Om få timer lander en helt særlig rumkapsel i Utahs ørken i USA.
Inde i sig har den cirka 250 gram støv og sten - hvilket svarer til en fuld kaffekop.
Og det er noget, som forskerne i Nasa glæder sig til at få fingrene i.
For støvet og stenene kommer fra asteroiden Bennu, som formegentlig blev dannet inden for de første 10 millioner år, efter solsystemet opstod.
Dermed er prøverne fra asteroiden en tur tilbage i tiden, til før Jorden blev dannet.
Og det er ret stort, understreger Anja C. Andersen, der er professor i astrofysik ved Niels Bohr Instituttet
- En ting er at flyve ud og lave nogle målinger, tage nogle billeder, og hvad man ellers kan med sådan en rumsonde. Noget andet er at tage materiale med tilbage til Jorden.
- Det er første gang, vi får så meget materiale i hånden, hvor vi vil kunne lave en masse detaljeret undersøgelser, der kan være med til at besvare nogle af de spørgsmål, vi har til solsystemets oprindelse, Jordens oprindelse, forklarer hun.
Med ombord på rumsonden Osiris-Rex er en rumkapsel, som efter syv år suser forbi Jorden i en afstand på bare 250 kilometer, hvor den så smider kapslen med prøverne ned, inden den fortsætter sin færd mod endnu en asteroide.
Queen-guitarist med stor rolle
Selve missionen viste sig at være noget mere kompliceret, end man havde regnet med.
For asteroiden er fyldt med små og store sten og ikke flade, som man regnede med.
Og det gjorde landingen noget mere besværlig.
Derfor kredsede Osiris-Rex om asteroiden i flere uger, hvor den tog en masse billeder, så man kunne finde frem til, hvor det var bedst at opsamle prøverne.
Lederen af det hold, der skulle finde frem til det ideelle sted at lande, var den britiske rocklegende og astrofysiker Doktor Sir Brian May – ja, du læste rigtigt: guitaristen fra Queen.
Brian May har en ph.d. i asteroider og er ekspert i stereoskopiske billeder. Det vil sige, at han med 2D-billeder taget fra forskellige vinkler kan skabe en 3D-model af overfladen.
Kan hjælpe med at forstå, hvordan livet er opstået på Jorden
Det er kun anden gang, at man får prøver fra en asteroide til jorden. Og første gang var det kun under ét gram.
- Jeg har selv arbejdet med meteoritter, og der synes vi, at 10 gram materiale er helt vildt meget. Når vi kigger i mikroskop, så kigger vi på støvkorn – der snakker vi mikrogram, siger Anja C. Andersen fra Niels Bohr Instituttet.
Prøverne fra den kaffekop-store mængde asteroidestøv kan potentiel svare på, hvordan livet på Jorden er opstået
- Ved at undersøge, hvad asteroiden består af, kan vi få en idé om, hvad det oprindelige materiale, der var til rådighed, da Jorden blev dannet, var.
- Og ved at finde ud af, hvad der var oprindeligt, så kan vi også blive klogere på, hvordan livet er opstået på Jorden.
Her kan du se en animeret udgave af Osiris-Rex rejse:
Mysteriet om vand
Og hvordan vandet er kommet til Jorden, er stadigvæk et mysterie, siger Anja C. Andersen.
- Vi har altid tænkt, at vandet kom fra kometerne. Men når man kigger på isotop-sammensætningen i de kometer, der har været tæt nok på, til vi har kunnet måle dem, så passer det ikke helt. Og der har man så tænkt, om det kunne komme fra asteroider. Det får vi mulighed for at måle for første gang, siger hun og fortsætter:
- Fordi Jorden er så tæt på Solen, så tænker vi, at Jorden har været rimelig tør fra starten. Og derfor skal den mængde vand, der er på Jorden, være kommet til. Ellers så skal vi ændre vores forståelse af, hvordan planeter bliver dannet.
Liv i rummet
Det er ikke kun livet på Jorden, Bennu kan hjælpe os med at blive klogere på.
For hvis nu alle byggeklodserne til liv findes i asteroiden, så er det et spørgsmål om at forstå, hvordan man får sat dem sammen, så det bliver til noget levende, fortæller Anja C. Andersen.
- Hvis der er alle de rigtige byggesten, så må livet været hyppigt. Og så er det kun, fordi vi ikke har ledt ordentligt, at vi ikke har fundet det.
- Hvis der ikke er de rigtige byggesten, må vi se på, hvad der forgik på Jorden, der gjorde, at man fik ”linet” tingene op, så livet opstod på Jorden. Er det noget, der er svært eller nemt at gøre?
Og alt efter hvad resultatet viser, så må vi ifølge astrofysikeren justere vores begejstring og forventning om liv i rummet.
I videoen her kan du se opsendelsen af Osiris-Rex:
'Vi holder vejret'
Der har været to tidligere missioner, hvor man har samlet prøver fra en asteroide. Og den ene kom tilbage med en tom kapsel.
- Der er nok nogle forskere, der holder vejret, indtil de har åbnet kapslen og set, at der er noget i den.
Og den sidste del af rejsen mod Jorden er ikke uden fare.
Der er en risiko for, at hvis rumsonden brænder kapslen op på vej ned mod Jordens overflade, hvis den kommer ind i en forkert vinkel.
- Det er lidt det samme som, hvis man hopper ud fra timetervippen. Så er der forskellige måder, man kan ramme vandoverfladen, som gør mere eller mindre ondt.
Hvis kapslen klarer vinklen, så er det næste, at den skal slå sine faldskærme ud, så den bliver bremset, inden den rammer ørkensandet i Utah.
- Hvis faldskærmen ikke virker, så får den ikke bremset sit fald og laver en hård landing, og så kan man risikere, at kapslen åbner sig, og alt støvet fra Bennu bliver blander med Jord-støv. Og så er missionen jo tabt, siger Anja C. Andersen.
- Vi er mange, der kommer til at holde vejret ind til den er landet.
Alligevel tror og håber professoren på, at landingen kommer til at gå godt.
- Med lidt held kommer det til at lykkes. Og det er der grund til at tro, fordi alt andet i den her mission er gået så godt.
- Det bliver fantastisk.
Efter planen rammer kapslen Jorden klokken 16.55 dansk tid. Du kan følge med live på Nasas hjemmeside.