Første gang Andreas Mogensen var i rummet, var der tale om et forholdsvis kort visit. Med knap 10 dage på den Internationale Rumstation nåede han lige at få en smagsprøve på livet i vægtløs tilstand.
Denne gang bliver stationen hans hjem.
I hele seks måneder skal Andreas Mogensen tonse rundt om Jorden med knap 28.000 kilometer i timen. Og hvad dælen skal han så lave i så lang tid?
Faktisk er tiden knap, når vi taler rummissioner. Det er nemlig dyrt at have astronauter i rummet, og derfor skal tiden udnyttes så meget som muligt.
- Astronauter kan ikke bare bestemme, hvornår de vil tage en kaffepause. De har et dagsprogram, som de skal følge slavisk, og som er styret fra Jorden, siger Michael Linden-Vørnle, der er astrofysiker ved DTU Space.
Her kan du læse, hvad Andreas Mogensen, som denne gang bliver en slags daglig leder på den Internationale Rumstation, skal lave, mens han er i rummet.
3D-printer og urin-renser
Formålet med at have en station svævende cirka 400 kilometer over Jorden er at kunne forske i alt fra klimaet på Jorden til rummets påvirkning på mennesker.
I forbindelse med Andreas Mogensens mission har Danmark fået 10 forskningsprojekter med i rummet. Danskeren skal blandt andet teste en 3D-printer fra DTU Space, der kan printe metal.
- Han skal printe ting med 3D-printeren, som vi samtidig vil printe nede på Jorden. Vi skal nemlig blive klogere på, om tingene bliver bedre, når de bliver printet i vægtløs tilstand, siger professor på DTU Space John Leif Jørgensen.
Målet er at finde ud af, om printeren kan bruges til at lave billigere og stærkere materialer til blandt andet rummissioner i fremtiden.
Andreas Mogensens skal også prøve kræfter med et vandfilter fra den danske virksomhed Aquaporin. Filteret kan rense astronauternes urin og omdanne det til drikkevand. På den måde undgår man for mange dyre forsendelser med drikkevand til stationen.
Astronauterne på ISS har allerede et system, der kan gøre det samme. Men det er tungt og besværligt, forklarer Jörg Vogel, der er Vice President for Open Innovation hos Aquaporin:
- Hvis vi vil videre til Mars, så skal vandbehandlingssystemet være nemmere, lettere og mindre. Og det er det, vi udvikler.
- Kan vi bevise, at det her fungerer i rummet, så giver det desuden en god indikation for, at systemet også er robust nok i ekstreme situationer på Jorden, hvor rent drikkevand er en mangel, fortsætter Jörg Vogel.
En vandretur ude i rummet
Udover at lave videnskabelige eksperimenter, skal Andreas Mogensen og de andre astronauter også sørge for at vedligeholde deres laboratorie.
For den Internationale Rumstation er 25 år gammel, og det er kun astronauterne ombord, der kan sørge for, den stadig fungerer.
- Der er ting, der skal skiftes ud, vedligeholdes og repareres. Så man kan sige, at jobbet på stationen er en kombination af at være forsker og vicevært, siger Michael Linden-Vørnle.
Opstår der et problem på ydersiden af rumstationen, kan det blive nødvendigt med en såkaldt rumvandring.
Det vil sige, at en astronaut skal iføre sig rumdragt og sikkerhedsudstyr og herefter bevæge sig ud i rummet for at løse problemet.
Det er dog stadig usikkert, om Andreas Mogensen skal på rumvandring under sit ophold. Da opgaven kan være farlig, bliver det kun besluttet, hvis det er yderst nødvendigt. Spørger vi Andreas Mogensen selv, vil det være en drøm, der går i opfyldelse:
- Der er bare noget specielt ved at svæve rundt på ydersiden af rumstationen, vende og dreje sig og kigge ned på Jorden og op på stjernehimlen, siger han i DR-programmet Klar til Rummission.
I videoen ses to NASA-astronauter, som installerede to nye solpaneler i juni 2023.
Chef for rumstationen
Den Internationale Rumstation, ISS, er den første rumstation, der er blevet til via et samarbejde mellem de internationale aktører Rusland, USA, Europa og Japan.
Stationen blev i sin tid lavet med et budskab om fred og samarbejde i rummet på tværs af de forskellige nationaliteter. Andreas Mogensen er stationens kommandør, mens han er ombord. Han skal derfor sørge for, at samarbejdet kører optimalt.
- Han bliver en form for personalechef. Han bestemmer ikke, hvilke eksperimenter, der skal laves, men han skal sørge for, at der ikke opstår problemer i den daglige drift, siger Michael Linden-Vørnle og fortsætter:
- Hvis en af de andre astronauter pludselig bliver lidt umotiveret, så skal Andreas vise støtte og prøve at løse situationen.
Og det er ikke alle og enhver, der får den tjans.
- Man udvælger typisk personer, som har den her meget høje grad af ro og empati, som Andreas Mogensen er kendetegnet ved, siger Michael Linden-Vørnle.
Fri om søndagen
Hver søndag har Andreas Mogensen og de andre astronauter på rumstationen fri. Af gode grunde kan de ikke forlade rumstationen, og derfor skal de få tiden til at gå i et areal, der cirka er på størrelse med en fodboldbane.
Et af de populære steder at besøge, ifølge Michael Linden-Vørnle, er et modul, som hedder Cupola.
- Det er et modul, der har store vinduer vendt ned mod Jorden. Det er et modul, der egentlig er lavet til at styre en stor robotarm. Men når astronauterne har fri, så kan de se Jorden glide forbi, siger han og fortsætter:
- Man taler om, at når først man har været i rummet og set Jorden deroppe fra, så bliver man bogstaveligtalt et andet menneske. Du får simpelthen et andet perspektiv på Jorden, og der er ikke nogen grænser. Så det er et oplagt tidsfordriv.
Derudover bruger astronauterne også tid på at chatte med deres familie på Jorden via en onlineforbindelse.
Du kan følge med i opsendelsen i morgen på DR1 og DRTV fra kl. 06.00. Rejsen tager knap 22 timer i alt, og på DRTV kan du følge det hele minut for minut