omkring de tilsendte videoer er mere kompliceret, end Helle Vesterager Jespersens fremstilling. Politikredsen har ikke svaret på DR's spørgsmål om, hvorvidt de forfølger sager, hvor udlændinge deler drabsvideoer. Rigspolitiet oplyser det DR, at det beror på en konkret vurdering i den konkrete sag, om politiet kan retsforfølge forbrydere i udlandet.

Helle Vesterager Jespersen forstår ikke, hvorfor de mænd eller kvinder, der sender videoen eller billederne til hende, ikke bliver stoppet af Facebook.

For videoen er ulovlig. Lige efter Louisas død florerede den på nettet, og flere danskere modtog fængselsstraffe for at dele den:

Også i udlandet er videoen blev delt. En person uden for Danmarks grænser uploadede den eksempelvis på sin Facebook-profil, og DR har set dokumentation for, at videoen efterfølgende blev delt 662 gange.

Faktisk har Helle Vesterager Jespersen så lidt forståelse for, at videoerne bliver delt, og at Facebook, ifølge Helle Vesterager Jespersen, ikke gør mere for at stoppe det, at hun i november måned politianmeldte Facebook.

Anmeldelsen lyder på medvirken for ulovlig deling af videoen med Louisas drab:

For Helle Vesterager Jespersen er det en stor ting at politianmelde Facebook.

Det er heller ikke, fordi hun føler, hun har overskud til det. Men Helle Vesterager Jespersen synes næsten ikke, hun har noget valg. Hun er nødt til det, hvis videoerne skal stoppes, når Facebook ikke gør det selv.

Men det er ikke kun de store ting som en politianmeldelse, Helle Vesterager Jespersen ikke føler, hun har overskud til. Det er også de små. Det er faktisk det hele, hun ikke orker. Sådan plejede det ellers ikke at være.

Tidligere i livet, før Louisa blev dræbt, og videoerne begyndte at blive sendt til hende og børnene, orkede hun så meget. Hun lavede ting hele tiden. Tog ud i naturen, for eksempel. Eller besøgte venner. I det hele taget levede Helle Vesterager Jespersen et aktivt liv med sine fire børn og sine venner.

I dag kan alene tanken om en tur i Brugsen give hende mavepine. Sorgen fylder det hele. Og angsten. Og hovedpinen. Og mareridtene. Og hukommelsen, der driller, og som tit forsvinder for hende, midt i samtaler og sætninger, og som gør, at hun pludselig stopper op midt i et ord uden at kunne huske, hvad hun overhovedet var i gang med at sige.

Sådan var det ikke før.

Det forfærdelige er, siger Helle Vesterager Jespersen, at det ikke bliver bedre. Tiden læger ingen sår, for hvordan skal den kunne det, når Helle Vesterager Jespersen igen og igen bliver konfronteret med den video, hvor Louisa bliver slået ihjel.

I flere år har Helle Vesterager Jespersen, hver eneste gang, hun har modtaget en video, undersøgt, om det vitterlig var drabsvideoen, inden hun anmeldte den og afsenderen til Facebook.

Og hver eneste gang, hun har undersøgt videoen, har hun tænkt hun på, hvor meget Louisa led, hvor længe hun mon led, og hvor meget hun gerne ville have været der for sin datter i hendes sidste minutter.

Det er umuligt for hende at finde nogen form for fred.

Alligevel, på trods af alt, hvad hun kæmper med, og på trods af, at en tur i Brugsen kan give hende mavepine, har Helle Vesterager Jespersen valgt at tage turen til København og til Christiansborg.

Hun er blevet inviteret til at deltage i en høring om forebyggelse af radikalisering, hvor hun skal fortælle om den digitale forfølgelse, hun er offer for som mor til et terroroffer og om, hvorfor hun er så utilfreds med Facebooks ageren.

Til høringen står Helle Vesterager Jespersen bag et højt cafébord i Fællessalen på Christiansborg. Hun har et lille beige headset med en mikrofon på, en interviewer på sin venstre side og sin advokat på sin højre.

Advokaten er en nyere ting for Helle Vesterager Jespersen. Miriam Michaelsen har repræsenteret Helle Vesterager Jespersen i et lille år og er, som Helle forklarer det “hendes skjold.”

I dag er det Miriam Michaelsen og en af hendes ansatte, der anmelder de videoer og billeder, som Helle Vesterager Jespersen får tilsendt, til Facebook, og det gør en kæmpe forskel.

Gennem deres arbejde har de samlet dokumentation for, at drabsvideoen eller billeder derfra målrettet er blevet delt med Helle og hendes datter ni gange siden 17. december 2019. Af de ni delinger er seks af dem sendt til Helle og hendes datter på Messenger og tre af dem er lagt op som kommentarer til flere Facebook-opslag på Helles datters Facebook-væg.

Derudover har en af de personer, der har sendt videoen til Helle i Messenger, også selv delt et billede fra drabsvideoen på sin egen Facebook-væg.

Den seneste deling er sket i oktober 2021.

Men selvom det er advokaten og hendes ansatte, der anmelder videoerne og billederne, er det stadig Helle Vesterager Jespersen og hendes datter, der modtager dem. Og det er Helle, der ser beskederne, videoerne og billederne tikke ind og skal kontakte advokaten, Miriam Michaelsen.

Jeg har set videoen, hvor de dræber hende, og den er meget underholdende.

Det tærer stadig, og Miriam Michaelsen løser ikke det overordnede problem: Hun får ikke videoerne til at forsvinde.

Det kan Facebook til gengæld, og det kan det sociale medie ved at arbejde efter en praksis, der hedder ‘notice and stay down’, fortæller Helle Vesterager Jespersen og Miriam Michaelsen til høringen.

I dag arbejder Facebook efter princippet ‘notice and take down’. Det betyder, at hver enkelt video, som Helle Vesterager Jespersen modtager, skal anmeldes, og først herefter vurderer Facebook, om den enkelte video skal fjernes.

I stedet ønsker Helle og hendes advokat, at Facebook arbejder efter ‘notice and stay down’.

Det vil sige, at hvis Facebook én gang har fået at vide, at en video har et indhold, der gør den ulovlig at dele, skal den blokeres, og det skal være umuligt at dele den på nogen som helst måde på Facebook. I EU eksisterer der i forvejen regler omkring ‘notice and stay down’, som Facebook er forpligtet til at følge, når det gælder ophavsretligt beskyttede værker af eksempelvis musik og billeder. Men ikke for privatlivskrænkende indhold, som i Helles tilfælde.

Din datter var en bitch-idiot

I tilfældet med drabsvideoen af Louisa Vesterager Jespersen har delingen af den allerede afstedkommet fængselsstraffe i Danmark. Dermed har domstolene fastslået, at det er ulovligt at dele videoen.

Og faktisk er det muligt for Facebook at blokere videoer med terrorrelateret indhold og hindre, at de bliver delt igen og igen. Det fortæller Facebooks politikchef for terrorbekæmpelse, Dina Hussein, til høringen på Christiansborg under et online-oplæg:

At Facebook ikke allerede har forhindret drabsvideoen med Louisa Vesterager Jespersen i at blive delt gentagne gange, skyldes ifølge Facebooks chef i Norden, Martin Ruby, at afsenderne ændrer små detaljer ved drabsvideoens tekniske format, når de deler den.

Det gør ifølge Martin Ruby, at videoen bliver opfattet som en ny video af Facebooks systemer og derfor ikke automatisk fanges af det sociale medies blokering:

Men én ting er ifølge Helle Vesterager Jespersen, at Facebook ikke hindrer videoen i at blive ved med at dukke op. Noget andet er, mener hun, at det sociale medie ikke altid fjerner de videoer og billeder, som fremmede mennesker lægger op på deres Facebook-profiler eller sender til hende. Heller ikke selvom hun anmelder dem.

Eksempelvis anmeldte Helle Vesterager Jespersen den 3. oktober 2021 en bruger for at have et stillbillede af Louisas blodige krop og ansigt på sin Facebook-væg. Facebook kvitterede for modtagelsen af anmeldelsen, men har endnu ikke fjernet billedet fra brugerens profil.

Det viser dokumentation i sagen, som Miriam Michaelsen har indsamlet i forbindelse med politianmeldelsen af Facebook, og som DR har set.

En anden gang mente Facebook ikke, at et billede fra videoen stred imod det sociale medies retningslinjer.

Helle Vesterager Jespersen anmeldte 11. december 2020 et billede fra drabsvideoen, som en person havde uploadet på hendes datters Facebook-profil. På billedet er Louisa ved at få hovedet skåret af.

Billedet var uploadet som en kommentar til et andet billede, Helles datter selv havde delt på sin Facebook-profil, men ifølge Facebook — der svarede tilbage bare to timer efter anmeldelsen — stred det brutale billede af Louisa ikke imod deres retningslinjer, og de fjernede det derfor ikke.

DR har dokumentation for 10 delinger af drabsvideoen eller billeder derfra, som Facebook ikke har fjernet.

Facebooks chef i Norden, Martin Ruby beklager over for DR:

I løbet af høringen bliver Helle Vesterager Jespersen stillet et spørgsmål, som hun ofte får. Hvorfor vælger hun ikke bare at lukke sin Facebook-konto ned? Hvis hun sletter sin profil, og hvis hun får sine børn til at slette deres, er det jo ikke længere en mulighed at sende videoen til dem.

Men det er ikke retfærdigt, synes hun. Selv ville hun godt kunne undvære sin profil, men hendes børn er unge, og en stor del af deres sociale liv udspiller sig på sociale medier som Facebook. Det kan ikke være rigtigt, at de skal udelukkes fra det — det er ikke dem, der bør bøde for Facebooks manglende handling, mener hun.

Klokken er lidt over fem, da høringen på Christiansborg er færdig. Helle Vesterager Jespersen er træt. Hun skal tilbage på hotellet, finde noget at spise, slappe af. I morgen tager hun hjem igen, tilbage til Jylland.

Helle Vesterager Jespersen håber, at det kommer til at gøre en forskel, at hun stillede sig op til høringen, og at hun har politianmeldt Facebook.

Anmeldelsen, som Helle Vesterager Jespersens advokat har indgivet, er så ny, at Helle endnu ikke ved, hvordan politiet vil forholde sig til den, men hun håber, at de vil igangsætte en straffesag mod Facebook.

Sker det, er det muligt, at det sociale medie kan blive pålagt et ansvar. At de skal sørge for, at videoerne og billederne af Louisa Vesterager Jespersen stopper med at blive delt.

Hvis det lykkes, vil det betyde alverden for Helle Vesterager Jespersen.

Selv hvis politiet ikke vælger at sigte Facebook, kan det ende med et positivt resultatet, mener Helle Vesterager Jespersen og hendes advokat. Hvis Facebook ikke bliver sigtet, er det nemlig bevis på, at der er behov for en lovændring, og at politikerne må handle, mener de.

For det kan ifølge de to ikke være rigtigt, at en så stor tech-aktør som Facebook ikke bliver holdt til ansvar for det indhold, der bliver delt på det sociale medie, når det åbenlyst er ulovligt.

Helle Vesterager Jespersen har stadig angst, hun har stadig hovedpine, har stadig dårlig hukommelse, ondt i maven, når hun skal handle, mareridt om natten, men hun har også et håb om, at det kan stoppe. Eller i hvert fald, at det kan blive mindre med tiden.

Lykkes det at få Facebook til at stoppe videoerne med at blive sendt til hende og hendes børn, tror hun faktisk, at det kan lade sig gøre. At hun en dag kan finde en form for fred.

Du kan se mere om Helle Vesterager Jespersens kamp mod Facebook i programmet 21 SØNDAG på DRTV