Fra vejrudsigter og stormflodsadvarsler til krigsførelse og søgen efter liv i universet.
Rumteknologi er på mange områder blevet en uundværlig del af det moderne samfund. Og det skal flere danske virksomheder nu have øjnene op for.
Det mener de hos Uddannelses- og Forskningsministeriet, Industriens Fond og flere af landets universiteter, der sammen har startet projektet Space Commercialisation Denmark.
Projektet, der bliver lavet i samarbejde med ESA (Den Europæiske Rumorganisation), skal få flere små og mellemstore virksomheder til at kaste sig over rumteknologi. I alt bliver der givet 70 millioner kroner over fire år til projektet.
- Da amerikanerne rejste til Månen, medførte det en masse innovation, der havde en afsmittende effekt på vores samfund i alle mulige sammenhænge. Vi prøver lidt det samme nu, siger Thomas Hofman-Bang, der er administrerende direktør i Industriens Fond.
- Vi står lige nu overfor en kæmpestor udvikling af satellitter og kommunikationsteknologi, og det skal vi hjælpe danske virksomheder med at blive en del af, fortsætter han.
Konkret får 500 virksomheder, som endnu ikke er udvalgt, hjælp fra forskere til at forstå potentialet i rumfart.
- De kommer på skolebænken, kan man sige. Vi skal give dem en værktøjskasse og noget inspiration, så de kan se mulighederne i rumteknologi, siger Thomas Hofman-Bang.
Gavner forskningen
Ifølge direktør på DTU Space Henning Skriver er det oplagt, at Danmark investerer mere i rumteknologi.
- Teknologien kræver ofte højtuddannede folk med særlige kompetencer. Og så er der ofte tale om noget, hvor man laver få dele og får en god pris for dem. Det passer jo perfekt til danske forhold, som ikke altid er gearet til masseproduktion, siger Henning Skriver.
På DTU Space har de leveret udstyr til flere både ESA- og NASA-missioner.
- Vi er på visse felter langt bedre end alle andre lande, siger Henning Skriver.
Som eksempel nævner han klimaovervågning, som i høj grad er baseret på satellitter. På DTU Space har de blandt andet bidraget med instrumenter på satellitter, der måler den voldsomme afsmeltning af indlandsisen i Grønland.
- Og samtidig har vi bidraget med metoder, der kan analysere og fortolke de data, der kommer fra satellitterne, siger Henning Skriver og fortsætter:
- Instrumenterne på satellitterne er nogle vi samler ud fra dele, som bliver produceret af danske virksomheder, som derved kan få forøget deres kvalitetsniveau. Vi har allerede mange forskellige danske underleverandører, men der er plads til mange flere.
’Danmark bør øge sit bidrag til ESA’
Det nye projekt er den del af regeringens rumstrategi, som bliver præsenteret senere i år.
- Der ligger et enormt potentiale i rumforskning og udvikling af rumteknologi. Ikke alene kan det bringe os tættere på løsninger, der styrker vores sikkerhed eller klimaindsats – rumteknologi kan også blive et dansk væksteventyr, siger uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) i en pressemeddelelse.
Henning Skriver ser gerne, at politikerne skruer endnu mere op for investeringerne i rumteknologi og vores bidrag til ESA.
- Beregninger viser, at når Danmark investerer en krone i ESA-samarbejde, så får virksomhederne fire-fem gange beløbet tilbage i deres omsætning. Så det er en rigtig god forretning.
Kan du forstå dem, der ikke forstår, hvorfor vi skal bruge skattekroner på teknologi ude i rummet?
- Jeg tror måske, mange ikke er klar over, hvor meget vi faktisk er afhængige af rummet. Det mest oplagte eksempel er vejrudsigter, som ikke ville eksistere uden satellitter. Udover det har vi miljø- og klimaovervågning, samt kommunikations og navigationsområdet, hvor GPS for eksempel ikke ville virke uden satellitter.
Ifølge Henning Skriver er det også vigtigt, at Europa ikke bliver for afhængige af de store spillere på markedet, når det kommer til rumfart.
- Rumteknologi er noget, som de store lande som USA og Kina også udvikler. Og dem kan vi ikke altid være afhængige af. Vi er nødt til at bevare vores autonomi, så vi også selv kan være med til at bestemme, hvilke satellitter, vi skal have.
Du kan læse mere om USA’s og Kinas planer i rummet her.