Nu begynder menneskets rejse tilbage til Månen: 2024 bliver et vildt år for rumfarten

I slutningen af februar eller starten af marts vender den danske ESA-astronaut Andreas Mogensen tilbage til Jorden efter et halvt års ophold på den Internationale Rumstation, ISS.

Men indtil da har danskeren nok at se til. Blandt andet er det planen, at han skal ud på ydersiden af rumstationen for at installere et nyt, avanceret kamera. Det bliver kaldt en rumvandring og er anset for det farligste en astronaut kan give sig til på rumstationen.

Det skyldes, at man vandrer ude i det frie rum, hvor der udover den manglende ilt er sollys og stråling, som er skadeligt for menneskekroppen. Andreas Mogensen skal derfor iføre sig en rumdragt.

- Det er en enestående oplevelse for en astronaut. Ikke alle er begejstrede for tanken, men Andreas har hele tiden sagt, at det for ham vil være den ultimative oplevelse at komme derud, hvor det kun er rumdragten, der adskiller ham fra rummet, siger Michael Linden-Vørnle.

Andreas Mogensen skal desuden fortsætte sit arbejde med at lave videnskabelige forsøg i rummet. Blandt andet mangler han at teste en 3D-printer fra DTU Space, der kan printe metal. Formålet er at blive klogere på, om tingene bliver bedre, når de bliver printet i vægtløs tilstand.

Her kan du læse, om de 10 danske forskningsforsøg, danskeren skal lave i løbet af sit ophold i rummet. En del af resultaterne forventes at blive offentliggjort i løbet af 2024.

Går alt efter planen bliver 2024 året, hvor vi sender fire astronauter helt ud til Månen. Så langt væk fra Jorden har mennesket ikke været siden 1972.

Missionen hedder Artemis 2, og den er del af et større program, hvor målet er at lande astronauter på Månen igen. Selve landingen forventer vi dog først sker i 2026 eller 2027 med Artemis 3-missionen. I denne omgang skal vi kredse om Månen.

- Det bliver i virkeligheden en gentagelse af Apollo 8-missionen tilbage i 1968, hvor mennesket for første gang forlod kredsløb om Jorden og gik i kredsløb om Månen. Så det bliver stort, siger Michael Linden-Vørnle.

Opsendelsen er lige nu planlagt til november. Der er dog risiko for, at Artemis 2 bliver udskudt til næste år.

- Man laver jo en del statusmøder undervejs. Og der kan være tekniske detaljer, der gør, at man bliver nødt til at bruge lidt mere tid på det. Og det kan have en konsekvens for tidslinjen, siger Michael Linden-Vørnle.

Udover Artemis 2 bliver Månen også besøgt af robotter i 2024. Blandt andet skal den kinesiske Chang’e 6 sendes i rummet for at hente prøver hjem fra Månens bagside. Det bliver den kaldt, fordi vi ikke kan se den del af Månen fra Jorden.

Her kan du læse mere om argumenterne for at besøge Månen igen.

- Er der liv andre steder i Solsystemet, så er det her, det skal findes.

Sådan sagde John Leif Jørgensen, professor og afdelingsleder på DTU Space, da ESA sidste år sendte et rumfartøj mod tre af Jupiters måner; Europa, Callisto og Ganymedes.

ESA’s rumfartøj, der går under navnet JUICE, skal kredse om Ganymedes, når det ankommer til destinationen.

I oktober i år vil NASA så sende et nyt rumfartøj i samme retning. Fartøjet hedder Europa Clipper, og det har, som navnet antyder, mest fokus på månen Europa.

Det er bestemt ikke tilfældigt, at man nu går all in på netop disse måner. Forskere har nemlig fundet bevis for, at månerne, der er klædt med is, bliver varmet op af Jupiters tyngdekraft. Det betyder, at der under isen er flydende oceaner og dermed betingelser for liv.

Og især Europa er interessant i den sammenhæng, fortæller Michael Linden-Vørnle:

- Det er nok det mest interessante objekt i hele Solsystemet, når vi taler om søgen efter liv. Man mener, at oceanet er 200 kilometer dybt.

- Kan vi få kortlagt planetens overflade, så kan vi finde ud af, hvor der vil være egnede steder til fremtidige missioner, som kan komme ind under isen, forsætter han.

Både Europa Clipper og JUICE har dog lange rejser foran sig, og det bliver først i årene efter 2030, at vi hører om de første opdagelser.

2024 kan blive året, hvor det lykkes rigmanden Elon Musk at teste sin enorme Starship-raket uden problemer.

I de seneste år har der været en række kun delvist succesfulde forsøg. Senest var SpaceX, firmaet bag, nødt til at destruere raketten i luften, da flyvningen ikke gik som planlagt (se videoen ovenfor).

- Man lærer af sine fejl og bliver lidt bedre hver gang. Og nu er de ved at være tæt på, siger Michael Linden-Vørnle.

Får SpaceX styr på alle detaljerne, kan det revolutionere hele rumfartsindustrien.

- Så har vi et system, som er 100 procent genanvendeligt. Grundlæggende er det en revolution, da det bliver billigere og mere bæredygtigt. Det bliver jo noget helt andet end smid væk-kulturen, siger Michael Linden-Vørnle.

Andre firmaer, blandt andet i Kina, er også i gang med at bygge nye, mere genanvendelige raketter. De er dog ikke lige så langt fremme som SpaceX.

I 2022 lykkedes det NASA at slå en asteroide ud af kurs i ægte Hollywood-stil.

NASA tonsede simpelthen et rumfartøj ind i asteroiden Dimorphos, som på tidspunktet for kollisionen befandt sig 11 millioner kilometer væk fra Jorden.

De første beregninger viste, at det lykkedes at ændre asteroidens bane. Manøvren var en øvelse, og Dimorphos havde ikke kurs mod Jorden. Men det beviste, at vi muligvis kan forhindre en potentiel asteroide-katastrofe i fremtiden.

Nu skal vi blive endnu klogere på, hvordan sammenstødet faktisk påvirkede Dimorphos. I oktober vil ESA sende en satellit op for at kredse om Dimorphos og Didymos (Dimorphos er en lille måne til den større asteroide Didymos. Sammen bliver de to kaldt for en dobbelt-asteroide).

Missionen har fået navnet Hera og formålet er at analysere resultatet af sammenstødet endnu mere.

- Vi skal blive klogere på, hvordan asteroiden ser ud, efter den er blevet ramt. Og det er blandt andet med dansk teknologi ombord fra virksomheden GomSpace. Så det er en meget spændende mission, siger Michael Linden-Vørnle.

Her kan du se, hvordan det så ud, da NASA i 2022 ramte asteroiden Dimorphos med et rumfartøj: