Sætter du punktum sidst i dine beskeder? Derfor tror folk, du er sur

Især hos yngre danskere har punktummet fået en ny betydning de senere år.

(Foto: © liselotte sabroe, Scanpix)

De seneste tre-fire år er jeg begyndt at bruge emojis i mine e-mails.

Ikke lange rækker af forskellige emojis, men bare et smilende ansigt hist og her - også i mine mere seriøse arbejdsmails.

Jeg er bange for, at hvis jeg ikke laver en smiley, kan det, jeg skriver, opfattes som hårdt eller decideret surt, selvom det slet ikke er ment sådan.

Med andre ord er jeg begyndt at opfatte punktum i slutningen af et afsnit som en hård opbremsning, der kan virke vred.

Det er jeg ikke alene om.

I sidste uge skrev vært på TV2-programmet ‘Go’ aften Danmark’ Abdel Aziz Mahmoud på Twitter: “Jeg kan forstå på venner, familie og nu også kolleger, at jeg virker sur, hvis jeg på skrift IKKE bruger emojis. Især punktum er et udtryk for utilfredshed. Er det en ting?”

Det affødte en diskussion på det sociale medie, hvor en lang række folk bekræftede ham i, at det bestemt er en tendens.

Ifølge Marianne Rathje, der er seniorforsker ved Dansk Sprognævn, hvor hun forsker i sprogbrug på sociale medier, har punktummet i de senere år også fået en helt ny betydning.

- Jeg har været med til at lave undersøgelser, der viser, at slutpunktummet har fået en ny betydning hos mange - især yngre danskere. De tolker det som om, at man er sur, når man afslutter sin besked med punktum til sidst, siger hun.

Teenagerne vil droppe punktummet

Marianne Rathje hørte først selv om fænomenet med at droppe slutpunktum for et par år siden. Det undrede hende, og hun satte sig derfor for at undersøge, hvad der var op og ned i den nye sproglige tendens.

En af hendes studerende interviewede derfor en række piger i alderen 14-16 år for at høre deres refleksioner om at bruge slutpunktum. De viste pigerne tre sætninger, hvor den eneste forskel var, om de sluttede med et punktum, en emoji eller ingenting.

Pigerne var enige.

- For dem virkede punktummet koldt og kontant. Som om personen, der skrev det, var sur. De ville alle vælge at skrive det uden punktum til sidst, siger Marianne Rathje.

Den tredje mulighed var at sætte en emoji - måske en smiley eller noget andet - men det er heller ikke populært blandt unge.

- Emojis er kiksede, mener nogle unge. Det er noget, deres forældre bruger, og derfor tager de afstand fra det, siger hun.

Punktum er ikke længere neutralt

I mange hundrede år har punktummet været en del af vores danske skriftsprog. Det har stort set haft den samme funktion i alle årene.

Punktum markerer slutningen på en sætning. Ganske neutralt, uden det skal tillægges nogen særlig betydning, forklarer Marianne Rathje.

Derfor er det også overraskende, at tegnet på få år kan ændre betydning, vurderer Eva Skafte Jensen, der er seniorforsker ved Dansk Sprognævn, hvor hun forsker i dansk grammatik og dens udvikling.

- Det er sjældent, at ændringer i sproget sker så hurtigt. De fleste ting foregår langsomt. Vi har set de første spor af det for 10-15 år siden, men det er først i løbet af de seneste fem år, at det virkelig er slået igennem, siger hun.

Eva Skafte Jensen har en fortid som underviser på Roskilde Universitet (RUC). Her underviste hun blandt andet de studerende i at bruge semikolon, og dengang sagde de studerende til hende, at de syntes, at kolon virkede for barskt.

- Måske er det en lille forhistorie til, at punktummet opfattes anderledes i dag. Men hvor ideen om, at punktummet er hårdt og virker vredt, præcis stammer fra, ved vi ikke, siger hun.

Ikke sket så store sproglige ændringer siden ungdomsoprøret

Det danske sprog er hele tiden under udvikling. Ord og ordsprog får nye betydninger. Måden, ord staves på, ændres. Det mest kendte (og fortærskede eksempel) er ordsproget “en bjørnetjeneste”.

Fra at betyde, at du bestemt ikke gjorde nogen en tjeneste, har det ændret betydning til nu at kunne betyde, at du gør nogen en stor tjeneste.

Den slags ændringer er dog småting, sammenlignet med at en helt grundlæggende bestanddel af sproget ændrer betydning. Det sker sjældent, fortæller Eva Skafte Jensen

- Sidst, der skete noget så grundlæggende med sproget, var under ungdomsoprøret. Her gjorde de unge op med brugen af tiltaleformen “De” som en del af oprøret mod de hierarkier, der var i samfundet. I dag er der ingen, der siger “De” til hinanden længere, siger hun.

Hun mener dog ikke, at der i dag ligger nogen ideologisk tanke bag måden, vi er ved at ændre vores brug af punktum.

Elever har i dag svært ved punktummet

Nu tænker du måske: Nogle sætter ikke punktum i slutningen af deres beskeder til hinanden på sociale medier eller sms - og hvad så? De kan vel godt finde ud af det, når de skriver mere “officielt”?

Nej, det er der faktisk en del elever i folkeskolerne og gymnasierne, der har svært ved, fortæller Marianne Rathje.

For et par år siden lavede hun en undersøgelse, hvor hun spurgte 275 folkeskolelærere og 267 gymnasielærere, om de har oplevet flere eller færre problemer med at sætte punktum hos eleverne.

Her svarede 70,5 procent af folkeskolelærerne, at eleverne havde flere problemer med at sætte punktum, mens hele 88,8 procent af gymnasielærerne oplevede det.

- Flere lærere sagde, at det var et voksende problem. Jeg har også selv læst folkeskolestile igennem og kigget universitetsstuderendes opgaver. Her opdagede jeg, at eleverne og de studerende ofte sætter komma i stedet for punktum, siger hun og fortsætter:

- For dem er punktummet måske for stor en pause. De mener muligvis derfor, at der skal sættes et komma i stedet. Punktummet ændrer altså funktion fra at afslutte en sætning til at afslutte et helt tema. De vil gerne vise, at indholdet i sætningerne hænger sammen. Jeg kan godt forstå ræsonnementet, selvom det ikke er korrekt, siger hun.

Punktummet er kommet for at blive

Når mange tydeligvis har svært ved at sætte punktum, vil det så betyde, at det med tiden bliver udfaset?

Nej, lyder det både fra Marianne Rathje og Eva Skafte Jensen.

- Vores tekster bliver simpelthen for svære at læse, hvis der ikke er punktummer i. Måske er det her bare en grille, der er forbi om fem år. Hvem ved?, siger Marianne Rathje.

Eva Skafte Jensen tror, at slutpunktummet vil forsvinde fra mere uformelle tekster, men fortsat være en del af retskrivningen.

- Det vil blive en parallelnorm, tror jeg. Når vi skriver til mere uformelle genrer, såsom beskeder på sociale medier eller sms’er, har vi jo allerede nogle andre normer. Vi tager ikke tastefejl eller stavefejl så tungt, siger hun.