Vil kunstig intelligens overtage menneskers arbejde?
Det spørgsmål er flere begyndt at stille sig selv efter, chatbotten ChatGPT bragede frem i hele verden sidste november.
Den nye bølge af såkaldt generativ AI –kunstig intelligens, der kan skabe eller generere nyt indhold ud fra eksisterende data – har allerede ændret mange arbejdsforhold i visse brancher.
For nogle betyder det decideret mindre arbejde og indtjening. Det indikerer en undersøgelse fra blandt andet Washington University, hvor forskere har kigget på en stor freelance-platform for tekstforfattere og visuelle designere.
Undersøgelsen viser, at antallet af job på platformen faldt med to procent i månederne efter lanceringen af ChatGPT. Samtidig faldt den månedlige indtjening med 5,2 procent.
Selvom undersøgelsen endnu ikke er fagfællebedømt (vurderet af andre eksperter indenfor fagområdet), passer resultaterne godt med, hvad tidligere forskning viser, fortæller lektor på Aalborg University Business School Jacob Rubæk Holm, der har forsket i virksomheders brug af kunstig intelligens.
- Når folk får adgang til ChatGPT, så bliver de mere produktive og leverer højere kvalitet. Og fordi man er hurtigere, så tager opgaverne færre arbejdstimer at udføre. Og derfor kan de klares af færre freelancere, siger Jacob Rubæk Holm, der har læst undersøgelsen.
Gælder langt fra alle typer skrivejobs
ChatGPT er dog mest effektiv, når der er tale om simple former for tekstopgaver. Jo simplere en skriveopgave er, desto nemmere er det for ChatGPT at overtage arbejdsopgaven eller større dele af den.
Derfor er det ofte de mere simple job, såsom at skrive en kort reklametekst, der kan blive overtaget af teknologien. Her er der også mindre risiko for, at den kunstige intelligens laver fejl.
Men der er stadig mange tilfælde, hvor det er afgørende, at et menneske udfører opgaven, understreger Jacob Rubæk Holm.
- En leder kan eksempelvis få ChatGPT til at sammensætte et nyhedsbrev, som i teorien kan være identisk med det, som lederen selv ville have fundet på. Men for medarbejderne kan det gøre en meget stor forskel, om de læser noget, en AI har skrevet, eller deres leder faktisk har skrevet.
- Der er noget signalværdi og en tillid mellem linjerne, der går tabt, hvis en kunstig intelligens står for det hele. Og det sætter en begrænsning for, hvad man kan og bør automatisere, fortsætter Jacob Rubæk Holm.
Ændrer måden vi arbejder på
Går vi væk fra de simple skriveopgaver og over i mere komplekst vidensarbejde, så er den største forandring efter udbredelsen af generativ AI er, at det forandrer måden, vi arbejder på, mere end at det snupper vores arbejde, mener Jacob Rubæk Holm:
- Der er mange forskellige måder at bruge ChatGPT på. Mine studerende kan i princippet få ChatGPT til at skrive deres projekter. Men de kan også skrive det hele selv, og så løbende interagere med ChatGPT eller Bing (Microsofts chatbot, red.) ved at spørge dem ind til idéer og feedback.
I en anden endnu ikke fagfælledbedømt undersøgelse fra blandt andet Harvard University har forskere lavet et eksperiment med nogle konsulenter og kunstig intelligens.
Artiklen fortsætter under storien her:
Kort fortalt viser den, at de konsulenter, som bruger kunstig intelligens, udfører opgaver hurtigere og bedre end dem, som ikke gør. Men den konkluderer også, at kunstig intelligens kan føre til fejl.
Og derfor er det vigtigt, at man er kritisk og forstår begrænsningerne i kunstig intelligens ifølge Jacob Rubæk Holm. Sandhed er nemlig ikke et begreb, der eksisterer i chatbotter. Det, de skriver, genererer de ud fra en sandsynlighed for, hvilke ord de skal skrive i en given kontekst.
- Det er uklart for os, hvad de egentlig kan. Vi har allerede set mange på internettet, der morer sig over alt det, de ikke kan. Men det skal man altså være klar over, ellers kan man lave rav i den for sig selv, siger Jacob Rubæk Holm.
Ikke altid en fordel at bruge ChatGPT
I Havard-undersøgelsen konkluderer de også, at hvis alle ansatte i en virksomhed bruger ChatGPT til kreativt arbejde, for eksempel til at generere idéer, så ender det med, at alle ansatte fremlægger de samme idéer, eller idéer, der ligner hinanden.
- Hvis alle gør det, får man pludselig et meget homogent output. Og det er en sjov observation, at der er den mulige risiko. Så hvis man gerne vil have diversitet i kreativiteten, så er det nok ikke en god idé, at alle sidder med den samme AI, siger Jacob Rubæk Holm.
Du kan høre mere om undersøgelserne i DR’s prodcast om kunstig intelligens Prompt.