'Splashdown!': Fire astronauter er sikkert tilbage fra rummission

Astronauterne landede natten til fredag lokal tid i Den Mexicanske Golf.

Tre Nasa-astronauter og en russisk kosmonaut er sikkert tilbage på Jorden.

Det oplyser rumfartsvirksomheden SpaceX.

De fire astronauter udgjorde det såkaldte Crew 8, som efter syv måneder med videnskabelige eksperimenter og vedligehold på Den Internationale Rumstation (ISS) natten til i går satte kurs mod Jorden.

Klokken 03:30 lokal tid landede rumfartøjet Crew Dragon Endeavour sikkert i havet ud for Floridas kyst.

Ombord var Nasa-astronauterne Matthew Dominick, Michael Barratt og Jeanette Epps samt den russiske kosmonaut Alexander Grebenkin.

Smilene var store i rumkapslen umiddelbart efter landingen i Den Mexicanske Golf. (Foto: © NASA, Ritzau Scanpix)
Klar til rummission - med Andreas Mogensen