30. juli sidste år steg en raket i en sky af røg og damp mod himlen.
Raketten havde Nasa-robotten ‘Perseverence’ med i lasten.
Robotten, der på engelsk kaldes en rover, er Nasas femte til at udforske Mars, og undersøge muligheden for om der har været liv deroppe engang.
Efter en rejse på 471 millioner kilometer, som har taget 203 dage, landede roveren sikkert på overfladen kl. 21.55 her til aften, skriver Nasa.
Mennesker over hele kloden har kunnet følge landingen live, da roveren og rumfartøjet har sendt billeder hjem fra kameraer monteret derpå.
Dog med en forsinkelse på omkring 11 minutter.
De næste dage skal bruges på tests
Målet med Perseverance er blandt at andet at lede efter spor af liv på Mars.
I Jezero-krateret, hvor den er landet, er der nemlig en udtørret flodseng, hvor forskerne regner med, at sandsynligheden for at finde spor efter liv er stor.
Inden roveren kører mod flodsengen skal den lige testes.
De forskere og operatører, der skal være med til at styre robotten fra hovedkvarteret i Californien, skal sikre sig, at alt udstyr virker som det skal, før trykker speederen.
Det første de tænder er nogle af kameraerne på roveren. I løbet af i nat og de kommende dage, vil vi derfor se de første billeder, roveren har taget på Mars.
Kører rundt og tager prøver
Når alt er tjekket og parat, begynder roveren at køre.
En af hovedopgaverne for den er at lave boreprøver af støvet og klippen, som den vil samle op i små cylindre.
I prøverne vil roveren lede efter biomarkører - eller såkaldte kemiske spor efter liv.
Det er dog begrænset, hvad den selv kan analysere sig frem til. Derfor vil den gemme prøverne, så de kan blive hentet af en senere mission og sendt tilbage til Jorden.
Går alt efter planen, vil prøverne lande på Jorden om ti år i 2031, hvor der vil kunne laves langt mere dybdegående analyser.
Skal lave en række vigtige eksperimenter
Udover at lede efter liv, har roveren en række andre instrumenter på sig, der kan indsamle data og lave eksperimenter.
Den skal blandt andet indsamle informationer om Mars’ klima - og den vil lave et forsøg med at omdanne CO2’en i Mars’ atmosfære til ilt.
Atmosfæren består nemlig primært af CO2. Kan det omdannes ilt med den teknologi roveren har med, vil det kunne bruges, når der engang skal lande mennesker på Mars.
De vil nemlig have brug for ilt til både brændstof til turen hjem - og til at trække vejret.
Et andet eksperiment ombord på roveren er en lille helikopter - eller drone. Den skal forsøge at flyve i den tynde Mars-luft, som det første flyvende fartøj på en anden planet nogensinde.
Dens mission varer et Mars-år
Et år på Mars svarer til 687 dage. Det er den tid roverens mission på den røde planet er beregnet til at vare.
Er den stadig i stand til at køre derefter, er det bare en bonus, hvor forskerne kan hente mere data hjem og lave flere eksperimenter.
Nasas rovere har det med at holde langt længere end det egentlig var planlagt. Opportunity-roveren kørte rundt på Mars i næsten 15 år, før kontrolrummet mistede kontakten til den.
Curiosity, der landede i 2012, kører også stadig rundt på planeten.