Jordens to tætteste naboer er Mars og Venus. Mars har vi undersøgt flere gange, og der er sendt mange missioner afsted mod den røde planet. Senest har Kina landet en rover.
Men vores anden nabo, Venus, er lidt mere mystisk. Vi ved slet ikke lige så meget om den, og den er sværere at blive klog på.
Planeten er nemlig hele tiden dækket af et tykt lag skyer, der gør det svært at undersøge den fra Jorden.
Men det kan meget vel ændre sig i den nære fremtid.
Mellem år 2028 og 2030 vil Nasa nemlig sende to missioner til Venus for at undersøge planeten og dens atmosfære.
Hver mission koster over tre milliarder danske kroner at udvikle.
- Det er en stor ting, fordi vi har udskudt missioner til Venus længe. Nu sker det endelig - og det er på tide, siger João Mendonça, der er seniorforsker ved DTU Space, hvor han forsker i netop Venus.
- Den nyeste information, vi har om atmosfæren tæt på Venus' overflade, er fra 1980’erne, så det bliver meget spændende at få helt ny indsigt i en planet, der er så tæt på vores egen.
Måske var der hav på Venus
De to missioner har forskellige mål, men fælles for dem begge er, at de skal forbi Venus’ tunge skyer og se nærmere på både planeten og den atmosfære, der er tæt på overfladen.
Med DAVINCI+ skal vi undersøge, om der har været hav på Venus engang.
Det sker med en radar, der kan måle gasser i atmosfæren, som kan få os tættere på et svar.
Det kan virke som en skør tanke, at der har været hav på Venus. I dag er det nemlig den varmeste planet i vores solsystem.
Overfladen er cirka 465 grader varm.
- DAVINCI+ vil lande på Venus' overflade, men kun i ganske få minutter, da den ellers vil gå i stykker, fordi det er så varmt, siger João Mendonça.
Derudover skal der på DAVINCI+ missionen tages billeder i høj opløsning af planetens overflade. De kan afsløre, om der er tektoniske plader under Venus’ overflade.
Hjælper med at forstå Jordens historie
Med den anden mission, der er døbt VERITAS, skal en radar indsamle data til en 3D-konstruktion af Venus’ overflade.
Det skal blandt andet hjælpe os med at forstå, hvorfor Venus og Jorden engang lignede hinanden meget, men nu er vidt forskellige.
- Venus og Jorden ligner hinanden i størrelse og masse. Men klimaet på Venus er helt anderledes. Der er en atmosfære med ekstremt meget CO2, der gør planeten så varm, siger João Mendonça.
Med de nye missioner bliver vi klogere på, om Venus engang har været beboelig for liv.
Det kan hjælpe os, når vi skal forstå Jordens historie.
- Jorden og Venus lignede hinanden meget, men på et tidspunkt, udviklede de sig i to forskellige retninger. Vi vil gerne vide, hvorfor det skete, siger han.
Den nye viden fra Venus skal i fremtiden også hjælpe os med at forstå andre planeter.
- Vi får forhåbentligt en bedre forståelse af, hvad der præcist gør en planet beboelig. Det kan hjælpe os, når vi opdager nye exoplaneter, som vi skal vurdere, om er beboelige siger João Mendonça.