Engang i 1950erne stod en af de hurtigste computere i verden i en villa i Valby. Den var et monster af en computer på 3,5 tons.
- Da de byggede den, havde den en hukommelse på 5 kb (0,005 megabyte red.), og det svarer til, at den er mindst 1,6 millioner gange mindre end de mobiltelefoner, som vi bruger i dag, siger Jesper Buris Larsen, der er direktør på Teknisk Museum.
Computeren hed DASK og var Danmarks første computer. Det sprælske navn var en forkortelse for det mere jordnære og tørre Dansk Aritmetisk Sekvens-Kalkulator.
Det var dengang, som man siger. I dag bliver det gamle kraftværk af en computer 60 år gammel.
Og på de seks årtier, er der som bekendt sket meget med computere.
Danmark i verdenseliten
- Computeren var en milepæl og en grundsten i dansk programmering og datalogi. Den viden og erfaring, som man fik af at bygge den, gjorde, at Danmark i slutningen af 1950erne var i verdenseliten, siger Jesper Buris Larsen.
Det tog tre år at bygge maskinen, og den kostede 900.000 kroner. De penge kom via forsvaret og var en del af den amerikanske Marshall-hjælp, som Danmark modtog efter Anden Verdenskrig.
Arbejdet med at bygge den begyndte i 1955. Mange af komponenterne blev bygget i hånden, og ingeniørernes hustruer hjalp også til med at håndsy computerens hukommelse - såkaldte ferritkerner.
DASK havde en harddisk, som var en magnetisk tromle med en lagringskapacitet på 40 Kilobyte. Det svarer til en 25. del af en megabyte. I dag fylder en gennemsnitlig mp3-sang hurtigt over 10 megabytes og vores mobiltelefoner kan lagre mange millioner gange DASKs kapacitet.
Tonstung computer
Computeren vejede imponerende 3,5 ton da den stod færdig i 1958. Den blev bygget i en villa i Valby hos Regnecentralen, der var Danmarks første IT-virksomhed og et forskningsinstitut oprettet under Akademiet for de Tekniske Videnskaber.
Dengang kom alle de store danske virksomheder ud til Valby for at få lavet beregninger på computeren. Det var for eksempel Danfoss, Haldor Topsøe, Rambøll, FLSmidt og så også det danske forsvar.
Kunderne kørte ud til Valby, og så fortalte de, hvad de skulle have beregnet. Her sad der så nogle fra Regnecentralen og lagde oplysningerne ind på hulkort, som de fodrede maskinen med. Og vupti gik de 2.200 såkaldte radiorør i gang med beregningen.
"Den er dum"
DASK var hurtig for sin samtid. Men det var bestemt ikke nogen “hjerne”, som lederen af Regnecentralen fortalte til DR i 1960.
- Hjerne og hjerne. Der er sandelig ikke knyttet noget hjernebegreb til denne elektroniske cifferregnemaskine, fortalte Regnecentralens direktør, Niels Ivar Bech, dengang til Statsradiofonien.
- Den er ikke i stand til på nogen måde at gøre noget selv. Den skal have besked om den mindste detalje, den skal udføre om regnearbejdet. Den er dum, fastslog Niels Ivar Bech.
Men den hurtige maskine var fremtiden, mente man. Selvom man var nok lidt for optimistiske med, hvor lang tid den kunne bruges.
- Man mente, at man havde dækket hele Danmarks behov for regnekraft i flere årtier frem. Men så gik udviklingen jo den vej, som vi allesammen kender, siger Jesper Buris Larsen.
DASK gik på pension i 1966 og blev flyttet ud på Teknisk Museum, hvor den stadig står i dag.