<div class="hero-header-text">Krigsspil for millioner</div>

<div class="hero-subheader-text">DR kan afsløre, at dansk firma ifølge flere kilder var vigtig brik i sag om leverancer af brændstof til russiske kampfly i Syrien. </div>

Krigsspil for millioner

DR kan afsløre, at dansk firma ifølge flere kilder var vigtig brik i sag om leverancer af brændstof til russiske kampfly i Syrien.

Scroll for at læse

En dansk virksomhed fra Middelfart har spillet en vigtig rolle i en sag om ulovlige leverancer af mindst 30.000 ton jetbrændstof til borgerkrigen i Syrien.

Det kan DR afsløre på baggrund af amerikanske retsdokumenter, centrale kilder og fortrolige oplysninger hos danske myndigheder.

Virksomheden hedder Dan-Bunkering og er en del af koncernen United Shipping & Trading Company, der er Danmarks 11. største virksomhed målt på omsætning.

Torben Østergaard-Nielsen ejer United Shipping & Trading Company, der har hovedsæde i Middelfart og blandt andet tjener penge på at levere brændstof til skibe i hele verden.

Dan-Bunkering har ifølge sagens oplysninger skaffet jetbrændstof til et russisk firma, som ifølge russiske myndigheder har forsynet Ruslands kampfly i Syrien. Kampfly, der gennem flere år har fløjet bombetogter til støtte for den syriske præsident Bashar al-Assad.

Handler med jetbrændstof til anvendelse i Syrien er ulovlige for europæiske virksomheder. EU’s regeringschefer vedtog nemlig i 2014 sanktioner, der forbød at sælge, levere eller overføre jetbrændstof til brug i Syrien. Sanktioner, der blev indført for at forhindre Bashar al-Assads angreb på civilbefolkningen i Syrien.

Dan-Bunkering er hverken sigtet eller tiltalt i USA eller i Danmark. Og i en mail til DR den 1. april skriver virksomheden, at "Dan-Bunkering ikke (er) genstand for juridiske undersøgelser hverken i Danmark eller i andre lande." Dan-Bunkering afviser, at firmaet har handlet i strid med EU’s regler, men Dan-Bunkering har ikke svaret DR på, om virksomheden har været involveret i leverancer af jetbrændstof, der er endt i Syrien.

DR har vist de amerikanske retsdokumenter og andet materiale i sagen til Flemming Splidsboel Hansen, der er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), og Thomas Elholm, der er professor i strafferet ved Københavns Universitet.

Thomas Elholm understreger, at det er op til domstolene at afgøre, om der er sket noget strafbart i den konkrete sag. Men ud fra materialet vurderer de to eksperter, at Dan-Bunkering har forbrudt sig mod EU’s sanktioner.

– Ud fra det materiale, som jeg har set, ser det helt klart ud til, at virksomheden har forbrudt sig mod det forbud, som eksisterer, siger Flemming Splidsboel Hansen.

Hvordan er leverancerne så foregået? Leverancerne af jetbrændstof er beskrevet i et amerikansk anklageskrift og andre retsdokumenter, som DR har gennemgået. Dan-Bunkering er som virksomhed anonymiseret i retsdokumenterne. Men DR har gennem centrale kilder og fortrolige oplysninger hos danske myndigheder været i stand til at bekræfte virksomhedens identitet og en række oplysninger om Dan-Bunkerings rolle i sagen.

Samlet set viser oplysningerne blandt andet, at Dan-Bunkering har været involveret i mindst seks leverancer af jetbrændstof til Syrien fra januar 2016 til maj 2017, og at firmaet har handlet jetbrændstof for mindst 104 millioner kroner.

Dan-Bunkering har ifølge eksperter brudt EU-forbud i sag om jetbrændstof til russiske kampfly i Syrien, der støtter Syriens præsident Bashar al-Assad. Samtidig støtter Dan-Bunkerings ejerselskab en tandlægeklinik i en flygtningelejr for blandt andet syriske flygtninge i Grækenland.

Flere gange har Dan-Bunkering ifølge retsdokumenterne fået betaling for overførsler af jetbrændstof fra olietankere til russiske tankskibe.

Ifølge skibsdata, som DR har indsamlet, er overførslerne foregået på åbent hav i Middelhavet.

             

Derefter har de russiske tankskibe ifølge de amerikanske retsdokumenter sejlet jetbrændstoffet fra Middelhavet til en havn i Syrien, kontrolleret af præsident Bashar al-Assad.

             

Fra havnen med navnet Port Banias er der kun 30 kilometer til Ruslands luftbase i Syrien.

For at forstå præcist, hvilken betydning jetbrændstoffet kan have haft, er det nødvendigt at skrue tiden tilbage.

Borgerkrigen i Syrien begyndte i 2011, og i efteråret 2015 gik Rusland på ordre fra den russiske præsident Vladimir Putin ind i krigen for at hjælpe Syriens præsident Bashar al-Assad.

På det tidspunkt var præsident Assad presset på alle fronter i Syrien. Oprørere havde fået kontrol med stadig større dele af landet, og den syriske præsident var ved at tabe borgerkrigen. Indtil russiske kampfly kom ham til undsætning.

"Syrien er en allieret, og vi er indstillet på at hjælpe med terrorbekæmpelse og bidrage til den politiske proces," sagde Ruslands præsident Putin i oktober 2015.

Hvornår blev Dan-Bunkering så involveret? Ifølge retsdokumenterne spillede det danske firma en rolle i leverancer af jetbrændstof få måneder efter russernes ankomst til Syrien. Og leverancerne tog til i efteråret 2016.

På den måde er man helt bogstaveligt med til fylde brændstof på den konflikt, som raser dernede. Man bidrager til, at det russiske luftvåben kan fortsætte nogle af sine operationer.
Flemming Splidsboel Hansen, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier.

De 30.000 ton jetbrændstof, som Dan-Bunkering ifølge DR’s oplysninger i sagen har været involveret i at levere, har givet russerne mulighed for at flyve omkring 6.000 bombetogter, vurderer militæranalytiker Mikkel Storm Jensen.

– 6.000 missioner er mange missioner. Det er krigsmateriel, der er kommet ind og har støttet et væsentligt element i Assads generobring af Syrien i en periode, hvor han var ved at tabe krigen. De russiske fly gjorde, at Assad holdt op med at tabe og begyndte at vinde, siger han.

Dette billede er taget i kølvandet på det, der ifølge flere nyhedsmedier er et russisk luftangreb i Aleppo den 20. november 2016. Angrebet dræbte angiveligt både børn og voksne. Rusland siger selv, at de kun rammer terrorister. Foto: Aleppo Media Center.

Leverancerne af jetbrændstof skete samtidig med, at krigshandlingerne i Syrien tog til med daglige bombardementer fra russiske og syriske kampfly. Bombardementer, der ifølge en FN-rapport gik bevidst efter at ramme skoler, hospitaler og markeder.

Verdens ledere beskyldte Rusland for at have blod på hænderne og for at ramme civile i Syrien. Selv sagde Rusland, at de kun ramte terrorister.

Ved en pressekonference den 16. december 2016 talte Barack Obama om angreb mod civile i Aleppo, støttet eller udført af Syrien, Iran og Rusland. “De står bag blodsudgydelserne og grusomhederne,” sagde han blandt andet.

Kunne Dan-Bunkering vide, at jetbrændstoffet skulle bruges af russiske kampfly i Syrien?

En central oplysning omkring leverancerne af jetbrændstof burde have fået alarmklokkerne til at ringe hos Dan-Bunkering, vurderer de to eksperter Flemming Splidsboel Hansen og Thomas Elholm.

Dan-Bunkering modtog nemlig, ifølge de amerikanske retsdokumenter, i september 2016 en mail, hvor det russiske firma præsenterede sig som ”officiel repræsentant for den russiske flåde.”

Flåden er en del af russisk militær, som på det tidspunkt udførte daglige luftangreb i Syrien.

Både Thomas Elholm og Flemming Splidsboel Hansen hæfter sig ved, at overførslerne til de russiske tankskibe i Middelhavet altså blev betalt af et firma, der repræsenterer russisk militær.

– Det er et konkret element, som peger i retning af, at man i hvert fald som udgangspunkt burde have været klar over, at jetbrændstoffet kunne gå til Syrien. Men som måske også kan trække i retning af, at man siger, at det ligefrem er forsætligt, vurderer professor i strafferet Thomas Elholm.

– Mailen fra det russiske firma peger i retning af, at Dan-Bunkering måske har været vidende om, at man har leveret til krigshandlingerne i Syrien, siger Flemming Splidsboel Hansen. Han vurderer også, at mailens indhold bestyrker mistanken om, at Dan-Bunkering har overtrådt EU’s forbud.

Jeg vil umiddelbart vurdere, at det er vanskeligt at gemme sig bag, at man ikke vidste det.
Flemming Splidsboel Hansen, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier

Overtrædelse af EU’s sanktioner kan efter dansk lov straffes med bøde eller fængsel i op til fire måneder eller under særligt skærpende omstændigheder med fængsel i op til fire år.

Hverken Dan-Bunkering eller ejeren Torben Østergaard-Nielsen har ønsket at give interview til DR eller kommentere sagens detaljer.

I en mail sendt den 10. april 2019 til DR afviser virksomhedens advokat Peter Appel fra firmaet Gorissen Federspiel, at Dan-Bunkering har handlet i strid med EU’s regler. Han skriver, at Dan-Bunkering aldrig har leveret jetbrændstof til Syrien eller til en kunde, der er omfattet af EU’s sanktionsregler:

”Det kan således oplyses,
- at Dan-Bunkering aldrig har leveret brændstof til Syrien.
- at Dan-Bunkering ikke har handlet i strid med EU-reglerne.
- at Dan-Bunkering ikke har leveret brændstof til en kunde, der er omfattet af EU’s sanktionsregler."

Dan-Bunkering har trods gentagne forespørgsler gennem flere uger ikke svaret på DR’s spørgsmål om, hvorvidt virksomheden har været involveret i leverancer af jetbrændstof, der er anvendt i Syrien og fragtet til landet via overførsler til russiske tankskibe.

Credit


Skrevet af: Mathias Friis, Line Gertsen, Astrid Fischer og Annegerd Lerche Kristiansen


Design og grafik: Morten Fogde Christensen, Louise Huus Kjeldgaard og Emil Thorbjörnsson


Foto: Scanpix


Redaktør for Undersøgende Indhold: Sabine Matz


Redaktør for Digitale Fortællinger: Kim Schou


Udgivet: 28/4 2019

Sådan gjorde vi

Dan-Bunkerings rolle i leverancer af jetbrændstof til Syrien er kortlagt ved at sammenstille beskrivelser fra amerikanske retsdokumenter med fortrolige oplysninger hos danske myndigheder. De amerikanske retsdokumenter omhandler overtrædelse af USA's økonomiske sanktioner mod Syrien.

Som led i vores research har vi indsamlet oplysninger fra erhvervsregistre i flere forskellige lande, indhentet lokationsdata for skibe og fået dataudtræk fra europæiske havneregistre.

Vi har også søgt aktindsigt hos både danske og udenlandske myndigheder og brugt blandt andet satellitbilleder, oplysninger fra sociale medier og videomateriale fra Syrien til vores kortlægning.

Endelig bygger historien på offentligt tilgængelige rapporter og nyhedsartikler, danske og udenlandske eksperters vurdering af oplysningerne samt en række anonyme kilder, herunder flere af hinanden uafhængige myndighedskilder.