I sidste uge kunne TDC officielt trykke på tænd-knappen for den nye generation af mobile netværk - også kaldet 5G.
De nye sendemaster kan nu - i hvert fald i Danmarks tre største byer - levere internet, der er så hurtigt, at du kan downloade en Netflix-film på et par sekunder.
Og det er ikke den eneste forbedring.
5G har nemlig også en meget lavere forsinkelse på internetforbindelsen.
Når din telefon sender en anmodning til en server om eksempelvis at se et bestemt website, går der med 4G i gennemsnit 50 millisekunder, før svaret kommer tilbage.
Med 5G er den forsinkelse barberet ned til ét millisekund.
Men selvom vi kun lige har tændt for 5G, arbejder forskere i Danmark og andre steder i verden nu allerede på den næste generation - nemlig 6G.
- Det lyder underligt, at vi lige har tændt for 5G, og så er vi allerede startet op på 6G. Men det skyldes, at fra man starter forskningen, går der typisk otte-ti år, før en ny generation er klar.
Det siger Preben E. Mogensen, der er professor på Aalborg Universitet og er med til at udvikle 6G-teknologien.
- Og med den hastighed, som vi regner med, at den teknologiske udvikling vil foregå i, skal vi i gang med det samme, hvis internettet skal kunne følge med kravet fra vores devices.
Det gælder blandt andet i forhold til fremtidens selvkørende biler. Her kan selv en lille forsinkelse have konsekvenser, når en bil bremser pludseligt op og skal sende et signal til bagvedkørende.
På 100 år er trådløs kommunikation bare vokset og vokset
Den første form for trådløs elektroniske kommunikation blev allerede opfundet i slutningen af 1800-tallet.
Her lykkedes det italieneren Guglielmo Marconi at opfinde en telegraf, der kunne sende og modtage beskeder trådløst.
Før havde man været afhængig af lange kabler mellem alle telegrafstationer.
Siden den opfindelse har udviklingen i trådløs kommunikation taget fart, fortæller Preben E. Mogensen.
- Vi ved, at udviklingen i, hvor meget data vi sender, er steget mellem 25 og 40 procent om året gennem et århundrede. Og i de senere år, fordi vi har haft så stor en udvikling i computerkraft, er det gået endnu hurtigere. Vi har set vækstrater, hvor datatrafikken er steget med over 100 procent på et år, siger han.
Telegrafen blev med årene erstattet af telexen, og i 80’erne kom så faxen og skubbede telexen ud.
Med internettet og emails døde faxmaskinens popularitet lige så stille.
I dag foregår en stor del af vores kommunikation via af vores smartphone.
Og med hvert teknologisk fremskridt er mængden af data, som sender frem og tilbage bare steget og steget. Og jo mere data, desto bedre netværk har vi brug for.
Og den udvikling ser ikke ud til at stoppe lige foreløbig, vurderer Preben E. Mogensen.
Fremtidens gadgets kræver ekstremt hurtigt internet
Det kan måske være svært at forstå, hvorfor vi har brug for hurtigere internet, end det 5G kan levere, hvor en hel film i høj kvalitet kan hentes ned på få sekunder.
Men fremtidens teknologier vil kræve meget større mængder data overført, fortæller Preben E. Mogensen som forudsiger at hologrammer og virtual reality bliver en stor del af vores dataforbrug i fremtiden.
- Når vi i dag streamer en film på Netflix, bliver den sendt i små bidder, så det ikke kræver så meget af internetforbindelsen. Og det gør ikke noget, for det lægger vi ikke mærke til. Netflix loader bare lidt i starte, og så er vi klar. Imens downloader den resten af filmen i baggrunden, siger han og fortsætter:
- Men når vi går fra streaming og til at få præsenteret store mængder data i realtid, skal vi kunne overføre meget mere data på én gang, siger han.
Noget af det, som vil blive stort i midten af det her årti, er ‘augmented reality’ (AR), vurderer Preben E. Mogensen.
Det er en teknologi hvor der lægges lag af information henover virkeligheden.
Og det kommer til at ske i vores briller, tror han.
Her er det nødvendigt, at dataen når frem med det samme, og ikke står og downloader lidt ad gangen, som når vi streamer en film på Netflix.
- I løbet af de næste fem år, bliver AR-briller en type gadget, som det bliver normalt at gå med. Briller, som viser dig information om de ting eller de mennesker, du kigger på. Og det skal gå lynhurtigt - lige så hurtigt, som vi bevæger vores blik. Ellers vil det ikke føles smart, siger han.
Dit eget “kropsnetværk”
Preben E. Mogensen og andre forskere, der udvikler fremtidens netværk, regner også med, at vi kommer til at bære mange flere devices på os i fremtiden. Devices, der alle har brug for en opkobling til internettet.
Derfor arbejder de med, at det med 6G bliver normalt at have såkaldte “subnetværk”. Det er et lokalt netværk, der alle de devices du har i og omkring din krop.
- Vi regner med, at det bliver almindeligt, at du har dit eget lokale netværk på din krop i fremtiden. Dit ur, dine briller, din telefon, høretelefoner og måske endda indopererede devices som en peacemaker vil være koblet på nettet, siger han og fortsætter:
- Men i stedet for, at alle devices skal sende og modtage, vil det måske være din smartphone, der modtager nettet og fordeler det til dine forskellige devices. Så vil de andre devices nemlig kunne holde batteri meget længere.
Computerkraften ligger i skyen
En anden udvikling, som kræver rigtig meget af internetforbindelsen, er teknologi, hvor computerkraften ikke sidder i dit ur, dine briller eller telefon, men i stedet på en server et helt andet sted.
Google Stadia er et eksempel på sådan en teknologi.
Stadia er en online gamingservice, hvor det ikke er nødvendigt at have en kraftig computer eller den nyeste konsol for at spille de nyeste spil.
For at spille de fleste nye computerspil i dag, kræver det normalvis, at du har et stort grafikkort, mange ram og en hurtig processor derhjemme.
Men Google Stadia flytter de beregninger fra din computer og til deres servere. OG Preben E. Mogensen regner med, at den slags bliver meget mere normalt i fremtiden.
- Hvis der ikke skal sidde særligt meget computerkraft i de devices, vi har på kroppen, vil de kunne være endnu mindre og holde batteri meget længere. Derfor regner vi med, at 6G-netværket i høj grad kommer til at skulle understøtte ‘Edge cloud computing’, som det her også kaldes, siger han.