Energikrisen får i øjeblikket Danmarks fjernvarmeselskaber til at skrue priserne op.
Men der er potentielt hjælp at hente fra landets mange datacentre.
De producerer nemlig varme, når de mange servere skal køles. Overskudsvarmen kan, under de rette forhold, genbruges til fjernvarme, og dermed varme danskernes huse op.
Men kun fire ud af 54 større datacentre, som DR har talt med, er i dag koblet til fjernvarmenettet.
Det bliver der måske lavet om på i fremtiden.
EU-parlamentet er nemlig blevet enige om et nyt direktiv, der, hvis det bliver til lov, vil betyde, at fremtidige datacentre skal kobles til fjernvarmenettet, medmindre man kan bevise, at det hverken er teknisk eller økonomisk muligt.
- Vi får flere og flere datacentre, og de kommer til at bruge mere af mere af vores strøm i EU, siger Niels Fuglsang, der er medlem Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet.
- Derfor synes vi, det er rimeligt, at datacentrene leverer overskudsvarme, så forbrugerne kan få gavn af det. Især i de her tider med høje energipriser.
Kommune føler sig magtesløs
I Køge Kommune drømmer de netop om en lovgivning, der stiller krav til, at datacentrene udnytter overskudsvarmen.
Microsoft opfører nemlig et gigantisk datacenter i Køge, som skal bygges over flere etaper.
Kommunen har forsøgt at få Microsoft til at gøre sit datacenter klar til at blive koblet på fjernvarmenettet.
Men Microsoft svarer, at de ikke kan nå at tilpasse designet af bygningen. I hvert fald ikke i den første etape. Først i de næste, planlagte etaper vil de koble sig på fjernvarmen.
Hvis de skal lave designet om nu, vil det forsinke byggeriet, lyder meldingen fra virksomheden.
Og det ærgrer Stig Werner Isaksen, der er direktør i Teknik- og Miljøforvaltningen, Køge Kommune:
- Som kommune kan vi ikke gøre så meget. Vi har udtrykt vores ærgrelse, men vi kan ikke stille nogle krav, siger han.
- Ud fra et klimahensyn, er det ærgerligt, at vi bare spilder energi på den måde. Og forsyningsmæssigt er det også meget ærgerligt. For vi har brug for varmen.
Stig Werner Isaksen fortæller, at de i kommunen føler sig magtesløse, når de ikke kan stille krav. Derfor glæder han sig over EU-parlamentets beslutning.
- Så kunne vi jo stille kravet næste gang, der kommer nogle og vil bygge et datacenter. Eller når Microsoft går i gang med næste etape. Og det vil vi naturligvis gøre, siger han.
Energikrisen gør det mindre attraktivt
Ifølge de svar, DR har modtaget fra datacentrene, er der forskellige grunde til, at størstedelen ikke genanvender overskudsvarmen som fjernvarme.
Nogle venter på, at fjernvarmeselskaber bliver parate til at modtage overskudsvarmen. Hos andre centre mener de, at det simpelthen ikke er rentabelt – enten for dem selv eller for fjernvarmeselskabet.
Det er beklageligt, men ikke overraskende, mener Jesper Koch, der er analysechef hos Dansk Fjernvarme:
- Nogle steder har historien været den, at man har placeret datacentre lidt langt fra fjernvarmen. Og der skal ikke meget til, før det bliver meget dyrt at trække store fjernvarmerør. Det er noget dyrere at lægge fjernvarmerør end at lave kabler, siger han.
Han opfordrer derfor netop fremtidens datacentre om at placere sig tæt ved fjernvarmecentralerne.
Lige nu, på grund af energikrisen, er det tilmed mindre økonomisk attraktivt for datacentrene at koble sig til fjernvarmenettet.
Overskudsvarmen skal nemlig varmes op med varmepumper, og det kræver el at få temperaturen op.
- Det er klart, at når vi får høje elpriser, og varmepumpen skal bruge el for at levere, så begynder økonomien at se rigtig træls ud, siger Jesper Koch.
Partier på Christiansborg vil stille krav
På Christiansborg ønsker flere partier, at der bliver stillet krav, så fremtidige datacentre kobles på fjernvarmenettet herhjemme.
Rasmus Helveg Petersen, der er klimaordfører for Radikale Venstre og formand for Folketingets klimaudvalg, mener blandt andet, at det er en god idé.
- Jeg er glad for, at der er nogle, som har koblet sig til fjernvarme. Og jeg kan faktisk ikke forstå, hvorfor resten ikke har gjort det. Det er spild af god energi, siger han.
- Jeg vil gerne prøve med lovgivning og sikre mig, at vi lægger fremtidige store strømforbrug, sådan så vi altid kan bruge overskudsvarme, fortsætter Rasmus Helveg Petersen, der dog ikke kommer med noget konkret forslag.
SF’s klimaordfører, Rasmus Nordqvist, ser også gerne lovgivning på området. Det samme gør Socialdemokratiets klima- energi og forsyningsordfører, Anne Paulin, men hun understreger, at lovgivningen skal foregå på EU-niveau.
Carsten Kissmeyer, energiordfører fra Venstre, mener derimod ikke, det er nødvendigt med lovgivning:
- Det er sådan, at vi har fjernet afgiften på at bruge overskudsvarme. Så jeg er af den opfattelse, at fremtidige datacentre vil have en business-case i at koble sig til fjernvarme. Så jeg tror, ikke, at det med lovgivningen vil fremme udviklingen, siger han.
EU-parlamentet skal nu blive enige med medlemslandene, før forslaget kan blive til lov. Det forventes at kunne ske i 2023 eller 2024.