Administrerende Brøndby-direktør Jesper Jørgensen er træt af ballade på tribunerne.
Derfor tager vestegnsklubben nu helt nye metoder i brug for at stoppe karantæne-dømte fans fra at komme ind på Brøndby Stadion på trods af forbud.
Som den første virksomhed i Danmark har fodboldklubben fået myndighedernes tilladelse til at installere et overvågningssystem, der ved hjælp af teknologi genkender ansigter på karantæne-dømte fans, som forsøger at slippe ind gennem sluserne.
- Systemet vil markant øge vores effektivitet til at identificere karantæneramte personer ved vores indgange, og dermed kan vi bedre sikre, at de ikke kommer ind til vores kampe, siger Jesper Jørgensen i en pressemeddelelse.
Systemet vil første gang blive taget i brug, når Brøndby 14. juli tager imod Silkeborg IF til sæsonens første kamp på hjemmebane.
Kan også mindske kødannelse
Hidtil har Brøndby - ligesom landets øvrige klubber - været afhængige af, at vagterne ved indgangen genkender karantæne-dømte personer.
Og selvom vagterne ifølge Jesper Jørgensen er dygtige, er det en vanskelig opgave at huske samtlige udelukkede ansigter, når man i gennemsnit har 14.000 tilskuere per kamp.
Han glæder sig derfor over systemet, der automatisk scanner ansigter ved indgangen og meddeler kontrollørerne, hvis det fanger en person, der er registreret på karantænelisten.
- Vi kan se, at de løbende investeringer, vi har foretaget i sikkerheden på stadion, betaler sig, og vi oplever i dag kun få episoder. Men for os er én sag én sag for meget. Derfor skal ballademagerne straffes hårdt, når de træder ved siden af, siger Jesper Jørgensen.
Ud over ansigtsgenkendelse af ballademagere vil det nye system også kunne bruges til at hjælpe personalet på stadion med at mindske kødannelser. Både ved indgangen og ved boderne.
Systemet genkender kun karantæne-ramte
Systemet er installeret i samarbejde med teknologivirksomheden Panasonic, og ifølge Brøndby IF er fodboldklubben altså den første private virksomhed herhjemme, der får lov til at installere teknologi til ansigtsgenkendelse af myndighederne.
Brøndbys karantæneliste er en intern liste. Fodboldklubben understreger, at den lagres på en intern server - uden netadgang - som kun autoriseret personale har adgang til.
Er man ikke registreret på karantænelisten, bliver man ikke genkendt eller registreret af systemet.
Bliver man genkendt af sytemet, bliver de personoplysninger, der behandles som følge deraf, slettet umiddelbart efter kampen, forklarer klubben.
Materiale fra videooverågning gemmes - i henhold til loven - i op til 30 dage.
Men direktør Jesper Jørgensen håber, at systemet i fremtiden kan kobles sammen med det nationale register - det såkaldte hooliganregister - så det bliver muligt også at identificere personer, der har fået karantæne af politiet.
Ved VM i Rusland sidste år brugte værtsnationen i stor stil ansigtgenkendelse til overvåge de mange mennesker, der opholdt sig i Moskva.
Mere end 160.000 kameraer var sat op i hovedstaden, og mindst 3.000 af dem havde installeret avanceret ansigtsgenkendelsesteknologi, som registrede ansigter på alle forbipasserende.
Det mødte stor kritik, men bekymrede altså ikke de russiske myndigheder.