Det kan være svært at begribe for helt almindelige dødelige.
Men alt det, vi mennesker kender til i hele universet, udgør faktisk kun cirka fem procent af virkeligheden.
De resterende 95 procent ved vi utrolig lidt om, hvad er. Forskerne kalder noget af det for mørkt stof. Og noget andet af det for mørk energi.
Det er i hvert fald en udbredt teori, og mange forskere mener, at den simpelthen må være sand. For holder teorien ikke, er der noget grundlæggende galt med vores opfattelse af universet.
Det vender vi lige tilbage til.
Nu bliver vi snart en smule klogere på de to mystiske størrelser. Går alt efter planen, sender den europæiske rumfartsorganisation, ESA, i dag et rumteleskop ud i rummet klokken 17.11 dansk tid.
Navnet er Euclid, og den skal kortlægge galakser i universet med afstande på over 10 milliarder lysår (et lysår er afstanden, som lyset bevæger sig i løbet af et år). Teleskopet skal kortlægge mere end en tredjedel af nattehimlen i en detaljeringsgrad, vi ikke har set før.
- Missionen er at blive klog på vores univers, og det vi ikke kan se, siger astrofysiker på DTU Space Bitten Gullberg.
Hun er en af de forskere, der skal undersøge de data, Euclid sender ned til Jorden.
- Ved at få en kortlægning af, hvordan galakserne ligger, og hvad afstanden er, kan vi blive klogere på strukturerne i vores univers. Og dermed kan vi blive klogere på, hvordan det mørke stof ligger fordelt omkring galakserne, siger Bitten Gullberg.
Derfor bør mørkt stof eksistere
Forskere har i flere årtier brudt hovederne med, hvad mørkt stof og mørk energi er – hvis det altså eksisterer.
Hvis vi vender mørkt stof først, så er navnet egentlig en smule misvisende. For stoffet er usynligt. Men selvom vi ikke kan se det, mener forskere alligevel, at det bør være der.
For når vi kigger på galakserne i universet, så kan vi se, at de hober sig sammen i såkaldte galaksehober. Det er tyngdekraften, der sørger for, at det sker.
Men når forskerne regner på det, så er tyngdekraften fra den synlige masse i galakserne - altså alle stjernerne, gassen og støvet - ikke nok til at holde det hele sammen. Der mangler noget masse. Noget vi ikke kan se, hvis ligningen skal gå op.
- Vi ved, der er noget mere, men vi aner simpelthen ikke, hvad det er. Der er mange forskellige teorier, men ingen af dem er fantastisk gode lige nu, siger Bitten Gullberg.
- Vi ved dog, at der må være en eller anden form for partikel. Og den leder vi efter både i rummet i form af Euclid og på Jorden i for eksempel Cern (Det Europæiske Center for Højenergifysik, red.), siger hun.
Men hvorfor er det vigtigt for os at blive klogere på mørkt stof?
- Mørkt stof spiller en stor rolle i, hvordan galakserne udvikler sig. Og det vil vi gerne undersøge for at blive klogere på, hvordan det hele er startet, og hvordan det har udviklet sig til det, som der er i dag.
I den ovenstående illustration kan du se, hvordan det ser ud, når rumteleskopet scanner nattehimlen. Euclid skal i kredsløb cirka 1,5 millioner kilometer fra Jorden omkring et punkt kaldet L2. Herfra skal den kortlægge fjerne galakser i en detaljeringsgrad, vi ikke har set før. Credit: ESA.
Mørk energi er endnu mere mærkeligt
Forskere mener, at mørkt stof udgør cirka 26 procent af universet, mens mørk energi udgør cirka 69 procent.
Og mørk energi er endnu sværere at forholde sig til end mørkt stof.
- Det ved vi endnu mindre om. Vi kan se, at universet udvider sig hurtigere og hurtigere, og vi ved at der skal noget til for at drive denne udvidelse. Men hvad det rent faktisk er, ved vi ikke, siger Bitten Gullberg.
Kort fortalt har forskere fundet ud af, at universet udvider sig med accelererende hastighed. Det burde ikke kunne ske uden en særlig form for energi. Tyngdekraften fra mørkt stof og det synlige univers burde nemlig få det hele til at trække sig sammen. Men det gør det ikke, og derfor mener man, at mørk energi bør eksistere.
Selvom Euclid ikke kommer til at give et konkret svar på, hvad mørk energi er for en størrelse, så vil missionen føre os et skridt tættere på en forklaring.
- Med hjælp fra Euclid vil forskerne kunne se, hvordan strukturerne i galakserne har udvidet sig over en bestemt tidsperiode. Så kan vi blive klogere på, hvordan universet har udvidet sig og dermed også blive klogere på mørk energi, siger Bitten Gullberg.
Kan føre til nye opdagelser
En af de andre forskere, der glæder sig til at se resultater fra Euclid er Albert Sneppen, som er begyndt på sin Ph.d. på Københavns Universitet.
- Euclid er blandt andet spændende på grund af, hvad vi ved, den vil afsløre om galaksernes udvikling og mørkt stof. Men noget af det mest spændende ved sådan nogle teleskoper er det, som man ikke kan forudsige, siger Albert Sneppen.
- Når man tager et så detaljeret billede af en tredjedel af nattehimlen, så kan der være en masse sjove ting i de billeder. Det kan være i asteroider i vores eget solsystem eller supernovaer i fjerne galakser. Når først man kigger, vil der være et væld af nye opdagelser gemt i dataen.
Euclid-missionen koster, hvad der svarer til cirka 10 milliarder danske kroner.