Der hersker ingen tvivl om, at 2023 blev året, hvor kunstig intelligens for alvor blomstrede frem og blev allemandskendt.
Generativ AI – en type kunstig intelligens, der kan skabe indhold som for eksempel tekst og billeder – stormede frem og ændrede praksis hos både virksomheder, skoler og uddannelsesinstitutioner.
Året sluttede med, at Dansk Sprognævn kårede ChatGPT som årets ord, og dronningen nævnte tilmed teknologien i sin nytårstale.
I 2024 træder vi ind et nyt kapitel, hvor der kommer endnu mere fart på. Det fortæller DR’s techkorrespondent og vært på podcasten Prompt, Henrik Moltke:
- Hvedebrødsdagene er slut. 2024 bliver året, hvor AI-potentialet skal indløses, og hvor vi nok også får øjnene op for skyggesiderne.
- Ligesom jeg vurderer, at kunstig intelligens står foran et stort folkeligt gennembrud, når vi for eksempel begynder at bruge det i Office-pakken på arbejdet, så vil vi nok også begynde at se de dystre potentialer blive virkelighed.
Her kan du læse om nogle af techkorrespondentens bud på, hvad der bliver årets største historier inden for kunstig intelligens.
Google kan overtage tronen
Firmaet OpenAI kan uden tvivl tage en stor del af æren for den store AI-revolution i 2023.
De står nemlig bag GPT, som er en teknologi, der kan skabe tekst ud fra eksisterende data på en måde, der minder om menneskeskabt tekst. Teknologien, der bliver kaldt for en sprogmodel, ligger eksempelvis bag den populære chatbot ChatGPT.
OpenAI har haft førertrøjen på indtil nu. Men sidste år introducerede Google en sprogmodel med navnet Gemini, som de så småt begynder at rulle ud nu.
I en demonstration i december viste Google, hvordan man kan uploade et foto af en håndskrevet fysikprøve, som Gemini så kan løse. Teknologien kan også rette og give feedback ligesom en lærer.
Ifølge Henrik Moltke har Google potentialet til at vælte OpenAI af tronen.
- Det er interessant at se, hvad der sker, når Google udgiver Geminis mest kraftfulde model, som de har givet det ret kiksede navn Gemini Ultra. Hvis Ultra lever op til Googles tests og demoer, så den ikke bare konkurrere, men slår GPT-4.
- Hvis man nu får bedre Google-søgninger og integration med Gmail og alle de andre Google-tjenester, så tror jeg det bliver rigtig interessant med Gemini, fortsætter han.
Kunstig intelligens indtager valgkampen
I år bliver der afholdt præsidentvalg i USA med Joe Biden og Donald Trump som spidskandidater for henholdsvis Det Demokratiske Parti og Det Republikanske Parti. Og her kommer kunstig intelligens sandsynligvis til at spille en væsentlig rolle, mener Henrik Moltke.
- Allerede nu kan vi se AI spille en positiv rolle, fordi potentielle vælgere kan interagere med AI-udgaver af kandidaterne og på den måde tale med dem direkte, siger han.
Helt konkret har et amerikansk startup-firma skabt softwaren Chat2024, hvor det er muligt at chatte med AI-kloner af samtlige præsidentkandidater.
- Det er en god idé, og jeg tror, det kan få mange især yngre brugere til at engagere sig mere i politik, når de selv kan stille spørgsmål og hyggesnakke med kandidaterne, siger Henrik Moltke.
Omvendt vil kunstig intelligens også påvirke valgkampen negativt.
- Vi vil sikkert også se en helt masse fake news og AI-genererede falske billeder og videoer, siger Henrik Moltke.
Derudover ser han det også som sandsynligt, at ondsindede aktører vil bruge de mange såkaldte Open Source alternativer til ChatGPT. De kan modificeres til at gøre ting, man ikke kan med de store spilleres AI-produkter.
- Og så kan man få dem til at skrive spam-kampagner og lave falske websites, personlige phising-mails og alt muligt andet skummelt, som man ikke bare lige kan med ChatGPT, siger han.
Skal medierne dele deres indhold med AI?
En af de helt store diskussioner i 2024, ifølge Henrik Moltke, kommer til at handle om, hvorvidt medier skal lade sprogmodellerne træne på deres indhold eller ej.
Det er en diskussion, der deler vandene, og som kan få betydning for os alle.
I øjeblikket kører der en sag mellem New York Times og OpenAI og Microsoft (Microsoft ejer en stor del af OpenAI), hvor førstnævnte beskylder de to techgiganter for at have brugt millioner af artikler uden tilladelse til at træne deres sprogmodeller.
Søgsmålet står i kontrast til tyske Axel Springer og amerikanske Associated Press, som i stedet har indgået aftaler med OpenAI om at bruge indholdet.
Begge tilgange kan have konsekvenser. Det samme gælder for de danske medier, som også bliver nødt til at tage stilling til dilemmaet, forklarer Henrik Moltke:
- Hvis medierne lukker ned og ikke vælger at dele deres indhold, så betyder det, at kvaliteten af indholdet i de her sprogmodeller risikerer at blive ringere og mindre aktuelt. Og det er problem, når mange er begyndt at bruge de her sprogmodeller til at få information, siger han og fortsætter:
- Hvis medierne omvendt vælger at dele deres indhold, VIL de selvfølgelig have penge for det. Men risikoen er, at folk i stedet vælger at læse mediernes indhold via chatbots. Og her kan det blive opsummeret på en måde, som faktisk er forkert.
Her kan du læse mere om, hvorfor du ikke altid kan stole på det, chabotterne spytter ud.
Stor udfordring for undervisere
I 2023 blev ChatGPT især populært på skoler, gymnasier og universiteter. En undersøgelse fra efteråret viste for eksempel, at knap hver syvende skoleelev har brugt ChatGPT i undervisningen.
Derfor bliver undervisere i hele landet nødt til at lægge hjernen i blød for at finde ud af, hvordan de håndterer brugen af ChatGPT, forklarer Henrik Moltke:
- De skal kunne følge med i udviklingen. Jeg kan ikke engang selv følge med, så det er et stort krav. Og så skal der laves meget om på eksamensformer. Samtidig skal man passe på med ikke at gå for hurtigt til værks, så det følger den naturlige proces, det er, når vi vænner os til ny teknologi.
Får vi en sprogmodel på dansk?
En af de store bekymringer med brugen af chatbotter som ChatGPT, CoPilot (Microsoft) og Bard eller Gemini (Google) er, at man risikerer at videregive følsomme data til techgigangerne.
Det kan blive et problem, hvis virksomheder, for eksempel i den kritiske infrastruktur, benytter chatbotter til hjælp.
Derfor har den danske stat luftet idéen om at lave en dansk sprogmodel, hvor vi har kontrol over de data, man fodrer modellen med.
Men hos Danmarks største it-virksomhed NetCompany, som for eksempel kunne være med til at udvikle sådan en sprogmodel, ser man kritisk på ideen:
- Man kan meget hurtigt risikere der, hvor vi er lige nu, at stå med noget, som bliver meget, meget hurtigt forældet. Eller aldrig færdigt, sagde direktør André Rogaczewski, til DR sidste år.
Henrik Moltke vurderer at den diskussion også kommer i 2024, men at løsningen næppe bliver at udvikle en ny.
- ChatGPT virker ret godt på dansk, men den er stadig væsentlig bedre på engelsk. Så vi er nødt til at tage en diskussion om, hvordan vi får Danmark med, siger han og fortsætter:
- Men jeg tror ikke, løsningen er at lave en ny, stor sprogmodel. Derimod skal vi se mere på, hvordan vi kan stille data frit til rådighed, så alle - både store og små - kan lave danske produkter i høj kvalitet.
Du kan følge med i, hvad der sker med kunstig intelligens i DR’s ugentlige podcast Prompt.