Normalt ser Donald Trump sig selv som en vinder. Men den aften foran Hollywood-stjerner, politiske journalister og hele Washington DC’s magtelite blev han ydmyget som en anden taber.

Og er der noget, den verdensberømte rigmand ikke kan lide, så er det at tabe.

I flere minutter blev Donald Trump grillet af verdens mest magtfulde mand, Barack Obama, ved den årlige 'Correspondent's Dinner' i Det Hvide Hus.

En traditionsrig begivenhed, hvor politikere og presse mødes og gør grin med hinanden. I dette tilfælde lavede Obama sjov med Trumps påstande om, at præsidenten skulle være født i Afrika og ikke USA.

Gæsterne skraldgrinede, mens offeret selv sad og prøvede at grine med. Det var dog tydeligt, at den ellers så presseglade mand ikke nød opmærksomheden. Han var rasende.

- Jeg tror, det var aftenen, han besluttede sig for, at han ville gå efter at blive præsident, siger Roger Stone, der arbejder som politisk rådgiver for den republikanske præsidentkandidat, i dokumentaren 'The Choice 2016'.

Donald Trump blev født i sommeren 1946 i New York-forstaden Queens.

Hans far, Fred, ejede et succesfuldt ejendomsfirma, og Donald Trump voksede op i en prangende villa, som faderen selv havde designet. Moderen, Mary, gik hjemme, hvor hun passede Donald Trump og hans fire søskende.

Faderen var streng og hårdtarbejdende, og han holdt aldrig fri. Når familien skulle på søndagstur, tog de ofte forbi en af faderens byggepladser, så de kunne holde øje med, om arbejdet skred frem.

Og Donald Trump så op til sin far, som han på mange måder lignede.

Faderen delte folk op i vindere og tabere, og han mente, at nogle folk var født til at vinde. En af dem var Donald.

- Min far forventede, at jeg blev enormt succesfuld, har han efterfølgende udtalt.

Donald Trump var dog ingen nem dreng at have med at gøre. Han havde et voldsomt temperament, og forældrene havde svært ved at styre deres knægt.

Derfor besluttede de sig for at sende ham på den benhårde drengekostskole New York Military Academy.

Donald Trump var fyldt 13 år, og hans behagelige liv i familiepalæet blev nu udskiftet med en hverdag med disciplin, skoleuniformer og et militærisk hierarki.

Men i modsætning til mange af de nye klassekammerater kunne Donald Trump lide det hårde miljø, hvor vinderne blev belønnet med priser og medaljer.

Her skulle drengene lære at være stolte af sig selv. Og det var Donald Trump i den grad, fortæller krigsveteranen Theodore Dobias, som var en af lærerne på skolen.

- Han mente, at han var den bedste, udtaler han i bogen ’The Truth About Trump’.

I 1964 begyndte Donald Trump at studere økonomi på den eksklusive Wharton School of Business.

Han begyndte samtidig at arbejde i sin fars byggefirma, der ejede mere end 14.000 lejligheder, og det var her, han for alvor fik øjnene op for den branche, som efterfølgende skulle gøre ham verdensberømt.

Firmaet specialiserede sig i at bygge udlejningslejligheder til den voksende middelklasse, og det var i de år, Donald Trump for første gang begyndte at tjene sine egne penge.

Samtidig kom han i high society-kirken Marble Collegiate Church i New York, hvor præsten prædikede, at succesfulde mennesker var Guds bedste børn.

I 1971 overtog Donald Trump styringen over familievirksomheden, og han havde endnu større ambitioner, end faderen havde haft.

Han ville slå igennem på Manhattan, hvor skyskraberne stod side om side. Skylinen skulle ændres, og Trump-navnet skulle blev kendt i hele millionbyen.

Donald Trump knoklede benhårdt. Han var fræk og verbalt slagfærdig, og han kæmpede for kontrakterne.

I 1978 fik han endelig til opgave at bygge et nyt hotel midt på Manhattan. Drømmen var gået i opfyldelse, og han blev i de efterfølgende år kendt som en af de mest driftige og dristige byggematadorer i byen.

Op igennem 1970‘erne havde han levet livet som eftertragtet, men også højrøstet ungkarl, og han havde mænget sig med de glamourøse og succesfulde newyorkere til de vilde weekendfester på Manhattan.

Selvom han havde giftet sig med den tjekkiskfødte model Ivana, hang playboy-imaget ved, og det gjorde han intet for at ryste af sig.

Donald Trumps image var dog ikke helt pletfrit.

I 1973 var han og faderen blevet sagsøgt for at diskriminere afroamerikanere, der ville leje sig ind i deres bygninger. Anklagen lød, at de blev afvist på grund af deres hudfarve.

Selvom Trump-familien indgik forlig i sagen, afviste de gang på gang, at de havde gjort noget galt. De mente derimod, at det var dem, som var blevet hængt ud, og det blev Donald Trump ved med at sige, når folk spurgte.

Donald Trump ville ikke erkende, at han havde tabt. Han slog bare igen. Og for Donald Trump har det bedste forsvar altid været et hårdt modangreb.

- 1980’erne blev på mange måder Donald Trumps guldårti. Pengene væltede ind på bankbogen, og højhusene blev ved med at skyde op. Da magasinet Forbes i 1982 offentliggjorde sin første liste over de 400 rigeste personer i USA, var Donald med på den med en formue på 100 millioner dollars.

- Mit mål er ikke at tjene enorme mængder penge. Mit mål er at nyde mit liv. Og hvis de to ting følges ad, så er det kun fantastisk, udtalte han i et interview.

Trump-navnet blev landskendt, og både den kulørte og den seriøse presse elskede at portrættere rigmanden. Og Donald Trump udtalte sig gerne, når han blev ringet op af journalister.

Ikke mindst om politik.

Oprah Winfrey kiggede spørgende på Donald Trump, som befandt sig midt på scenen, omkranset af gæsterne i studiet og de hundredtusindvis af amerikanere, der fulgte ved tv-skærmene.

Året var 1988, og den amerikanske talkshowvært havde inviteret rigmanden i studiet til en snak om politik og præsidentdrømme.

Kunne han egentlig finde på at stille op, ville hun vide.

- Nok ikke, svarede Donald Trump prompte.

- Men jeg er træt af at se mit land blive ødelagt, understregede han.

Donald Trump var dengang - som nu - træt af at se, hvordan andre lande kunne sælge billigt producerede varer på det amerikanske marked til en pris, som USA’s egne virksomheder ikke kunne matche.

Og han var samtidig træt af, at USA’s Nato-allierede ikke betalte nok for at blive beskyttet af supermagten.

- Hvis du valgte at stille op til præsidentvalget, tror du så, du ville kunne vinde?, spurgte Oprah Winfrey.

- Det ved jeg ikke, men det tror jeg. Jeg ville ikke gøre det for at tabe. Jeg har aldrig gjort noget i mit liv for at tabe, lød svaret.

I begyndelsen af 1990‘erne begyndte tingene dog at skride for Donald Trump. Både personligt og professionelt. Han blev skilt fra sin kone, og hans forretningsimperium var i krise.

Det nye milliarddyre Taj Mahal-kasino, som han havde bygget i Atlantic City, kørte dårligt og var forgældet, og pludselig begyndte historierne at sprede sig om, at han var dybt belånt og slet ikke var så rig, som han gav sig ud for at være.

De optimistiske 1980‘ere var blevet erstattet med et mere slukøret årti, hvor folk brugte færre penge, og hvor ejendomspriserne var begyndt at falde. Det ramte Donald Trump hårdt, og pengene begyndte at fosse ud af kassen.

Bankerne holdt dog hånden under ham, men hans succesimage havde lidt et alvorligt knæk, og amerikanerne nød at sparke til den storskrydende byggematador, som få år forinden havde levet, som om han ejede hele verden.

Donald Trump var dog ingen taber, selvom kritikken gik ham på, og han havde stadigvæk sit kendte efternavn, selvom det havde fået nogle gevaldige ridser i lakken.

- God PR er selvfølgelig at foretrække. Men dårlig PR er nogle gange bedre end slet ingen, som han udtrykte det i sin bog 'The art of the deal'.

Donald Trump var i den grad en dygtig sælger, og nu begyndte han at sælge sit eget efternavn.

Højhuse rundt om i verden, som han hverken ejede eller havde bygget, blev plastret til med Trump-navnet. Han medvirkede i reklamer for Pizza Hut og McDonald's, og han kastede sig over professionel wrestling og skønhedskonkurrencer.

I 2004 blev han vært i det nye realityshow 'The Apprentice', som på dansk blev døbt 'Hyret eller fyret'.

I 14 sæsoner kæmpede både ukendte og kendte amerikanere om at blive forretningsmandens nye højre hånd, og programmet blev en kæmpe succes, som millioner af amerikanere fulgte med i uge efter uge.

Donald Trump var igen blevet en succes, som hele USA var på efternavn med. Han var samtidig blevet en mand, som eliten mængede sig med.

Heriblandt Bill og Hillary Clinton, der var æresgæster, da han blev gift med sin tredje kone, den slovenskfødte Melania, i 2006.

Han støttede efterfølgende Clinton-familiens fond med 650.000 kroner.

Foyeren i 'Trump Plaza' var tætpakket, da Donald Trump sammen med konen, Melania, tog turen ned ad den guldbelagte rulletrappe.

Det lange, røde slips sad sirligt lige, og fans hujede, når han vinkede eller gav dem sin opadvendte tommelfinger.

Det var den 16. juni 2015, og efter længere tids og rygter var dagen kommet, hvor den verdensberømte rigmand skulle annoncere sit præsidentkandidatur for Det Republikanske Parti.

Han var vendt tilbage til partiet efter at have støttet det lille parti Reformpartiet og derefter Demokraterne.

Ved det foregående præsidentvalg havde han både støttet republikanske og demokratiske politikere med penge, og han havde offentlig bakket op om den republikanske præsidentkandidat, Mitt Romney.

Men nu var det hans tur, og under parolen "Gør USA storslået igen” blev amerikanerne officielt introduceret til politikeren Donald Trump.

Men hans tale var langt fra konventionel. Fra talerstolen midt i marmorfoyeren indledte han et frontalangreb på de mexicanere, der flytter til USA.

- De tager stoffer og kriminalitet med sig, de er voldtægtsmænd, og nogle - går jeg ud fra - er gode mennesker, sagde han.

Det var blot den første af en lang række kontroversielle udtalelser, Donald Trump kom med under primærvalget, hvor Republikanerne skulle finde deres præsidentkandidat.

Der blev skudt mod muslimerne, kineserne, tidligere republikanske koryfæer og ikke mindst kvinderne, som han har kaldt alt fra “fede grise” og “tæver” til “afskyelige dyr”.

De udtalelser valgte tv-værten Megyn Kelly at konfrontere Donald Trump med under en tv-debat. Han svarede igen med at insinuere, at hun måtte have haft menstruation under debatten, siden hun havde været så hård mod ham.

Der var ingen politiske iagttager, der for alvor troede, at Donald Trump ville klare sig igennem primærvalget, og han blev set som et kuriøst, men useriøst indslag i valgkampen.

Netavisen Huffington Post placerede alle nyhederne om byggematadoren under kategorien 'underholdning' og ikke 'politik'.

Det var sådan, de så hans præsidentambitioner. Som endnu et kapitel i den årtier lange saga om den forfængelige kendismilliardær fra New York City, som altid har hungret efter penge, berømmelse og magt.

Men alle tog som bekendt fejl.

Én efter én blev hans modkandidater udmanøvreret af Donald Trump, og Huffington Post flyttede artiklerne tilbage under 'politik'.

- Nu var det ikke sjovt længere, skrev de.

Selvom den republikanske partitop rystede på hovedet over manden, der blev kaldt alt fra racist og kvindehader til rablende skør og en trussel for verdensfreden, jublede mange republikanske vælger over ham.

Rigmanden, som ifølge Forbes seneste opgørelse er god for 3,7 milliarder dollars, var nemlig alt andet end en konventionel præsidentkandidat, som kunne holde sig til de indstuderede budskaber, og det elskede de.

Han blev gang på gang beskyldt for at lyve og benægte kendsgerningerne eller tidligere udtalelser, han var kommet med. Men Donald Trump var ligeglad.

Og da han tog imod republikanernes nominering af ham som deres præsidentkandidat ved partiets konvent i juli i år, blev folk ved med at spørge sig selv:

Bliver denne mand USA’s næste præsident?

Hvis Donald Trump vinder præsidentvalget, vil han blive den første præsident siden Dwight D. Eisenhower, der indtager embedet uden at have haft nogen som helst politisk erfaring først.

Godt 59 procent af amerikanerne har et dårligt indtryk af ham, viser flere meningsmålinger. Men det er kun lidt flere end dem, der har et negativt syn på hans modkandidat, Hillary Clinton.

Og mange amerikanere vil hellere have en uprøvet politiker som præsident end en, der er symbol på det politiske spil, de er så trætte af.

Han har ikke holdt igen med de kontroversielle udtalelser i valgkampens slutspurt.

Og selvom flere og flere prominente republikanere er begyndt at vende ham ryggen - ikke mindst efter en gammel lydoptagelse, hvor han kommer med stærkt nedsættende og sexistiske kommentarer om kvinder er blevet offentliggjort - så er mange loyale Trump-støttere fortsat med ham.

De elsker også personligheden Donald Trump, der altid fremstiller sig selv som en vinder, selvom eliten kan have et andet syn på ham.

Og trods kritikken og den faldende støtte i meningsmålingerne har hovedpersonen selv ingen planer om at forlade valgkampen.

- Jeg har en enorm vælgeropbakning, udtalte han, efter lydoptagelsen var blevet lækket, til Washington Post.

Donald Trump gør nemlig aldrig noget for at tabe.

- Alle kritikere, alle der har nedrakket ham, skal bukke sig for præsident Trump. Det gælder for alle, der har tvivlet på ham, været uenige med ham eller udfordret ham, fortæller Omarosa Manigault, som var med i første sæson af 'The Apprenice', og som nu arbejder for Trumps præsidentkampagne, i dokumentaren 'The Choice 2016'.

- Hans ultimative hævn vil nemlig være at blive den mest magtfulde person i verden.

Opdateret 20. januar 2017:

Trump endte med at vinde valget den 8. november.

Som resultaterne løb ind natten igennem, stod det stadig mere klart, at det oven i købet ville blive med en overbevisende sejr, at Trump nu ville indtage Det Hvide Hus.

Flere af de såkaldte svingstater gik til Trump, der endte med at vinde 290 valgmænd mod Hillary Clintons 228.

Den 20. januar indsættes Trump officielt som USA's 45. præsident.