Der var stor jubel på rumbasen i Texas, da SpaceX' 120 meter høje rumraket 'Starship' i går løftede sig fra affyringsrampen og fløj afsted mod det uendelige univers.
Raketten nåede dog kun at tilbringe godt to minutter i luften, før en række motorer satte ud, og et automatisk system fik den ubemandede raket til at selvdestruere.
Men det fik dem ikke til at tage armene ned hos i Texas.
- Formålet med Starship-raketten var i det her tilfælde, at den skulle komme op over sin opsendelsesplatform, så det er faktisk en succes, selvom det ikke virker sådan, siger Christina Toldbo, der er astrofysiker og ph.d.-studerende ved DTU Space.
Michael Linden-Vørnle, der er astrofysiker og chefkonsulent ved DTU Space, fortæller også, at formålet med opsendelsen var at "prøve at sende raketten op og se, hvad der skete".
- Vi har lært meget frem mod den næste opsending om nogle få måneder, skrev SpaceX-ejeren Elon Musk på Twitter efter opsendelsen.
To forskellige filosofier
Elon Musk og SpaceX er ikke kendt for at vælge de billige løsninger, men alligevel kan det virke som spild af ressourcer at sende en raket afsted, hvor det eneste succeskriterium er, at den løfter sig fra affyringsrampen.
Men den tilgang er faktisk nøglen til SpaceX' succes, siger Michael Linden-Vørnle.
- I stedet for at man er så forbandet fokuseret på, at man ikke må begå fejl, så har SpaceX den tilgang, at det er et eksperiment, der kan have forskellige udfald. Så lærer de noget af det, og gør det bedre næste gang.
Det er ifølge astrofysikeren en af grundene til, at SpaceX har formået at udvikle sig lynhurtigt.
- Der er en større risikovillighed i forhold til at teste og bruge ressourcer. De har en helt anden filosofi og tilgang, som gør, at de kan komme længere og hurtigere, siger han.
Her kan du se raketten eksplodere:
Men er det ikke muligt at teste noget mere, inden man sender en så stor raket afsted, for at mindske risikoen for at den eksploderer?
- Man tester selvfølgelig en masse dele af systemet inden, men det samlede system kan man kun teste på én måde, og det er ved at gennemføre en opsendelse, siger Michael Linden-Vørnle.
Ifølge Christina Toldbo kan det på den lange bane også være billigere at teste raketter hurtigere, på trods af risikoen for at flere eksploderer.
- Det koster også utroligt meget at bruge ti år på at udvikle en raket og teste den så grundigt, som det bliver gjort, når det er Nasa eller Esa, siger hun.
Nasa er den amerikanske rumfartsadministration, og Esa er den europæiske.
'En revolution for rumfarten'
Hos SpaceX kan de bygge en 120 meter høj raket som Starship på blot en måned, hvilket er "helt absurd hurtigt", fortæller Christina Toldbo.
- De har en udviklingstid, der er så hurtig i forhold til, hvordan man traditionelt har gjort tingene, og for dem er en eksploderet raket ikke så slem, som det ville være for os andre, siger hun.
SpaceX' vision er at gøre rumfart langt billigere og mere bæredygtigt, fortæller Michael Linden-Vørnle.
Derfor er Starship et 100 procent genanvendeligt rumfartsystem, hvor det er planen, at hele raketten og rumskibet skal kunne genanvendes.
- Det er en kæmpemæssig revolution for rumfarten, vi kigger på, siger han.
Elon Musks planer er, at Starship skal kunne bruges til at sende satellitter afsted og på sigt skal det også kunne bruges til at sende mennesker til både månen og Mars.
Ifølge Christine Toldbo viste torsdagens opsendelse, at Elon Musk er "tættere en nogensinde" på at realisere sin drøm.
- Jeg er sikker på, at vi vil se et par raketter mere eksplodere, og så får vi nok en succes på et tidspunkt, siger hun.
Hvis du er blevet nysgerrig på livet på Mars, kan du høre mere i podcasten 'Generation Mars' i DR LYD.